Børn og traumer i familien: Forebyggelsesstrategier Vejle, 14. marts 2013 Børn og traumer i familien: Forebyggelsesstrategier Mikkel Møldrup-Lakjer, udviklingskonsulent

Program Traumer hos børn Strategier til forebyggelse Metodeudvikling i indsatser med børnefamilier 2

1. Traumer hos børn 3

Diagnostiske kriterier for PTSD Primær traumatisering Traumatisk hændelse og oplevelse af trussel mod livet. Genoplevelser af hændelsen (flashbacks) Undgåelse af alt, der minder om traumet Vedvarende psykisk alarmberedskab Sekundær traumatisering Ses hos fagfolk eller familie til traumatiseret (internalisering). 4

Transgenerationelle traumer Udviklingsmæssig traumeforstyrrelse Børns udvikling forstyrres af traumatiske begivenheder i opvæksten, som forældrene ikke evner at beskytte imod. Den tidlige tilknytning til forældrene etableres ikke, og udviklingen af ”den sociale hjerne” forstyrres. ”Traumer smitter” – børnene overtager forældrenes reaktioner og symptomer. 5

Ad 2. Den tidlige tilknytning Barnet søger fysisk kontakt og omsorg hos de primære omsorgspersoner. Barnet har brug for en voksen, som kan lære det at regulere og italesætte fysiske behov, opmærksomhed og følelser. Hvis den voksne ikke magter egen selvregulering, lærer barnet det heller ikke. Barnet får nedsatte evner til mentalisering og affektregulering samt nedsat opmærksomhedsfunktion. 6

Ad 3. ”Traumer smitter” Alle fire elementer af diagnosen kan overføres til barnet: Identifikation med forældrenes traumer B. Traumatisk leg: geniscenesættelse af traumatiske begivenheder. C. Efterlignelse af forældrenes undgåelsesadfærd. Passivitet og isolation. D. Overvagtsomhed Overreaktioner. Koncentrationsvanskeligheder. 7

2. Strategier Forebyggelse hos risikogrupper 8

Baggrund for forebyggelsesindsats Behov for udvikling af nye metoder på børneområdet Forskningsresultater (Medicinsk Teknologivurdering, Region Syddanmark 2008) Erfaringer i region og kommuner: unge med svære psykiske lidelser. 9 07-04-2017

Forebyggelse Strategier for: Tidlig Tværfaglig Koordineret Indsats Men: Hvem (opsporing)? og Hvad (hvilken indsats)? Svar: Det kommer an på… 10

Forebyggelsesniveauer Sundhedsstyrelsen Primær: folkesundhed - hindre opståelse af sygdom og psykosociale problemer Sekundær: risikogrupper - opspore og begrænse sygdom så tidligt som muligt (risikoadfærd, risikofaktorer) Tertiær: individer - hindre tilbagefald og forværring hos kronikere 11

Traumatiserede forældre I fagkredse skønnes det, at 20-30% af de godt 100.000 flygtninge i Danmark er torturoverlevere, og at 20% opfylder kriterierne for PTSD-diagnosen, mens 50% lider af angst eller depression (Sundhedsministeriet, 2001). 12

Risikogrupper Hvis børnene ikke modtager forebyggelsestilbud eller behandling, er der risiko for alvorlige følger: ”Forringede skolepræstationer, formindskede kognitive evner, alvorlige problemer med emotionsregulering og relateringsevne, problemer med kronisk stofmisbrug, psykiske forstyrrelser og problemer med fysisk helbred”. (MTV ). En dansk registerundersøgelse fra 2007 blandt unge indvandrermænd fandt en kontaktrate til psykiatrien fra PTSD, der var ca. 17 gange højere end blandt unge etnisk danske mænd (citeret i MTV). 13

Resiliens: ikke alle børn bliver syge… (MTV:) Beskyttende faktorer har betydning for barnets robusthed over for stress og vold i nærmiljøet: evne til emotionsregulering evne til mentalisering psykosocial støtte fra omsorgsfulde voksne og kammerater: forældre, skole og kammeratgruppe NB: Resiliens er ikke et personlighedstræk, men en proces der kan arbejdes med aktivt. 14

3. Metodeudvikling ”Til børn og unge anbefales etablering af veldokumenterede programmer til opbygning af interaktive psykosociale ressourcer” MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - herunder traumatiserede flygtninge, Region Syddanmark (2008) 15

Mentalisering At mentalisere vil sige at forstå egen eller andres adfærd som udtryk for mentale tilstande som tanker og følelser. ”At kunne se sig selv udefra og andre indefra”. Mentaliseringsevnen er nært forbundet til evnen til affektregulering. 16

A. Udviklingspsykologiske forebyggelsesprogrammer Joyful Playing: Life can hurt – play con heal! NUSSA Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet Bygger på metoder fra Boston, Massachusetts (Macy, Gross m.fl.) 17

Emotionsregulering Fra traumatisk til bearbejdende leg Børn i hyper- eller hypoarousal (voksne: mani-depression). Terapeuten hjælper barnet til regulering ved 1) skabelse af affektsynkroni (markering af samme kategorialemotion) 2) generering af regulerede følelser, som barnet ikke selv kan opnå. Samme regulering kan opnås ved psykofarmaka – men medicinen kan ikke styrke egen evne til affektregulering. 18

19

NUSSA-forløbene Udvikles og gennemføres i samarbejde med Varde Kommune på fire folkeskoler. Hviler på leg og aktivitet frem for ord og fortælling. Er anerkendende og inkluderende Styrker mentaliseringsevne og affektregulering gennem leg, bevægelse, stimulering af sanser. Har en afdækkende, ”udredende” gevinst. 20

B. Familierehabilitering i Naturen Fællesskab, Natur og Integration Udviklingsprojekt i samarbejde med Red Barnet Glæde, leg og opbygning af sociale relationer Forældrene genfinder egne kompetencer. Let traumeeksponering og helingsproces (Social- og Integrationsministeriet, Helsefonden) 21

C. Det tværfaglige samarbejde 22

Hvad har vi lært om tværfagligt samarbejde? Forudsætninger for tidlig opsporing og god sagsbehandling er til stede: Når man har fælles begrebsramme på tværs af faggrupper og afdelinger. Når man har aktiveret sin monofaglige kompetence til anvendelse også på flygtningeområdet. Når man har kontakt og kendskab til fagfolk der arbejder på området, i en anden afdeling eller på andet fagligt grundlag. 23

Det er alt sammen meget godt, men… Hvad skal jeg bruge min viden om traumer til, dér hvor jeg sidder? Hvor finder jeg de redskaber, jeg kan bruge? Hvad nytter det at forebygge i skolen, når traumerne udspiller sig i hjemmet? Har min kommune overhovedet nogen relevante tilbud til disse børn? 24

Hvilke værktøjer og redskaber? ”Det, det traumatiserede barn har brug for, er ofte ikke psykologer, men i stedet de mennesker, det har omkring sig i dagligdagen, fx lærere, pædagoger osv. De er derfor redskabet, de skal kunne tåle at møde sorg, vrede, aggression m.m.” - cand.psych. Lars Koberg Christiansen 25

Fokusgruppeinterview, BTG ”Fordi man er et lille flygtningebarn skal man ikke udsættes for ting som danske børn ikke skal udsættes for. Det er vigtigt at man giver samme muligheder for begge grupper.” 26

Fokusgruppeinterview, BTG ”Jeg synes man skal passe lidt på og heller ikke se spøgelser alle steder, det synes jeg ofte sker. Der er jo kultur, og der er mange andre ting der kan spille ind for at børnene måske har lidt sorg og krise og sådan nogle ting. Der synes jeg det er meget vigtigt at man ikke siger: ’nu opfører det barn sig sådan, så er det barn traumatiseret’, eller: ’forældrene er traumatiserede, og så er det sikkert også traumatiseret’.” 27

28

Tak for opmærksomheden 29