Nyankomne flygtningefamilier Fyraftensmøde Greve – 22. januar 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Eftermiddagens oplæg Flygtningesituation i verden og i Danmark Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Eftermiddagens oplæg Flygtningesituation i verden og i Danmark Syriske flygtninge i Danmark Hvordan reagerer man på vold, krig og flugt Hvordan møder vi bedst disse børn og familier Hvordan er vi bedst opmærksomme på mistrivsel hos disse familier og deres børn

Flygtninge registreret af UNHCR 08.04.2017 Syrien Tyrkiet Flygtninge registreret af UNHCR Tyrkiet : 830.000 Libanon: 1.200.000 Jordan: 615.000 Irak: 215.000 Egypten: 140.000 Plus mange ikke-registrerede Syrien Libanon Irak Jordan Egypten Internt fordrevne i Syrien: 6,5 mio. Yderligere 4 mio. har brug for hjælp

08.04.2017 LIBANON Flygtningebolig

Registrering af flygtninge på community center 08.04.2017 LIBANON Registrering af flygtninge på community center

Lager for nødhjælpsartikler – madrasser og hygiejneartikler 08.04.2017 LIBANON Lager for nødhjælpsartikler – madrasser og hygiejneartikler

Q aktivitet

Child friendly space i community center 08.04.2017 TYRKIET Child friendly space i community center

Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp

Syriske flygtninge i tal Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Syriske flygtninge i tal Ansøgertallet i Danmark. 2012: 820 personer 2013: 1.710 personer 2014 – til og med november: 6.781 personer 2014 – kvoteflygtninge ca. 140 personer Profil: Etniske arabere og kurdere, også statsløse palæstinensere Ofte enlige mænd, ml. 18-50 Asylmotiver: militære forhold eller generelle forhold Tal fra US, december 2014 Svært at opnå lige rettigheder på det sociale område…

Asyltal i øvrigt for 2014 (30.11.14) Asylansøgere : 14.042 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Asyltal i øvrigt for 2014 (30.11.14) Asylansøgere : 14.042 Antal der realitetsbehandles: 8.934 Antal der har fået ophold: 5.700 Antal der har fået familiesammenføring: 5.361 (for ægtefæller er de største nationalitetsgrupper Syrien, Thailand, Filippinerne) Asylansøgerne er fra: Syrien: 6.781 Eritrea: 2.285 Statsløse: 1.194 Somalia: 671 Rusland: 512 Afghanistan: 300

Syrien - fakta Befolkning: ca. 22 mio. indbyggere: Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Syrien - fakta Befolkning: ca. 22 mio. indbyggere: 90,3% arabere og 9,7% kurdere, armenere og andre. Ca. 87% muslimer (sunni 74%, alawi, shia og ismaili 13%), 3% drusere, 10% kristne. Dertil flygtningegrupper: palæstinensiske flygtninge anslået til ca. 470.000 personer i 2010. Også irakiske flygtninge, anslået antal i 2012 ca. 64.000. Sprog: Arabisk (officielt), kurdisk (kurmanji), armensk, assyrisk m.m. Politisk system: sekulært styre, Baath partiet med Præsident Bashar Al Assad siden 2000. Udlændingestyrelsen dec 2014

Old Souk, Aleppo The Gurdian 2014 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Old Souk, Aleppo The Gurdian 2014

Ummayad Mosque i Aleppo (The Guardian 2014) Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Ummayad Mosque i Aleppo (The Guardian 2014)

Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Homs (The guardian 2014)

Hvem kan få ophold i Danmark? Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Side 17 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl § 7 – konventions og beskyttelsesstatus § 8 kvoteflygtninge Familiesammenføring § 9 ægtefæller og egne børn under 15 år § 9 humanitært ophold Studie og arbejds- opholdstilladelser EU borgere

Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Flygtninge i Danmark Eksilproblematikker - Hvordan bliver min familie sammenført og hvor skal vi bo når de kommer? - hvordan klarer resten af min familie og venner sig i Syrien? Andre retslige problemer end etnisk danske borgere - Hvordan får jeg permanent ophold og dansk statsborgerskab? - hvordan får jeg den hjælp jeg har brug for i sundhedsvæsenet, til at komme i gang på arbejdsmarkedet etc? Svært at opnå lige rettigheder på det sociale område…

Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Flygtninge i Danmark Antallet af asylopholdstilladelser om året er stigende. Har ligget på ca. 2.000 om året - men 3.800 i 2013 og i 2014 bliver det ca. 6.000 (incl. 500 kvoteflygtninge). Landstallet for 2015 forventes på 12.000 Regionskvote Sjælland: 727 (2.181), kommune kvote Greve 28 (84) (pba landstal 4.000 – derfor gang med 3!) De største flygtningegrupper kommer fra Syrien, Eritrea, Somalia, Rusland (Tjetjenien), Afghanistan – kvoteflygtninge fra Burma, Bhutan, DR Congo, Columbia og Syrien 30-45% af flygtningepopulationen i Danmark har traumer. (LG Insight 2013) 106.000 flygtninge i Danmark svarende til cirka to procent af befolkningen Af dem er godt 11.000 flygtningebørn og -unge, og dertil kommer cirka 50.000 efterkommere af flygtninge Antallet af asylopholdstilladelser om året er stigende. Har ligget på ca. 2.000 om året - men 3.800 i 2013 og landstallet for 2014 er 4.400 (incl. 500 kvoteflygtninge) De største flygtningegrupper kommer fra Irak, Rusland (Tjetjenien), Iran, Afghanistan og Syrien – kvoteflygtninge fra Burma, Bhutan, DR Congo, Columbia og i år også Syrien 30-45% af flygtningepopulationen har traumer. I region Syddanmark betyder det ca. 5.400-8.000 personer. (Baseret på estimat på 2012 tal – LG Insight 2013)

Flygtninge generelt Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Flygtninge generelt Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient Tab og afsavn Familie Materielle ting som hjem og personlige ejendele Mere abstrakte tab, kultur, arbejdsidentitet, selvværd mv. Kulturelle forskelle Ikke en frivillig migration / ikke ud fra en ‘overskudsposition’ – et ønske om, at det kunne være spændende at lære en anden kultur at kende Minoritet Hele tiden skulle stå til regnskab for, hvorfor man gør, som man gør Klient Det er man pr. definition i begyndelsen

Post Traumatic Stress Disorder Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Post Traumatic Stress Disorder Personer, der har traumer, får typisk diagnosen PTSD – normalt oversat til posttraumatisk belastningsreaktion. Nu vil jeg gennemgå, hvad det vil sige at have PTSD. Der er to diagnosesystemer – den amerikanske diagnoseliste DSM IV og WHO’s ICD-10. Det er ifølge den amerikanske diagnoseliste. 21

Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel

PTSD – genoplevelsesfænomener Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp PTSD – genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændig- heder, der minder om den traumatiske begivenhed Tre grupper af symptomer Erindringer – ofte meget invaderende Flashbacks – som om den traumatiske begivenhed gentager sig i nuet Man føler, at man ER i det Ofte trigget af uskyldige signaler – f.eks. en lyd, lugt eller andet sanseindtryk (Babaks skæg) Man kan intellektuelt forstå, at mænd med skæg ikke er farlige, men følelsesmæssigt føles det sådan.

PTSD – undgåelsesadfærd Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp PTSD – undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede Man trækker sig følelsesmæssigt tilbage for at beskytte sig mod at blive oprevet – altså forsøger at undgå alle de ting, der minder en om traumet (for eksempel mænd med skæg, folk i uniform, larm, små rum osv.) En naturlig forsvarsmekanisme. Men det er en høj pris for at passe på sig selv – resultatet er ofte isolation og et forarmet følelsesliv. Det kan gå ud over ens engagement i forhold til arbejde, interesser og følelsesmæssige relationer. Den ekstreme situation – at man lever for sig selv i lejligheden med nedrullede gardiner – og måske også isolerer sig fra sin familie. Sådan kan ingen mennesker leve. Oplever deres fremtidsmuligheder som stærkt begrænsede – forventer f.eks. ikke at have en karriere, blive gift og få børn og i det hele taget have et almindeligt livsforløb.

PTSD – øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp PTSD – øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelses- besvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse Konstant nervøs uro eller anspændthed - som om faren hvert øjeblik kunne vende tilbage. Ligesom en brandalarm, som skal gå af, når der er brand. Men den går af hele tiden – også selvom der slet ikke er nogen grund til det. Der er simpelthen et for højt niveau af stresshormoner i kroppen. Det er normalt godt, hvis man bliver udsat for fare – det gør at man reagerer hurtigt i situationen (kæmper eller flygter) – det er overlevelse. Men det er ikke sundt, hvis det bliver en permanent tilstand. Når man konstant er i forhøjet alarmberedskab skal der ikke så meget til, før man kommer helt op i det røde felt. F.eks. et brev, man ikke forstår. Det kan virke som en voldsom overreaktion.

Mange har også andre diagnoser Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. Angstforstyrrelser Depressive tilstande Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. Forhøjet blodtryk Migræne Mavesår Kroniske smerter Det er en stor klinisk udfordring. Mange behandlingscentre tager ikke patienter med misbrug eller som f.eks. er psykotiske. Kroniske smerter. Mange skelner ikke mellem akut og kronisk smerte. Hvis man forstuver en fod, skal man holde den i ro, men det gælder ikke med kroniske smerter. Der bliver man nødt til at bevæge sig. Mange gør det ikke. De bliver forskrækkede, når pulsen kommer op, man får ømme muskler mv. 26

Behandlingsmuligheder 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark Behandlingsmuligheder 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. Region Sjælland Vordingborg Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg Telefon: 58 27 13 96 E-mail: psy-visitations@regionsjaelland.dk Korsør Møllebjergvej 10 4220 Korsør Telefon: 58 27 13 96 E-mail: psy-visitations@regionsjaelland. Roskilde Toftebakken 1A 4000 Roskilde Telefon: 58 27 13 96 E-mail: psy-visitations@regionsjaelland.dk

Intergenerationel traumevandring Børn reagerer med traumatiske symptomer som resultat af forældrenes traumatisering. Traumerne videregives gennem forældrenes reaktioner og den indvirkning, de har på deres evne til at være aktivt nærværende og opmærksomme i forhold til deres børns behov. Vigtigt at understrege, at det her ikke kun er relevant for de børn, der selv er kommet hertil som flygtninge. Også børn født i Danmark kan være meget præget af familiens situation, hvis forældrene har traumer. Psykiske symptomer hos børn kan altså være associeret med forældrenes manglende ressourcer til at tage sig af deres børn. Kan overtage symptomer – eks. hovedpine, mavesmerte Bruger også begrebet ”sekundært traumatiseret” Undersøgelsen blandt 306 skolebørn (mellem 11-16) – sammenligner indvandrerbørn, danske børn og børn i traumatiserede familier. Ingen signifikant forskel i trivslen mellem danske børn og indvandrerbørn – derimod børn i traumatiserede familier viser signifikant flere problemer end de to andre grupper af børn.

Traumatiserede familier Hemmeligheder i familierne – børnene udfylder selv hullerne i familiens historie Rollerne i familien forandres – nogle børn bliver små voksne Evnen til empati svækkes Mere skælden ud og vold Overbeskyttelse Nogle ”råber om hjælp” med en udadrettet adfærd, andre prøver at være så stille og uproblematiske som muligt PTSD-symptomerne handler jo meget om relationer – og derfor påvirker det også relationen i familien. Selvom der ikke bliver talt om forældrenes oplevelser, er børn meget fintfølende og fornemmer de problemer, familien har og har haft. Men barnet efterlades til sine egne forestillinger, der kan være værre og mere angstindgydende end virkeligheden. Børnene er solidariske med forældrene – vil meget gerne samarbejde med forældrene. Pasning af mindre søskende, tolkning mv. Forrykker balancen i familien – børnene bliver små voksne. Nogle familier omsorgssvigt – og vold Men det omvendte også almindeligt – at man passer ekstra godt på børnene. Man har allerede mistet så meget, at man vil passe ekstra godt på dem, der er tilbage.

Livet i eksil har stor betydning for børnenes psykiske helbred Side 30 Livet i eksil har stor betydning for børnenes psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker børnenes livskvalitet og psykiske helbred Permanent eksistentiel usikkerhed Dårlige socioøkonomiske omstændigheder Manglende sociale relationer Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem Manglende behandling af traumatiserede forældre ”Almindelige” stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv. Flere studier kritiserer PTSD-diagnosen Monokausal tankegang Individualiseret sygdomsfokus Reducerer flygtningenes komplekse situation 30

Risiko- og beskyttelsesfaktorer Vurdering af de unges psykiske problemer Uproblematisk ved follow-up Problematisk ved follow-up Uproblematisk ved ankomst Skånede (22,1 %) Reagerende (3,1 %) Problematisk ved ankomst Tilpassede (51,9 %) Traumatiserede (22,9 %) Antallet af stressfulde oplevelser efter ankomsten til Danmark adskiller ’de tilpassede’ og ’de traumatiserede’ Børn påvirkes ikke af traumatiske oplevelser på en entydig måde. Det afhænger af risiko- og beskyttelsesfaktorer i barnets liv Edith Montgomery (2010). Trauma and resilience in young refugees: A 9-year follow-up study. I: Development and Psychopathology, Vol. 22: 477-489. For at illustrere det, har jeg en lille graf her med fra en af Edith Montgomerys studier. Opfølgningsstudie på 131 unge flygtninge fra Mellemøsten 8-9 år efter, de ankom til Danmark (gennemsnitsalder 15.3 år) – understreg her, at det er børn, der selv har været på flugt Cirka ¾ havde psykiske problemer ved ankomst, ¼ ved follow-up Det interessante i den sammenhæng er forskellen på de to grupper, der begge havde det svært ved ankomst, men hvor hovedparten klarer sig godt ved follow-up. Ved opfølgning er det i højere grad det sociale liv i Danmark, der forklarer psykologiske problemer, end det er traumatiske oplevelser inden ankomsten til Danmark Risikofaktorer i studiet: Mange skoleflytninger, flere psykosociale belastninger under opholdet i Danmark, flere oplevelser af diskrimination Beskyttende faktorer i studiet: At være beskæftiget (skole eller arbejde), flere danske venner, bedre danskkundskaber, mor med en længerevarende uddannelse

Edith Montgomery og Sidsel Linnet ”Børn og unge med flygtningebaggrund” 2012 Taget med for at vise, at det ikke kun er i terapi-rummet, at indsatsen bør finde sted, men i alle barnets livssammenhænge. Indsatsen involverer derfor de professionelle, der er en del af de livssammenhænge (pædagoger, lærere, sagsbehandlere) Det øverste niveau af intervention – den målrettede terapeutiske intervention – er jo for de få. For de mange er det nødvendigt med interventioner på niveau I og II I ) Vigtigt at handle proaktivt – forebyggelse! Eks. Støtte til forældrenes omsorgsevne i asylmodtagelsen II ) Barnets tillid til omverdenen genoprettes (Nana kommer meget ind på det) Det handler om Barnet selv (modstandskraft) Forældrene (forældrenes omsorgsevner) Den nære kontekst (skole, venner etc.)

Forudsætninger for interventioner Fokus på børnenes og familiernes styrker Kultursensitiv tilgang Skolen som nøgleinstitution Opkvalificering af professionelle Koordinerende indsats Inddragelse af forældrene Styrker - styrke modstandskraften Kultursensitiv tilgang: 15: Somaliske børn har ikke et sprog for emotionelle psykiske problemer 23: Den narrative tilgang er god til at forstå kulturspecifikke oplevelser 32: Interventioner skal være meningsfulde. Det er vigtigt at etablere en fælles forståelse for problemet. Skolen: Skolen er ikke kun et læringsrum, men et sted, hvor børnene udvikler identitet og sociale egenskaber Understøtte børnenes relationer Link mellem familien og lokalsamfundet Kontakt til en gruppe, som måske ikke har kontakt til sundhedsvæsenet Opkvalificering: Bl.a. skelnen mellem flygtninge og indvandrere, viden om traumer, eksilproblematikker mv.

Traumer som en del af det samlede billede Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumer som en del af det samlede billede Eksil stress 34

Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp

Mette Blauenfedt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH

Mere viden og inspiration Viden om modtagelse og integration: www.dengodemodtagelse.dk www.integrationsviden.dk www.integrationsnet.dk Viden om traumer og behandlingsmuligheder: www.traume.dk Viden om Syrien: www.flygtning.dk/internationalt/her-arbejder-vi/mellemoesten/syrien/ www.amnesty.org/en/region/syria/report-2013 Center for udsatte flygtninge, Dansk Flygtningehjælp: www.flygtning.dk/udatte Viden om reglerne for familiesammenføring, opholdstilladelser mv.: www.nyidanmark.dk