Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Videnskabsteori for begyndere
Advertisements

Videnskabsteori for begyndere
Hvad skaber det hele menneske? (Fælles mindmap på tavlen)
Når et fag tilhører to hovedområder – at kunne religion som samfundsvidenskabeligt og som humanistisk fag.
Videnskabsteori & metode
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Videnskabsteori & metode
Metode i AT Religion.
htx-hverdagen set med videnskabernes briller
Humaniora.
Videnskabsteori - for begyndere
Peter Nedergaard: Hypotesetest
Almen studieforberedelse
DEN 3-delte prøve: Den skriftlige synopsis Den mundtlige fremlæggelse
Samfundsvidenskab Tirsdag den 29. september 2009.
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Videnskabsteori & metode
Videnskabsteori og faglige metoder
Samfundsvidenskabelig metode
Teori, begreber, faglige metoder og undersøgelsesmetode
Peter Nedergaard Philosophy of Naturalist Science Uge 38 1.
Almen sTudieforberedelse - AT
Anden information Bettina Dahl Søndergaard Lektor Hvad er svært ved beviser for gymnasieelever - og kan vi gøre noget ved det? Fredag den 18. marts 2011.
Vt-9 kursus program 2. møde
Vt-speciale, 1. Møde program
Konference om Almen Studieforberedelse
Religion og videnskabsformer
Forståelse og fortolkning – Peter Nedergaard
Teori, metodologi og metode
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
v/ Anne Marie Olesen Brandbjerg Højskole 10. sept. 2011
Videnskabsteori & metode
OM METODER Sund fornuft gange to Klaus Frovin Jørgensen.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Videnskabsteoretisk køreplan til AT på FG
Videnskabsteori & metode
Positivisme vs. hermeneutik
Nogle videnskabsteoretiske retninger
2.møde, 1. Time forskning - projektarbejde
Biologi i AT.
Indhold Præsentation af Karl Popper og baggrund for teoriudvikling
Videnskabsteori og metode
Hvordan skabes samfundsfaglig viden?
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Videnskabsteori & metode
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab? Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode. Ellere rettere metoder.
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik - hermeneutik
SKABELON.
Metoder og argumentation.  1. Hvilket spørgsmål? 2. Hvordan gå til det? 3. Hvorfor gøre det sådan? 4. Hvad kan gå galt? Videnskabsteoretisk køreplan.
V IDENSKABSTEORI & METODE AT november 2015 Frederikshavn Gymnasium.
Hvad er videnskab? Indspark i kursusrækken 2016 Kommunistisk Parti v/ Klaus Fink.
Teori og metode i AT?. AT – læreplan – faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag.
Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.
 Formål: kendskab til hovedforskellene på de tre fakulteter (i AT1-AT7 udbygges jeres viden)  Fremgangsmåde – tre-trins-læringsraket: 1. Oplæg v. Jan.
Synopsen skal indeholde titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med diskussion.
Almen studieforberedelse 3.g Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Naturgeografi.
Videnskabsteori & metode
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 – Demografi og velfærd
Om de mest basale forskelle på de tre fakulteter ATintro, 1g, VG
Hvad er AT – almen studieforberedelse
Peter Nedergaard: ”Hermeneutik og hypotesetest” 2016
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik - hermeneutik
Den naturvidenskabelige metode
Engelskfagets metoder
Velkommen til Metode i DIO.
Naturvidenskabelig metode
ATG Almen Studieforberedelse Grundforløb
Synopsen skal indeholde
Videnskabsteori og fagligt samspil Aarhus, januar 2018
Præsentationens transcript:

Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014

Disposition Hvad er videnskab? Metoder Eksempler Hvorfor videnskab? Videnskabens ”grene” Teori Empiri (Kvalitativ, kvantitativ og data indsamling) Metoder Induktion Deduktion (Hypo. deduktiv) Abduktion Eksempler Naturvidenskabelig metode Humanistisk metode Samfundsvidenskabelig metode

Hvad er videnskab? ”Videnskab er ikke sandheden!” Det er en foreløbig opsummering af de erfaringer, vi har nu! Hvorfor videnskab? Hvor ”ved” vi ting fra? Hvordan produceres denne viden? Ændres der på hvad vi ”ved”? Hvad skal overvejes når der laves videnskab?

De videnskabelige ”grene” Overordnet set opdeles videnskaben i dag, i tre forskellige fakulteter; Det humanistiske fakultet Det samfundsvidenskabelige fakultet Det naturvidenskabelige fakultet De forskellige ”grene” af videnskaben beskæftiger sig med forskellige spørgsmål (problemformuleringer). Området er afgørende for hvilken empiri, videnskabsteori og hvilke metoder der er relevante Denne opdeling bygger på den traditionelle fra Paris’s historiske universitet (1100-tallet) der havde et; teologisk, juridisk, medicinsk og humanistisk fakultet. (Goethe ?) Humanistisk videnskab: Hvordan har det danske sprog udviklet sig gennem tiderne? Naturvidenskab: Har der været, eller er der, liv på andre planeter end jorden? Samfundsvidenskab: Er der en sammenhæng mellem børn og forældres politisk tilhørsforhold?

Teori Ordet teori stammer fra græsk og betyder betragtning/overvejelse Fremføres af mennesket for at forstå og forklare virkeligheden. En teori er et begrundet udsagn eller system, der kan bevises! Teori er læresætninger der ligger til grund for videnskaberne.

Empiri Ordet empiri stammer også fra græsk og betyder erfaring. Empiri er de iagttagelser, data, tekster, udsagn eller kilder, som bruges i en undersøgelse. Empiri = de materialer undersøgelsen kræver. PF: ”Er der en sammenhæng mellem børn og forældres politiske tilhørsforhold?”

Typer empiri Kvalitativ Kvantitativ Til undersøgelser der ikke kan skaffes ”tal” på. Det empiriske grundlag kan blive snævert, men giver god mulighed for at komme i dybden. Eksempler: Interview Bøger Billeder Forhold måles med det formål at skaffe tal som bruges i undersøgelsen. Disse resultater behandles med statistik i tabeler. Eksempler: Spørgeskema Målinger Kort

Indsamling af empiri Reliabilitet Validitet Data/empiri indsamling Er målingerne/undersøgelsen udført korrekt? Argumenter for hvordan empirien er blevet til (fx interviewmetode) Validitet Undersøges det der var formålet? (craniometri til intelligens) Argumenter for hvorfor empirien er aktuel og brugbar. Data/empiri indsamling Hvordan er indsamlingen foregået, hvorfor netop den empiri? Argumenter for valg og fravalg af empiri (første bog, øverste hit på Google?)

Dette er blot én metode til at danne en teori, og besvare et problem! Fra empiri til teori ”Er der en sammenhæng mellem børn og forældres politiske tilhørsforhold? ”Der er en sammenhæng mellem forældres politiske overbevisning og deres børns stemmeafgivelse, når de for første gang går til folketingsvalg” Dette er blot én metode til at danne en teori, og besvare et problem! Overvejelser: Reliabilitet? Validitet? Dataindsamling? Problemformulering Empiri Teori (konklusion)

Metoder De overordnede metoder: Deduktion Hypotetisk deduktion Metoder er sammenhængen mellem teori og empiri. Metode er redskabet og fremgangsmåden der benyttes i en analyse. Der findes forskellige fremgangsmåder til at undersøge et givent spørgsmål, og derfor forskellige metoder. Det er vigtigt at være bevidst om hvilken metode der benyttes, samt overveje fordel og ulemper ved denne. De overordnede metoder: Deduktion Hypotetisk deduktion Induktion Abduktion

Induktion Undersøgelsen bygger på empiri, som der drages en slutning ud fra "Virkelighed”: ”Alle svaner jeg har set er hvide” Teori: ”Alle svaner må være hvide” Vi kan aldrig være sikre, da empirien ikke dækker 100 % (sort svane i Australien) Virkelighed  Teori Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum)

”Litteraturen siger .. svaner er hvide” Deduktion Der arbejdes ud fra en argumenteret antagelse som søges undersøgt i virkeligheden. Teori ”Litteraturen siger .. svaner er hvide” Virkelighed ”Er alle svaner hvide?” Det er vigtigt hvilken virkelighed der undersøges og hvor. Teori  Virkelighed Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum)

Hypotetisk deduktion Hypotese Virkelighed Svar Der arbejdes ud fra en argumenteret antagelse som søges undersøgt i virkeligheden. Hypotese ”Alle svaner er hvide” Virkelighed ”Er alle svaner hvide?” Svar ”Ja, alle svaner er hvide” ”Nej, alle svaner er ikke hvide” Alt efter hvilket svar der findes, falsificeres, verificeres eller modificeres hypotesen. ”Påstand”  Virkelighed  Svar Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum)

Abduktion Ud fra betragtning af virkeligheden, gives et kvalificeret gæt på processen. Virkelighed ”Alle svaner, i Europa er hvide ” Faktum. ”Der findes sorte svaner i Kina” Formodet proces ”De sorte svaner er blevet udryddet i Europa” Slutning til den bedste forklaring af et fænomen. Virkelighed  Proces (Hermeneutik)

Summe opgave Induktion Deduktion Abduktion Hypotetisk deduktiv Virkelighed X ? Sandt / falsk Proces Faktum X (Gæt)

Naturvidenskabelig metode Fokus ligger på naturen og sammenhængene heri. Mennesker betragtes som en levende organisme som alt muligt andet, men heller ikke mere. Gennem eksperimenter, undersøges naturen. Formålet er at finde det entydige svar, ved at måle, veje og indeksere verden. Typisk: Kvantitative data, deduktiv metode, objektivitet Positivisme/empirisme; overbevisning om at alt kan måles. Følelsesmæssige forhold er uden betydning. Kritik: Placebo-effekt, arbejdsevne (kritisk rationalisme!)

Naturvidenskab

Humanistisk metode Fokus ligger på mennesket og arbejder med dets tanker, udtryk og produkter. Mennesket er specielt og ikke bare et dyr. Ved at se på menneskets handlinger, produkter m.m. fortolkes og forstås årsagerne. Menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen (eller intentionen) bag handlingerne. Typisk: Kvalitative data, induktiv metode, subjektivitet

Humanioras empiri Ukonkret empiri Konkret empiri Menneskers tanker Menneskers handlinger Menneskers ytringer Menneskers ideer Menneskers følelser Menneskers sprog Menneskers kunstværker Menneskers skrift Menneskers redskaber, bygninger, tøj m.v.

Humaniora Handlingsanalyse 1. Billedet forestiller en tysk soldat fra Anden Verdenskrig. Hvad mon han skyder på?

Handlingsanalyse 2. Hvorfor skyder den tyske soldat på moren og barnet Handlingsanalyse 2. Hvorfor skyder den tyske soldat på moren og barnet? Kunne der tænkes at være andre forklaringer end den oplagte?

Forståelse og fortolkning 3 Handlingsanalyse 3. Der er to fortolkninger. 1) De tyske soldater skyder på nogle russiske partisaner. Moren og barnet på billedet står bare i vejen! For tyskerne kunne aldrig finde på at skade jøderne. Det påstår mindst en nynazistisk hjemmeside i hvert fald. 2) Billedet forestiller en jødehenrettelse i Ukraine i 1942. Konklusion: alt efter hvilke fordomme og viden man lægger til grund for sin fortolkning, kan man nå to vidt forskellige konklusioner.

Samfundsvidenskabelig metode Fokus ligger på den menneskelige organisation, altså samfundet. Forhold som magt, ret og menneskelig interaktion. Bruger både humanioras fortolkende metode (indlevelse i mennesket), men ligeledes naturvidenskabelige metoder til at blotlægge sammenhænge (spørgeskema m.m.) Typisk: Både kvantitative og kvalitative data, vekslen mellem metoder, objektivitet og subjektivitet

Samfundsvidenskab

Det ægte billede

Opsamling Er videnskab den endegyldige sandhed? Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med videnskabsteori? Hvilke ”grene” findes der indenfor videnskaben? Hvad er en teori? Hvad er empiri? Hvad er kvalitativ empiri? Hvad er kvantitativ empiri? Hvad skal man holde for øje når empiri indsamles? Hvad er deduktion (giv eksempel) Hvad er induktion (giv eksempel) Hvad er abduktion (giv eksempel) Hvad er den naturvidenskabelige metode? Hvad beskæftiger humaniora sig med? Hvad er den hermeneutiske spiral og hvad fortæller den noget om? Hvor ligger samfundsvidenskab i forhold til naturvidenskab og humaiora? Hvordan kan samfundsmæssige forhold forklares?