Tværfaglig undervisning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor meget bestemmer EU?
Advertisements

FREMTIDENS LEVENDE LABORATORIUM Thomas Hune, Insero Software.
Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres? Jacob Sørensen, NOAH Bæredygtighed DGI-byen, 23. november 2011.
Inkludering af luftfart i CO2-kvotesystemet
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Det globale ressourceforbrug
Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Carbon20 projektet i Green Cities Kommunerne. CARBON 20 | 28. FEBRUAR | 2011 | INDLÆG | DEN GRØNNE DAG Carbon20 projektet har til formål: - at udbygge.
Kredsweekendkonference Dato: 26. og 27. oktober 2012 i 8
Hvilken form for aftale vil der blive indgået til klimatopmødet i København?
1 Opfattelser af klima og energi Befolkningsundersøgelse februar 2011 Udført af Epinion for Det Økologiske Råd, Greenpeace, WWF Verdensnaturfonden, Vedvarende.
Målsætninger på klima- og energiområdet
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Energioptimering af boliger
Træk af miljødebattens historie:
Kapacitets- og driftsændringer med effekt på kvotetildelingen
EU’s Grænser Demokraticafé, Gefion Gymnasium, 27. januar 2012 Michael Birkkjær Lauritsen.
1 Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og.
Velkommen Hvorfor er vi her i dag. Hvad skal vi lave i dag? Hvad er EU?
Det danske CO2 Kvoteregister Infomøde om luftfartskvoter 30. oktober 2008 Karim Arfaoui.
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Kursus i analyse af projekter med ren energi Analyse af udledning af drivhusgas med RETScreen ® software © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001.
Nitrogen (N2) % Oxygen (O2) % Argon (Ar) % Carbon dioxide (CO2) %
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
Klimaproblemet og topmødet i København John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 27. november 2009.
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Simulering af en plenarforsamling. Din opgave i 6 etaper 1.Læs udtalelsen 2.Vælg en gruppe (hver elev vælger én gruppe), udarbejd og fremsend dine ændringsforslag.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
1 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE GOVERNMENT OF GREENLAND Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia - Formandens Departement.
Risikovurdering på klimaområdet
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
Michael Svane SummIT 18.maj 11 Summit IT som vækstmotor Hvor står transportbranchen ? v/branchedirektør Michael Svane, DI Transport.
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
Jeg vil starte med at fortælle om mit emne, og snakke lidt om min problemformulering Så vil jeg fortælle noget om min fremgangsmåde.
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Det danske CO2 Kvoteregister Infomøde med luftfartsoperatører 20. marts 2009 Karim Arfaoui.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
Afgørende videnskabelige beviser EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Udledninger og råderum
Kapitel 9 Klimaforandringer
Muligheder ved energirenovering af feriehuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut (SBI)/ Aalborg Universitet Energioptimering af feriehuse.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Morgendagens varmeforsyning samspil og fleksibilitet i energisystemet TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS.
©2007 European Parliament, Visits and Seminars Unit MEP Dan Jørgensen February 2010 EU og klimaet – Quo vadis? DIIS
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Klimaforandringer.
Technical University of Denmark UNEP RISØ CENTRE Globale klimaændringer Hvordan kan de modvirkes Kirsten Halsnæs.
Anne-Mette Wehmüller Cand.mag. i europastudier Medlem af Europanævnet SF-kandidat til Europa- Parlamentet 2014 Bestyrelsesmedlem i Nyt Europa.
Klimaændringer – af Otto Leholt – Jan 2007 Klimaændringer Naturlige og menneskeskabte Præsentationen kan ses på
Energipolitik – vækst og klima
Tre fyrtårnsprojekter
Figurer til “Det oppustede CO2-kvotesystem
Global opvarmning Noter.
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
CO2-tiltag her og nu En Grøn Trans- portpolitik
Præsentationens transcript:

Tværfaglig undervisning Global temperaturstigning på 0,7˚C i løbet af de sidste 100 år. Årsag: Menneskeskabt og jordens cyklus Effekten: Verdenshavene stiger, tørke og voldsomme vejrforhold Klima er vejrforhold - Hvis temperaturstigningen på jorden fortsætter med at stige som nu, vil temperaturen i år 2100 være steget med 4,5˚C, forudser FN’s klimapanel IPCC Siden Industrialiseringen er koncentrationen af tre af de vigtigste drivhusgasser steget: CO2 med 32% siden 1750 CH4 med 151% siden 1860 N2O med 17% siden 1860

EU’s Klima- og Energimål EU’s mål – år 2020 20 % vedvarende energi 20 % reduktion af udledningen af drivhusgasser 20% mere energieffektiv EU’s mål – år 2030 Mindst 27 % vedvarende energi Mindst 40 % reduktion af udledningen af drivhusgasser Mindst 27% mere energieffektiv

Kampen om 2030 målene EU-Kommissionen Grønne NGO’er Business Europe - 55% reduktionen af drivhusgasser - 45% vedvarende energi på - 40% mere energieffektiv EU-Kommissionen - 40% reduktionen af drivhusgasser - 27% vedvarende energi på - Ingen mål for energieffektivisering Ministerrådet Splittet! Europa-Parlamentet - 30% vedvarende energi på - 40% mere energieffektiv Business Europe - Ét mål for reduktionen af drivhusgasser - ETS som hovedinstrumentet - Afskaffelsen af støtteordninger

Kampen for verdens klima 1997 Kyoto-protokollen COP15 København 2015 FN’s 5. Klimarapport COP21 Paris Max 2% stigning 2008-2012 EU reducere sit udslip med 8%

FN: Kyoto-protokollen Industrilandene skal reducere udslip af CO2 U-lande har ikke forpligtelser USA, Kina og Indien er ikke med i aftalen EU skal samlet nedbringe CO2 udslip med 8 % inden 2012 Forlænget til 2020

Middel: CO2-kvotehandel Al udledning af CO2 skal kræve kvotekøb i år 2030 Fordel: Forureneren betaler direkte Problem: For mange kvoter i omløb (basisår 1990) Kyoto-aftalen Markedsbaseret system Målet at gøre udledning dyrere Forventet at ville koste 30 euro nu, men koster kun ca. 5 euro