Hvordan sikrer man bevarelsen af sine digitale billeder? Silkeborg Bibliotek, den 25. oktober 2007

Oversigt Introduktion De fire aspekter af bevaring 1.Optagelse 2.Udvælgelse 3.Metadata 4.Langtidsbevaring Sammenfatning Spørgsmål

Introduktion Et digitalt billede består af Pixels Pixel = Picture Element Definition: Et singulært punkt, som udgør den mindste byggesten i et digitalt billede Digitale billeder produceres med scanner eller digitalt kamera For at konvertere de analoge lyskilder til digital data skal man bruge en billedchip

Billedchip Definition: Chip med en mængde sensorer som registrerer kvaliteten af det indfangede lys og omdanner disse målinger til binære data. I dag benytter man primært to typer af billedchip til at indfange det analoge lys:

En-dimensionel chip To-dimensionel chip vist med Bayer-filter Digitale kameraer Liniescannere vist uden farvefiltre

Billedstørrelse En-dimensionel chip Antallet af sensorer på en ’bjælke’ x Antallet af mulige stop eller ’steps’ = Maksimal billedstørrelse To-dimensionel chip Antallet af sensorer på langs x Antallet af sensorer på tværs = Maksimal billedstørrelse

1. Optagelse

Optagelse Ved produktionen af et digitalt billede findes særligt tre faktorer, som fra et bevaringsperspektiv er væsentlige: 1)Dimensioner (har vi gennemgået) 2)Filformat 3)Komprimering

Kameraformater Et digitalt kamera benytter sædvanligvis en eller flere af følgende formater: RAW, TIFF eller JPEG RAW er de rå, opsamlede pixeldata fra billedchippen, som skal viderebehandles, før de kan ses TIFF er et ukomprimeret og tabsfrit billedformat

JPEG-komprimering JPEG eller JPG er en tabsgivende metode til komprimering. Tabsfrie kompressionsmetoder arbejder med redundans (eks. JPEG2000) Tabsgivende kompressionsmetoder betyder uafvendeligt tab af billeddata TIP: Brug kameraets højeste ’billedkvalitet’ Se eks. →

Scannerformater Man kan enten producere TIFF-filer med scannersoftwaren eller importere pixeldata (RAW) i et fotoredigeringsprogram Der er ikke noget entydigt kvalitetsvalg TIP: TIFF baseline 6.0 uden komprimering

2. Udvælgelse

Hvorfor slette billeder? Redundans Uoverskuelighed Værditab

Kriterier for udvælgelse Teknisk kvalitet Æstetisk kvalitet Indholdsmæssig kvalitet Knaphed på ressourcer

3. Metadata

Metadata Definition: Metadata er data, der leverer information om anden data. I forbindelse med billedbevaring er 3 typer af metadata centrale: –Tekniske data –Navngivning og katalogisering –Placering

Tekniske billeddata Data omkring optagelse, opløsning, format osv. Findes direkte i billedfilens ’header’ Forskellige systemer og programmer kan ’se’ forskellige dele af teknisk information. Se Windows XP eks. →

Navngivning og katalogisering Direkte navngivning: Billedfilen tildeles et deskriptivt navn: Canada.Algonquin.August.jpg Indirekte navngivning: Data om billedfilen indsættes i en separat metadatafil. Se eks. fra Danske billeder →

Navngivning – mit råd Brug direkte navngivning Besvar de 3 centrale ’hv’-spørgsmål: –Hvornår –Hvor –Hvad eller hvem

Datering af billeder Datering besvarer ’hvornår’-spørgsmålet Muliggør kronologiske søgninger og katalogiseringer. Kun formatet åååå-mm-dd oplister filerne i korrekt rækkefølge →

Eksempler på datering Format: dd-mm-åååå Format: mm-dd-åååå Format: mm-åååå-dd Format: åååå-mm-dd

Deskriptiv metadata Besvarer ’hvor’ og ’hvad’-spørgsmålene Deskriptiv metadata afhænger af billedets aktuelle indhold - begivenheder, geografi, aktivitet, personer o.l. Lad os kigge på nogle eksempler →

Løgten.August.Rutchebane.jpg

Risskov.Vinter.Egetræ.jpg

Cuba.Trinidad.musikanter.jpg

Skriftformat Undgå mellemrum i filnavne Oplæg Bibliotek.jpg vil se sådan ud i en internetadresse: %20Oplæg&20Bibliotek.jpg Brug punktum, underscore eller bindestreg i stedet for mellemrum Begræns filnavnet til 64 karakterer Brug aldrig specielle karakterer som / : * " |

Placering 1. Regel: Gem billederne samme sted på computeren – dette gælder selvfølgelig ikke back-ups 2. Regel: Undgå kompleks mappestruktur

4. Langtidsbevaring

Langtidsbevaring Den eneste måde at sikre bevaringen af sine billeder på, er at kopiere dem. Grundlæggende set kan man kopiere sine billedfiler på to måder: –Fremkaldelse –Elektronisk kopiering Fremkaldelse er nemt - men bevarende? Back-up er bevarende – men nemt?

Elektronisk back-up Der findes et utal af medier og metoder til datakopiering Blandt de alment benyttede medier kan nævnes: internettet, egen harddisk, DVD, CD, venners PC’er, eksterne harddiske, USB-nøgler, Memorycards Findes der universelle regler?

Regler for back-up 1.Undgå at placere back-up’en i fysisk nærhed af de originale data 2.Placér back-up’en i et ordentligt klima 3.Kend dit medies holdbarhed, fysisk og temporal 4.Læg en fast procedure 5.Vedligehold din datakopiering

Valg af back-up? Egen harddisk er for risikabelt Eksterne harddiske er pålidelige, simple og billige. DVD’er og CD’er billige og simple, men knap så holdbare og fejlfri som harddiske USB-nøgler og memorycards er billige, pålidelige og simple, men måske for små og for lav kapacitet. Internettet?

Sammenfatning Optag billeder i maksimal størrelse og uden - eller med et med et minimum af – komprimering (RAW eller TIFF) Sortér og rens ud i dine billeder Påfør metadata, gerne direkte i filnavnet Lav en back-up og vedligehold den

? Link til programmer og oplæg: