FÆLLES VIDEN – BEDRE INTEGRATION I EN KORT VERSION – PIXI’EN

Præsentationer af emnet: "FÆLLES VIDEN – BEDRE INTEGRATION I EN KORT VERSION – PIXI’EN"— Præsentationens transcript:

1 FÆLLES VIDEN – BEDRE INTEGRATION I EN KORT VERSION – PIXI’EN

2 Denne pixi udgave af de to første efteruddannelsesdage bruges
af de deltagere, der har gennemført efteruddannelsen Bedre Integration med det formål at videreformidle viden fra efteruddannelsen til kollegaer, ledere mv. Man bruger de slides, man vurderer er relevante til en given præsentation og sletter dem man ikke finder relevante. Der er råd og vejledning i noterne. Husk at slette dette slide før en præsentation

3 EFTERUDDANNELSESTEMAERNE : Nyankomne og Tværfaglige samarbejdsmetoder
Disse temaer har været fælles for alle og er grundlæggende integrationsviden

4 Kommunens flygtninge i tal
2015 Region og kommune 2016 Gå ind på denne side og få de nyeste tal for din kommune: Sæt dem ind i dette slide

5 En asylansøgers vej igennem systemet
FN- kvoteflygtninge* (midlertidigt suspenderet) Spontan asylansøgere

6 Spontane asylansøgere - hvor kom de fra i 2015 og 2016 ?
1 Syrien Ca Syrien 2 Iran Ca Afghanistan 1122 3. Afghanistan Ca Statsløse 488 4. Eritrea Ca Irak 449 5. Statsløse Ca Marokko 347

7 Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark – og hvor mange får asyl?
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Asylansøgere 3.855 5.155 3.806 6.184 7.540 14.792 21.225 6.235 Opholdstilladelser 1.376 2.124 2.249 2.583 3.840 6.104 10.856 7.494

8 Integrationslovens § 1 Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Center for Udsatte Flygtninge opdaterer løbende denne lovgivningshåndbog:

9 Den omvendte verden – Danmark rammes af en katastrofe
Gruppe-øvelsen “Egen kultur” Case atomulykke Situationen som udgør forudsætningerne for denne øvelse er følgende: Der har været et alvorligt uheld på et atomkraftværk i nærheden af Danmark, som derved er blevet ubeboeligt for mange år frem i tiden. De overlevende danskere er flygtet fra landet, og under FN’s auspicier er de blevet fordelt i flygtningelejre i Mellemøsten og Nordafrika, hvor der er god plads. Du og din familie er blevet sendt til et land i Mellemøsten, hvortil I er ankommet uskadte, men med kun få ejendele. Videre emigration er ikke mulig, så I må indstille jer på at blive og leve i dette land. I lejren finder der kun et par personer, som taler lidt engelsk, bl.a. lejrlederen og lægen. Alle andre taler arabisk, og det gør man også i det omgivende samfund. Følgende spørgsmål besvares i små grupper (max. 5 personer). Arbejd Jer så langt ned i spørgsmålene som I kan på den givne tid. Det er ikke afgørende, at I når til vejs ende. Spørgsmål 1: hvilke danske kulturtræk vil I under sådanne omstændigheder gerne holde fast ved (den ideale situation) Spørgsmål 2: Hvilke af disse kulturtræk tror I, at det vil blive muligt at fast- holde? (den reelle situation) Spørgsmål 3: Hvad vil I aktivt gøre for at søge at bevare de ønskede kulturtræk Spørgsmål 4: Hvilke planer vil I lægge for et liv uden for flygtningelejren?

10 De kommer fra slum. Børnene går i deres egne skoler, og De taler deres eget sprog, og Deres børn opdrages som dem selv, og De går i deres egne kirker. Hvad vort land har gjort for dem, kan de aldrig betale tilbage. Hvis de ikke vil integrere sig inden for 5 år, skal de sendes tilbage til det land, de kommer fra. Den 4. juli 1918 – Tale af Guvernør William Harding om de danske indvandrere i USA. (Grøndahl & Skafte 2003)

11

12 En sammenhængende og effektiv modtagelse
Plan for modtagelsen En god overdragelse Inddragelse af frivillige Effektiv anvendelse af tolke Hurtigt kompetenceafklaring Tværfagligt samarbejde Tidlig screening Forebyggende familieindsats Ikke prioriteret rækkefølge, men basis/grundlaget for en god modtagelse En modtageplan hvor arbejdsrutiner, roller og ansvar er formaliseret Overdragelse hvor alle involverede tager ejerskab Inddragelse af frivillige mentorer, værtsfamilier ( Mindspring-Byddelsmødre – og fædre) Tolkning er tolkebrugerens ansvar Tidlig screening- afklaring af evt. barrieerer i forhold til helbredet Forebyggende familieindsats (familiekonsulent med fokus på forældrekompetencer/ressourcer og på integration af børn og unge i skolefritid. Informerer om forskeellen på en modtagemedarbejder og en faml. Konsulent og vær obs på måden at tilrettelægge indsatsen, så enlige også får en god modtagelse

13 Særligt udsatte nyankomne
Traumer Andre diagnoser og følgevirkninger Mindre årige

14 Modtagelsen af sårbare flygtninge
Det vurderes af mellem 30 og 45% af flygtninge i Danmark lider af traumer (Traumeundersøgelsen af LG-Insight 2013) Arbejdet med de traumatiserede flygtninge er stadig en udfordring for kommunerne: 74% : utilstrækkelig kommunal screening 72% : helt eller overvejende uenig i at kommunens indsats for målgruppen er helhedsorienteret og koordineret Fra 1. juli 2013 skal alle nyankomne flygtninge og deres familier – børn og voksen – sundhedsscreenes i kommunen i løbet af de første 3 måneder. Det er en læge, der skal foretage screeningen og den skal indeholde både en udrednings- og en handleplan

15 Flygtninge generelt Oplevet ekstreme forhold Flugthistorie
Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient Følgende tekst er hentet på denne side Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten – oplevelser som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Hvor mange flygtninge i Danmark har traumer? Vi kender ikke det nøjagtige antal flygtninge i Danmark, der lever med traumer. En undersøgelse af nyankomne asylansøgere i Danmark viser, at 34 procent af asylansøgerne opfylder kriterierne for posttraumatisk stressforstyrrelse, i daglig tale PTSD (Amnesty Internationals Danske Lægegruppe 2008). Overfører vi det tal til alle flygtninge i Danmark, svarer det til over mennesker. Internationale undersøgelser peger dog på, at andelen af flygtninge, der har PTSD, er endnu højere - nemlig helt op mod 50 procent og derover (Region Syddanmark 2008). Hvad kan give traumer hos flygtninge? Alle flygtninge har oplevet at måtte forlade deres familie, venner, hjem og vante oplevelser. Det er i sig selv store tab. Mange har også været udsat for ekstreme og faretruende oplevelser. Begivenheder, der kan give traumer hos flygtninge, er for eksempel: Krigshandlinger Arrestation og fængsling Ophold i koncentrationslejr Tortur og at være vidne til tortur Voldtægt og andre fysiske overgreb Også selve flugtoplevelsen kan have strakt sig over en længere periode og været forbundet med stor usikkerhed og fare. Dertil kommer den stressfyldte tilværelse som asylansøger og livet i eksil, der hos mange flygtninge er ensbetydende med en forværring af det psykiske helbred. Hvad sker der i kroppen? Hjernen reagerer på voldsomme og grænseoverskridende oplevelser ved at producere en stor mængde stresshormoner, der sætter kroppen i alarmtilstand. Det er en naturlig mekanisme, som skal tjene til overlevelse i en livstruende situation. Stresshormoner gør en person i stand til at tænke og reagere hurtigt. Men hvis en grænseoverskridende oplevelse enten er meget voldsom eller står på over længere tid, kan man senere opleve, at stressniveauet vokser eller bliver kronisk, uden at der tilsyneladende er fare på færde.

16 PTSD påvirkning af hjernen
Lille film fra traume.dk på ca. 6 min der forklarer traumers indvirkning på hjernen

17 Post Traumatic Stress Disorder Se materialer mv. på
og Center for udsatte flygtninge, som også har denne tekst på deres hjemmeside: Diagnosen PTSD En del flygtninge med traumer får diagnosen PTSD. PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, der almindeligvis oversættes som posttraumatisk stressforstyrrelse. De karakteristiske symptomer er: Øget stress: Kroppen er i alarmberedskab. Det kommer til udtryk som en konstant nervøs uro, som om personen frygter, at faren hvert øjeblik kan vende tilbage. Det betyder for eksempel, at det kan være vanskeligt at falde i søvn, og det kan være svært at huske og koncentrere sig. Mange er også mere følsomme over for støj – særligt hvis det minder om de traumatiske oplevelser. Andre eksempler på øget stress er pludselige vredesudbrud, angst, hjertebanken og svedeture. Genoplevelsesfænomener: Personer med traumer gennemlever ofte den eller de traumatiske oplevelser igen og igen. Det kan være som mareridt, men det kan også være mens, de er vågne, for eksempel på grund af en bestem lyd, lugt eller et andet sanseindtryk. Det kaldes flash-backs. Flash-backs kan virke så voldsomt, at flygtningen, mens det står på, kan have svært ved at skelne fortid fra nutid. Undgåelsesreaktioner: Personer med traumer vil naturligt nok prøve at undgå på den måde at blive bragt tilbage til den traumatiske situation. Derfor forsøger de at undgå situationer, der kan minde dem om begivenhederne, for eksempel steder med mange mennesker eller bestemte aktiviteter. Det kan føre til, at de indskrænker deres tilværelse. Mange isolerer sig og mister kontakten med andre mennesker. Mange flygtninge har også fysiske smerter som hovedpine og muskelspændinger. Ofte er der tale om diffuse smerter, som lægen ikke kan finde nogen fysisk forklaring på. Livet i eksil har lige så stor betydning for flygtningene som selve traumet Diagnosen PTSD kan bruges til at forstå nogle af de symptomer, flygtninge med traumer har. Men flygtningenes helbred kan ikke reduceres til en følge af en eller flere enkeltstående traumatiske hændelser.  Traumatiserede flygtninges psykiske helbred og livskvalitet afhænger i lige så høj grad af deres levevilkår og livssituation her i Danmark. For eksempel er det vigtigt, om flygtningene har familie og andet socialt netværk, der kan give støtte, og om de er i arbejde eller ej. Det betyder også meget, om de kan få økonomien til at løbe rundt, om de kan begå sig på dansk, og om de i det hele taget føler sig velkomne i Danmark. Børn i traumatiserede familier Børn, der vokser op i en familie, hvor en eller begge forældre har traumer, har særdeles svære opvækstvilkår. Forældrene magter ofte ikke at give børnene den tryghed og støttte, de har brug for, og børnene er ofte alene med deres problemer. Mange får også for stort ansvar for at holde sammen på familiens dagligdag. De påtager sig opgaver, der under almindelige omstændigheder ville være blevet varetaget af forældrene selv.  Traumerne kan også smitte i familien. Ægtefællen og børnene må bære den traumatiseredes tilstand og risikerer at udvikle tilsvarende stress symptomer eller blive angste og deprimerede. Så taler man om sekundær traumatisering.

18 PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel

19 PTSD – genoplevelsesfænomener
Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed Giv et eksempel – det kunne være eksemplet, som I hørte om badmintonspilleren, som blev påvirket af lydene i badmintonhallen af ketchere gennem luften, fordi de mindede om lydende fra en helikopter.

20 PTSD – undgåelsesadfærd
Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af at fremtidsmulighederne er begrænsede

21 PTSD – øget stress Vedvarende symptomer på øget stress
Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelses- besvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse

22 Mange har også andre diagnoser
Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. Angstforstyrrelser Depressive tilstande Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. Forhøjet blodtryk Migræne Mavesår Kroniske smerter

23 Hjemmesider www.dengodemodtagelse.dk www.nyidanmark.dk