Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den Jyske Sparekasse.
Advertisements

Historien om Jørgen Finke
Kært barn har mange navne -
DNA Og Kromosomer.
Nyt fra I NTERBULL og fremtidige udviklingsopgaver Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh.
Moderne genteknologi Celler som fabrikker.
- Udkast til handlingsplan
InSire.
Opstart i forretningen • Hvad var det smarteste du så? • Tjene eller spare penge! • 2 måder at starte på: • Lille eller stor forretning • Min. et test.
Adjunkt Dennis van LiempdSyddansk Universitet KoldingJanuar 2012 Videnkapital, immaterielle aktiver og bankers kreditgivning.
ENERGI- OG MILJØCENTRET VI BESØGTE ENERGI- OG MILJØCENTRET ODENSE.
Optimering af SkyTEM Surveys. Siden introduktionen i 2002/2003: Større rammer + højere strøm >> højere moment Hurtigere målesystem (tættere målinger)
Lektion 12: Bio- og beregningsteknologi Beregningsteknologi for avlsværdiskøn Betydning af kunstig sædoverføring for beregning af avlsværdiskøn Transgenese.
Hvalhajen Der findes cirka 330 forskellige hajer. Hvalhajen kan blive op til 14 meter lang. Hvalhajen er verdens største haj. Den spiser plankton små fisk.
Kan forædlingen løse problemerne med Fusariumtoksiner ? Hvedeforædler Finn Borum Sejet Planteforædling.
Sammenligning af to grupper – kapitel 7
1 Gerhard Deneken Department of Variety Testing Ideer til vidre arbejde i forbindelse med økologisk sortsafprøvning eller Kræver sorter af vårbyg økologiske.
Arbejdsmarkedsuddannelser – også for personer med læse-, skrive- og regnevanskeligheder Oplæg fra AMU-Fyn Konference d. 22/5 -07.
The Art of Conversation Introduktion - Sammenhæng mellem spillertyper og samtaler i spil? - Kvantitative og kvalitative undersøgelser - Vores konklusion.
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Introduktion til Microsoft CRM Christian Cletus Bjørn Eilertsen.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Tirsdag den 28. oktober fandt legatoverrækkelsen af ’For Kvinder i Naturvidenskab’ sted på Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I år blev der uddelt.
Dahler-Larsen At fremstille kvalitative data Kapitel 3
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Ilse A. Rasmussen Sortsvalg – BAROF Netværksmøde Risø Sortsegenskaber.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Hvilke muligheder har du som økologisk landmand?
EN VERDEN AF MULIGHEDER - TØR DU GRIBE DEM Hold 1VRA – Gruppe 4 Linda Jensen Marius Ferstad Martin William Frederiksen Camilla Oppenhejm Sophie Løhde Jacobsen.
TB i DK Status 2007 Tuberkulin test og risiko for TB Torgny Wilcke Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital.
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Lektion 1: Introduktion
Læren om livets udvikling
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
NJF seminar No. 388 Integrated Control of Potato Late Blight in the Nordic and Baltic Countries Helsingør, Denmark, 29 Nov. – 1 Dec Organising.
Nye resultater forklarer, hvorfor gener for sygdomsresistens ofte kun er virksomme i kort tid Hans Thordal-Christensen Inst. for Jordbrugsvidenskab Det.
Nye genetiske parametre for ydelse Anders Fogh og Kevin Byskov.
Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Andre aspekter af genomisk selektion Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh.
Ghita Cordsen Nielsen Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning – BAR-OF Molekylære markører Sortsforsøg Sortsblandinger Næringsstofoptagelse Sygdomskomplekser.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Sædskifte på svinebedriften - Sådan tilpasses arbejde og maskiner Michael Højholdt Specialkonsulent.
Mitose Mitosen danner grundlag for vækst og vedligeholdelse af flercellede organismer.
Historik: Grundlagt 1948 Produceret tomater siden 1976 Leverer til GASA indtil 1980 Starter levering til Nordgrønt, men fra 1985 leverer vi direkte.
Almen sprogforståelse Hvordan er det så gået? Lidt statistik på baggrund af de deltagende skolers indberetninger.
Velkommen til åbning af Planteproduktion 2004 Aktuelle udfordringer for dansk planteproduktion. Er der plads til den i det åbne land? v/ fødevareminister.
Resistens mod bladplet, skoldplet og Ramularia i byg
4 th January 2007 – © Søren Bak Plantebiokemisk laboratorium Naturlig variation og risikovurdering af planter. Søren Bak
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Landskonsulent Christian Haldrup
DJF Svinegyllens sammensætning og egenskaber Peter Sørensen, DJF Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum.
Internationalisering af forskning og forsøg Spredning af kornets bladsvampe på tværs af landegrænser – og dets konsekvenser for dansk planteavl Mogens.
Status for GM-afgrøderne i Danmark og internationalt Preben Bach Holm Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Inst. for Genetik og Bioteknologi.
DJF Flakkebjerg Mogens St. Hovmøller Den danske virulensovervågning af meldug og rust – hvad har vi lært? Mogens S Hovmøller Afd. for Planebeskyttelse.
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Evolution af komplekse organismer -baseret på: ’RNA regulation: a new genetics?’ John S. Mattick.
Maltbygsorter, hvad efterspørger markedet
Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte
Acanto Prima - designet mod svampe i byg
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Evolutionens historie
Perspektiver og visioner i forædlingen af korn og raps i Danmark Hvordan vælger man mellem resistens og kvalitet (foder eller brød)? Hans Haldrup.
Jakob Fredslund, datalog, phd.
Fungicidresistens - status Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning.
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen
Resistens mod kålbrok i Danmark og i udlandet
DNA molekylet Watson and Crick, Foto: Antony Barrington Brown.
DNA, mitose og meiose.
Generel teori om Praktisk husdyravl Grundforløb
Genetik.
Præsentationens transcript:

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen - genteknik uden GMO’er Gunter Backes Forskningscenter Risø

Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion

Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion

Locus = sted på kromosomet (med eller uden gen) Lille glosar Locus = sted på kromosomet (med eller uden gen) Allel = konstitution af locusen (hvordan ser locusen ud?) Gen = funktionsenhed på kromosomet findes på en locus på kromosomet

Hvad er molekylære markører? morfologisk markør morfologisk niveau protein- markør protein- niveau DNA- markør DNA- niveau

Forskellige typer af molekylære markører First marker data: RFLP (not from this cross as nearly everybody has already recognized) STS (will talk about later) SSR (up and down: each second lane a little later on the gel)  importet into GeneScan: polymorphisms already recognizable and size determined Imported into Genotyper: comparing the outcomes with parents, find peaks, make 1-0 and A-B tables Rest in Excel: lines with the band pattern from one parent or the other

Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion

Hvordan kan man bruge molekylære markører? Sortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber

Hvordan kan man bruge molekylære markører? Sortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber

Hvede linier med forskellige SSR markører Sortsidentifikation 300 bp 250 bp Hvede linier med forskellige SSR markører 200 bp 160 bp 150 bp 139 bp 100 bp 75 bp

Hvordan kan man bruge molekylære markører? Sortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber

Kvantificering af genetisk diversitet Clusteranalyse for bygsorter baseret på 80 RFLP markerører

Genetisk diversitet i byg Land sorter Sorter før ’75 Sorter efter ’75 (baseret på 33 jævnt fordelte RFLP markører i 230 europæiske kultursorter, 10 Spontaneum-linier og 32 vildbyglinier)

Hvordan kan man bruge molekylære markører? Sortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber

Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Markør, som viser forskel mellem byglinier med og uden resistens mod meldug R M S R – resistent M - modtagelig

Resistensgener i byg mod meldug

Hordeum vulgare ssp. spontaneum Quelle der Bilder: http://www.uni-hohenheim.de/~ipspwww/350b/

Resistensgener i byg mod meldug

Hvordan kan man bruge molekylære markører? Sortsidentifikation Kvantificering af genetisk diversitet Molekylær detektering af enkelt-gen egenskaber Molekylær detektering af kvantitative egenskaber

Maltkvalitet som eksempel for kvalitative egenskaber 110 liner (fordoblede haploider) fra en krydsning mellem ”Alexis” og ”Regatta” Alexis Regatta

Lokalisering af gener for maltkvalitet Kornprotein Maltprotein Viskositet Maltekstrakt Mest sandsynlig QTL pos. for

Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion

Hvordan kan man bruger markører? Gen- pool Bedre forældre- selektion Kombi- nation Selektion Selection Sort Bedre selektion af de ønskede typer But now, if you finally came to get useful results, how to use them in breeding? Here you see a scheme of normal breeding. The breeder chooses parental lines out of the large gene pool of available lines and then combines them to create new genetic variation. Out of this new pool, he selects possible new varieties. QTLs can help both to select effectively parents for crosses and to select the wished offspring types.

Status i Denmark To ud af tre danske kornforædler har indrettet et markørlaboratorium. Der undersøger de markører for kvalitativ resistens, især virusresistens. I samarbejde med alle tre forædler (og finansieret af dem) udvikler Risø ”pakker” af byglinier med nye resistensgener samt tilpassede markører til selektion for disse gener.

Status markørteknologi i planteforædlingen Markørteknologi er ikke nogen forkromet fremtidsteknologi, som måske vil finde anvendelsen. Markørteknologi er brugt i hverdagen af planteforædler i Danmark og resten af verden. Markørteknologi i planteforædlingen er godkendt af næsten alle organisationer for økologisk landbrug i Europa. Markørteknologi er et produktivt værktøj som hjælper planteforædlerne til at tilpasse sorternes spektrum hurtigere til markedets krav.

Tak for Deres opmærksomhed! Forskningscentret Risø