Nitrogen kredsløbet

Nitrogen kredsløbet N2 = Nitrogen Betegnelsen kvælstof bruges normalt kun om den molekylære gas (N2), der udgør omtrent 78% af Jordens atmosfære. Luftarten er inaktiv under normale tryk- og temperaturforhold, og den indgår derfor ikke umiddelbart i de økologiske kredsløb. I naturen kan luftformigt nitrogen omdannes til andre forbindelser på et par forskellige måder: Lyn skaber forskellige kvælstofilter. De opløses i regnvand og danner salpetersyre. Kvælstoffiksering (dannelse af nitrat) sker ved visse bakteriers eller aktinobakteriers hjælp. Ved andre bakteriers hjælp kan nitrat tilbagedannes til luftformigt kvælstof (denitrifikation).

Nitrogen kredsløbet NO2 = Nitrogendioxid (Kvælstofdioxid) Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en brun eller orange og dødeligt giftig gasart med en karakteristisk, stikkende lugt. Kvælstofdioxid bidrager til nedbrydningen af det ozonlag i atmosfæren, som beskytter livet på Jorden mod Solens ultraviolette lys. Desuden omsættes Kvælstofdioxid til salpetersyre i atmosfæren og medvirker dermed til sur nedbør.

Nitrogen kredsløbet HNO3 = Salpetersyre Salpetersyre i sig selv reagerer med de fleste metaller, og finder derfor anvendelse inden for metallurgi og raffinering af metaller. Aqua regia (også kaldet kongevand) er en blanding af salpetersyre og saltsyre, og dette er et af de få reagenser der kan opløse guld og platin. Salpetersyre bruges desuden til: Iltningsmiddel for raketmotorer Råstof for fremstilling af andre kemikalier, herunder Kunstgødning Sprængstoffer Syntese af organiske forbindelser

Nitrogen kredsløbet NO3- = Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren. De kaldes også med en gammel betegnelse for salpeter. Det fælles for dem er, at de spaltes i en metal-ion og en nitrat-ion ved opløsning i vand. Nitrat er altså i virkeligheden et andet navn for nitrat-ionen. Den beskrives kemisk ved formlen NO3- Nitrat optages og omsættes af planterne, hvor det bliver brugt i opbygningen af klorofyl og aminosyrer. Ionen kan også bruges af bakterier i jorden, som udnytter den kemiske energi, der frigives ved omdannelse til nitrit (denitrifikation). Hverken nitrat eller nitrit kan bindes i jorden, så begge dele vil følge vandbevægelsen. Undervejs kan nitrit dog omdannes til luftformigt kvælstof af bakterier, der skaffer sig energi på den måde. Processen er tidkrævende, så højtliggende grundvand er ikke beskyttet mod kvælstofforurening. Hovedparten af de kvælstofholdige kunstgødninger indeholder nitrat som kvælstofkilde. Det gælder også de såkaldte NPK-gødninger.

Nitrogen kredsløbet NH4+ = Ammonium-ionen Ionen dannes når ammoniak reagerer med en syre, f.eks. ved reaktion med vand (der her fungerer som en svag syre) under dannelse af ammoniakvand (salmiakspiritus). Som den måske vigtigste fleratomige, positivt ladede ion (kation) optræder ammonium i salte på en tilsvarende måde som positive metalioner (for eksempel Na+). Ammonium er den ene af to kvælstofholdige ioner, der kan optages i planterne som kvælstofgødning. Den anden er nitrationen. Desuden kan planterne optage aminosyrer direkte

Nitrogen kredsløbet NH3 = Ammoniak Stoffet er en kemisk forbindelse mellem kvælstof (N) og brint (H). Ammoniak har den kemiske formel NH3, og det er en giftig, basisk og derfor ætsende gasart, som er skadelig eller dræbende for både dyr og planter. Ved opløsning i vand eller ved reaktion med en syre omdannes ammoniak straks til ammoniumioner (NH4+). Det er dette forhold, der gør, at man kan bruge ammoniak i landbruget. Ved nedfældning af den flydende ammoniak bliver der dannet ammoniumioner, der kan bruges som gødning af planterne. Ammoniumionen kan indgå i ammoniumklorid, der anvendes som smagsstof i salmiaklakrids. Ammoniumioner fra ammoniumklorid er ugiftigt, hvis det indtages, idet leveren omsætter forbindelsen til urinstof (urea). Nedbrydelse af protein i kroppen danner også ammoniak/ammoniumioner, som på samme måde omdannes til urea, før koncentrationen bliver for høj.

Nitrogen kredsløbet Anammox, En forkortelse for ENaerob AMMonium Oxidation (ilt fri miljø)