EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor meget bestemmer EU?
Advertisements

Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres? Jacob Sørensen, NOAH Bæredygtighed DGI-byen, 23. november 2011.
Inkludering af luftfart i CO2-kvotesystemet
Et fremtidsscenarie for gas i vejtransport i Danmark Skive, 31
1 3. liberaliseringspakke - Baggrund, indhold og ENTSO 3. liberaliseringspakke Baggrund, indhold og ENTSO Lene Egeberg-Gjelstrup International rådgiver,
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Klimaforandringer.
1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011.
Hvilken form for aftale vil der blive indgået til klimatopmødet i København?
5. November 2013, Kulturstaldene, Forsamlingshuset, Halmtorvet
Målsætninger på klima- og energiområdet
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
EU-valgets store spørgsmål
Den Europæiske Union Indhold Historisk udvikling
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
1 Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og.
Er mere motorvej løsningen?
Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas Frede Hvelplund Institut for planlægning, Aalborg Universitet
6 fortællinger om Europa
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
Klimaproblemet og topmødet i København John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 27. november 2009.
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
1 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE GOVERNMENT OF GREENLAND Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia - Formandens Departement.
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
Undervisningsmaterialer fra Det Økologiske Råd. Miljøorganisation, som arbejder på at udvikle nye og bæredygtige veje til et bedre miljø og klima Mange.
Formål og baggrund Jørgen Larsen. Grunden til at en revision af Biociddirektivet var nødvendigt  Lukke smutveje (”loopholes”) og fremme fri handel samt.
Peter Nedergaard: Domstolens politiske rolle
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
EU i undervisningen – hvordan?
Mindre CO 2 fra transporten Et V-oplæg om reduktion af CO 2 udledningen fra transport – med omtanke.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Det danske CO2 Kvoteregister Infomøde med luftfartsoperatører 20. marts 2009 Karim Arfaoui.
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Tværfaglig undervisning
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
Udledninger og råderum
Peter Nedergaard: Diasshow til undervisningen den 8. december Faget på tværs – 1. time 2.Spørgsmål til faget - 2. time 3.Spørgsmål om petitum/ synopsis.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
©2007 European Parliament, Visits and Seminars Unit MEP Dan Jørgensen February 2010 EU og klimaet – Quo vadis? DIIS
EU’s frihandelsaftaler Rasmus Nørlem Sørensen Torsdag den 13. november 2014 Aarhus Universitet.
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Er mere motorvej løsningen?
Klimaforandringer.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Seminar om regeringens oplæg til energistrategi Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indledning til seminar den
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Energipolitik – vækst og klima
EU Nørre Aaby realskole Mads Torp Skafte Jespersen
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge
DEO rejse til Bruxelles Sarah Dieckmann 2. November 2016
Responsible Energy 2016 John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 1.
Kan EU gøres demokratisk?
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Præsentationens transcript:

EU’s klimapolitik

Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål

1. EU’s internationale forpligtelser FN-konvention (1992) Rammeaftale Kyoto-protokol (1997) Vedtaget på FN’s international klimatopmøde (COP) i Kyoto Industrilandene skal reducere udslip af CO2 (EU 8% inden 2012) U-lande ingen forpligtelser USA, Kina og Indien ikke forpligtet af aftalen Forlænget til 2020

2. Handel med CO2-kvoter Kyoto-aftalen Markedsbaseret system Målet at gøre udledning dyrere Nedbringes udledningen af CO2? Alternativer?

3. Aktører Kommission MinisterrådParlamentEF-Domstol

3. Aktører Medlemslandenes ministre Topmøder i Rådet (statslederne) Møder i Ministerrådet (f.eks. klima-ministre) Nationale interesser og hensyn (Polen) Store uenigheder

3. Aktører Kommissionen EU’s ”regering” Initiativret – stiller alle forslag Klimakommissær: Connie Hedegaard (DK)

3. Aktører Parlamentet stemmer Fuld medbestemmelse på klima og miljøområdet Store uenigheder mellem de politiske grupper Enighed/ stort flertal påkrævet for at få indflydelse

3. Aktører EU-Parlamentet

3. Aktører Høringssvar og lobbyisme Energisektoren Transportsektoren Industrien Grønne organisationer Forbrugerorganisationer

4. Energi EU afhængig af fossile brændstoffer, heraf 54% importerede (2011) Satse på egen vedvarende energi i fremtiden? Stridighed om støtte til vedvarende energi (konkurrenceforvridende) Stridighed om alternative energikilder

4. Energi Alternativ energikilde: skifergas Lav CO2-udledning (gas) Klimamæssigt potentiale Uafhængighed af kul og olie trækker Selve udvindingen forurener (kemikalier)

4. Energi Alternativ energikilde: Atomkraft Lav CO2-udledning, stort potentiale Dyrt og besværligt at bygge Risikabelt?

4. Energi Alternativ energikilde: biobrændstof Fremstillet af majs, hvede, rapsolie etc. Mål: 10 procent af bilernes brændstof i 2020 Betragtes som klima-neutralt Kritiseret for ikke at være CO2- neutralt (fældning af træer og planter)

Overordnede spørgsmål Marked eller regulering? Økonomisk krise versus finansiering af klimaindsats? Vækst versus klimaforandringer? Eller grøn vækst og grønne arbejdspladser?

EU-Netværket Dette undervisningsmateriale er produceret af Oplysningsforbundet DEO i december 2013 med støtte fra Europa-nævnet