Valg af kryds Geometrisk vejprojektering

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM TRANSPORT & ENERGI
Advertisements

Beplantning i åbent land
Ubetinget vigepligt Ubetinget vigepligt
Hvordan bliver toget bedre end sit rygte?
Kørekort og højresving
Velkommen til Jeopardy: Trafiksikkerhed i Øjenhøjde
Autoværn.
Vejtrafikstøj Vejtrafikstøjs genevirkninger Beskrivelse af støj
Helle Wicklow, Projektleder Teknik- og Miljøforvaltningen
Højklasset busløsning på Frederikssundsvej
- Cyklens teknologiske udvikling -
26.3 Variable omkostninger
Optimering af SkyTEM Surveys. Siden introduktionen i 2002/2003: Større rammer + højere strøm >> højere moment Hurtigere målesystem (tættere målinger)
Debatmøde Århus, 20. februar 2006 Thomas Krag Mobility Advice Cykeltrafik – økonomi og baggrund.
PrEN Funktion af retroreflekterende vejtavlematerialer Skulle skabe et fælles grundlag for funktionskrav til retroreflekterende vejtavler, men.
Den traditionelle opfattelse af retrorefleksion En bilist på vej mod en retroreflekterende vejtavle Belysningen fra en af lygterne reflekteres tilbage.
Trafik og beliggenhed i Øster Snede
Den teoretiske undervisning og teoriprøven
Spørgsmål: 1 Hvad er en knallertansvarsforsikring? Svarmuligheder: Ja
Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 1 år efter
VIA NORDICA HELSINKI 10. JUNI Accept af hastighedsgrænser og politikontrol - Det er muligt at få folkelig støtte Jesper Sølund Rådet for Større.
Sikre skoleveje i Fredericia Analyse foretaget af Troels Andersen i Vej & Park Fremlagt på Børne- og Ungdomsudvalgsmødet 15.jan
Fritrumsprofil og sikkerhedszoner
Ældre fodgængere og cyklister i byerne Formål: –at belyse de ældres trafikale situation risikoopfattelse adfærd brug af tiltag påvirkning af mobilitet.
© Copyright CTT 2006 Center for Trafik og Transport Trafikdage Aalborg Universitet | Tirsdag 29. august 2006 | Undersøgelse af stationsoplande Bedre adgangsveje.
Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Cykelprøven i 6.klasse.
UDKØRSELSREGLER FOR BILER V/EVENTYRHAVEN
Cykelkonference 2005 IDA, 14. oktober 2005 Thomas Krag Mobility Advice.
Ældres Trafiksikkerhed Og Trafikcafeer. De ældre er over repræsenteret i ulykkesstatistikken med 28% hvis vi tager fra +65 år, men de udgør kun 14% af.
Retroreflekterende folier og vejtavleluminans. R A værdier af EG folie NOTE: Dette er 3M EG folie, der er forskelle mellem fabrikater.
Model til fremkommelighedsprognose på veje
1 Trafikdage 2006: Evaluering af hastighedsplan i åbent land 1 Erfaringer fra Trafikpuljeprojekt i Karlebo Kommune Evaluering af hastighedsplan i åbent.
Modulvogntog (MVT) Workshop Trafikdage i Aalborg
Ringsted 4. september 2014 Winnie Hansen, Vejdirektoratet
Hvert år dræbes 500 i trafikken og kommer alvorligt til skade Hvad er problemet? mennesker bliver dræbt eller alvorligt kvæstet de næste.
Cyklister i gågader Bjørn Weitemeyer
Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten A. Nielsen VFL, Planteproduktion.
Diverse vejændringer anlægsbevilling Sagsnr.: G
Nordsjællands Vej-Politi- seminar, Morten Klintø, fagkoordinator, Vejdirektoratet, PLA-VM-PMN.
Navn på underviser 1.  Navn  Lidt om underviserens faglige baggrund  Beskrivelse og mål for kurset 2.
Køresikkerhed for chauffører Navn på underviser 1.
Manøvrering med bybus Skadernes omfang og betydning Psykologiske faktorer De enkelte manøvrer Når skaden sker Opgaver Praktik Program.
NORTEK DK om vejafmærkning
Køreteknik Sæt I gang Før du kører ud i trafikken, skal du kunne køre din knallert sikkert. Du skal kunne holde balancen, trække, sætte i gang, standse,
Vejen som arbejdsplads
Hvor og hvordan sker ulykken?
Typiske ulykkessituationer
Statistik, bøder m.m. Statistik
Hvor og hvordan sker ulykken?
Kryds og rundkørsler.
Forhold for cyklister i Kalundborg 2
Bicycletrip Grade 7 Copenhagen Int. School
GeometriSK UDFORMNING AF KRYDS
Trafikafvikling og kapacitet, dankap
Statistik, bøder m.m..
Køreteknik.
Statistik, bøder m.m..
Andre trafikanter.
Øveprøve – lille knallert
Tæt trafik.
Placering, orientering og tegngivning
Signalprogrammer VEJ-EU maj 2018.
Typiske ulykkessituationer
Hvor og hvordan sker ulykken?
Sigtlængder på vejstrækninger
Færdselsundervisning
Færdselsundervisning
Valgplakater i Furesø Kommune
Præsentationens transcript:

Valg af kryds Geometrisk vejprojektering Bachelor- og Diplomingeniøruddannelsen i Veje og Trafik – 5. semester

Agenda Om vejkryds Krydstyper Varianter Oversigt Valg af krydstype

Krydstyper Egentlige kryds Prioriterede vejkryds (T) Prioriterede firevejskryds Forsatte kryds (F) Rundkørsler (R) Signalregulerede kryds (S) Toplanskryds - Forbindelsesanlæg - Tilslutningsanlæg Uegentlige kryds Niveaufrie skæringer Overkørsler

Krydsvarianter Sekundærhelle Kantstensbegrænsede synliggør kryds for alle trafikanter dæmper hastigheden for svingende giver fodgængere støttepunkt placerer indsvingende trafikanter giver mulighed for placering af tavler kantstensbegrænsning kan påkøres kan ved ombygning af uhelds-belastede firvejskryds forskyde sekundærtrafikvejens tilfarter lidt i forhold til overforliggende frafarter T F R S Sekundærhelle + Primær kanalisering Ekstra bredt midterareal – Ekstra gennemfartsspor Højresvingsspor Højreindsvingsspor (+) Shuntspor Passagelomme Flettestrækning Cykelsti eller –bane Svingforbud mv. Hastighedsbegrænsning Stop

Krydsvarianter Primær kanalisering spærreflade, kanstensbegrænsede heller eller rabatareal uden kantsten forebygger bagendekollisioner forbedre krydsets synlighed adskiller modkørende trafikstrømme definerer konfliktområder begrænser overhaling dæmper hastigheden skaber beskyttet venteareal for venstresvingende kan give lette trafikanter støttepunkt øger arealbehovet T F R S Sekundærhelle + Primær kanalisering Ekstra bredt midterareal – Ekstra gennemfartsspor Højresvingsspor Højreindsvingsspor (+) Shuntspor Passagelomme Flettestrækning Cykelsti eller –bane Svingforbud mv. Hastighedsbegrænsning Stop

Krydsvarianter Ekstra bredt midterareal 5-6 m bredt for at give plads til personbil – bredere hvis behov for en lastbil i midterarealet muliggør krydsning i to etaper øget kapacitet for venstreindsving øget bredde og arealbehov øgede krav til sekundærtrafikanter – sikkerhedsmæssigt problematisk bør ikke kombineres med to gennemgående spor pr. retning på primærvej T F R S Sekundærhelle + Primær kanalisering Ekstra bredt midterareal – Ekstra gennemfartsspor Højresvingsspor Højreindsvingsspor (+) Shuntspor Passagelomme Flettestrækning Cykelsti eller –bane Svingforbud mv. Hastighedsbegrænsning Stop

Krydsvarianter Ekstra gennemfartsspor antal ligeudspor skal være ens i tilfart og overforliggende frafart øger kapacitet og fremkommelighed kan være sikkerhedsmæssigt fordelagtigt på 4-sporede veje øger krydsstørrelsen og arealbehovet giver trafikanterne flere strømme at forholde sig til venstresving over ekstra gennemfartsspor bør forbydes eller reguleres separat ved bundet venstresving T F R S Sekundærhelle + Primær kanalisering Ekstra bredt midterareal – Ekstra gennemfartsspor Højresvingsspor Højreindsvingsspor (+) Shuntspor Passagelomme Flettestrækning Cykelsti eller –bane Svingforbud mv. Hastighedsbegrænsning Stop

Krydsvarianter Højresvingsspor kilestrækning, decelerations-strækning, køstrækning beskytter højresvingende mod påkørsel bagfra øger fremkommelighed for ligeud-kørende bedrer mulighed for at se cyklister øger krydsstørrelse giver flere strømme at forholde sig til kan spærre sekundærvejens oversigt kan dæmpe hastighedsnedsættelse hos ligeudkørende primærtrafik T F R S Sekundærhelle + Primær kanalisering Ekstra bredt midterareal – Ekstra gennemfartsspor Højresvingsspor Højreindsvingsspor (+) Shuntspor Passagelomme Flettestrækning Cykelsti eller –bane Svingforbud mv. Hastighedsbegrænsning Stop

Krydsvarianter Højreindsvingsspor (fletning) kun på primærvejen kun når der ikke er cykel- eller knallerttrafik på priværvejen kombineres med en trekanthelle afvikling af store højresvingsstrømme især hvor der efter højresvinget er stærk stigning strider mod forudsætning om ubetinget vigepligt øger krydskompleksitet forringet sikkerhed for lette trafikanter øget risiko for bagendekollision T F R S Sekundærhelle + Primær kanalisering Ekstra bredt midterareal – Ekstra gennemfartsspor Højresvingsspor Højreindsvingsspor (+) Shuntspor Passagelomme Flettestrækning Cykelsti eller –bane Svingforbud mv. Hastighedsbegrænsning Stop

Krydsvarianter Shuntspor (fletning) kun når der ikke er cykel- eller knallerttrafik på den vej, der svinges ind på afvikling af store højresvingsstrømme især hvor der efter højresvinget er stærk stigning strider mod forudsætning om ubetinget vigepligt øger krydskompleksitet forringet sikkerhed for lette trafikanter øget risiko for bagendekollision T F R S Sekundærhelle + Primær kanalisering Ekstra bredt midterareal – Ekstra gennemfartsspor Højresvingsspor Højreindsvingsspor (+) Shuntspor Passagelomme Flettestrækning Cykelsti eller –bane Svingforbud mv. Hastighedsbegrænsning Stop

Krydsvarianter Passagelomme ikke i venstreforsatte kryds bør være kort – det bidrager til hastighedsnedsættelse forebygger bagendekollisioner øget tryghed for venstresvingende kortere indsvingningslængde og mindre arealbehov end primærkalalisering øget fremkommelighed for ligeudkørende kan være vanskeligt at gennemskue cyklister rette placering er ikke klar T F R S Sekundærhelle + Primær kanalisering Ekstra bredt midterareal – Ekstra gennemfartsspor Højresvingsspor Højreindsvingsspor (+) Shuntspor Passagelomme Flettestrækning Cykelsti eller –bane Svingforbud mv. Hastighedsbegrænsning Stop

Krydsvarianter Flettestrækning altid kilestrækning ved forbindelses- og tilslutningsstrækninger – ellers eventuelt parallelsporstrækning store ind- og udsvingende strømme kun beskeden hastighedsreduktion lav uheldsrisiko store arealkrævende køretøjer uegnet med cykeltrafik på kørebanen kan skabe utryghed om placering kræver orientering i flere retninger – risiko for kollisioner arealkrævende T F R S Sekundærhelle + Primær kanalisering Ekstra bredt midterareal – Ekstra gennemfartsspor Højresvingsspor Højreindsvingsspor (+) Shuntspor Passagelomme Flettestrækning Cykelsti eller –bane Svingforbud mv. Hastighedsbegrænsning Stop

Krydsvarianter Cykelsti eller -bane cykelsti langs vej skal føres gennem krydsområdet tæt på kørebanen, min. 30 m før afkortet og ledt ind i højresvingsspor afbøjes og forsættes min. 15 m væk fra primærvej beskyttet areal, hvor cyklister kan bedømme krydsningsmulighed sammenhæng i cykelarealerne kan give cyklister prioritet i S-kryds giver relativt mange uheld ved passage af sideveje kan give omvejskørsel for cyklister T F R S Sekundærhelle + Primær kanalisering Ekstra bredt midterareal – Ekstra gennemfartsspor Højresvingsspor Højreindsvingsspor (+) Shuntspor Passagelomme Flettestrækning Cykelsti eller –bane Svingforbud mv. Hastighedsbegrænsning Stop

Krydsvarianter Svingforbud mindske risiko for visse uheldstyper tavler eller fysiske foranstaltninger (fx ubrudt midterrabat) modvirker bagendekollisioner øger ligeud-fremkommelighed modvirker vigepligtsulykker medfører omvejskørsel kan give uhensigtsmæssig vending T F R S Sekundærhelle + Primær kanalisering Ekstra bredt midterareal – Ekstra gennemfartsspor Højresvingsspor Højreindsvingsspor (+) Shuntspor Passagelomme Flettestrækning Cykelsti eller –bane Svingforbud mv. Hastighedsbegrænsning Stop

Krydsvarianter Hastighedsbegrænsning ved nyanlæg bør krydstype vælges og udformes, så det ikke er nødigt at indføre lokal hastighedsbegrænsning ved S-kryds bør hastigheden højst være 60 km/h sikkerhedsfremmende foranstaltning ved eksisterende kryds giver trafikanterne større mulighed for at se hinanden forringer primærtrafikanternes fremkommelighed (en smule) T F R S Sekundærhelle + Primær kanalisering Ekstra bredt midterareal – Ekstra gennemfartsspor Højresvingsspor Højreindsvingsspor (+) Shuntspor Passagelomme Flettestrækning Cykelsti eller –bane Svingforbud mv. Hastighedsbegrænsning Stop

Krydsvarianter Stop oversigt langs primærvej mindre end stopsigt og tilladt hastighed overskredet af mindst 10 % vigepligt pålagt trafikanter, der ikke har haft vigepligt i de forangående kryds sekundærvejen fremstår geometrisk som den mest betydende vej reducerer i firvejskryds risikoen for personskadeuheld med 35 % reducerer i T-kryds risikoen for personskadeuheld med 20 % forsinker sekundærtrafikken nogle sekunder T F R S Sekundærhelle + Primær kanalisering Ekstra bredt midterareal – Ekstra gennemfartsspor Højresvingsspor Højreindsvingsspor (+) Shuntspor Passagelomme Flettestrækning Cykelsti eller –bane Svingforbud mv. Hastighedsbegrænsning Stop

Valg af krydstype Trafikantforventninger – vejtypekatalog – motorvej, 4-sporet vej, 2+1-vej, … Hastighed Trafikantgrupper – navnlig cykeltrafik Landskab for terrænindpasning Tracering og tilpasning til planlagt udvikling Trafikintensitet og kapacitet Trafiksikkerhed Højreforsat kryds på kritisk overgangsstrækning af 2+1-vej

Valg af krydstype Hastighed T-kryds Forsat kryds Rund-kørsel Signal kryds Flette-stræk 2-plans- kryds 30 + (+) 40 50 60 70 +* 80 90 – Altid 100 110 * med lokal hastighedsbegrænsning på primærvej

Valg af krydstype Kapacitetsvurdering, T-kryds Spidstimen vurderes. Indkørende primærvejstrafik er 300 pe. Venstreindsvingende trafik fra sekundærvejen er 200 pe. Er den højreindsvingende trafik fra primærvejen < 260 pe, er det ikke nødigt at regne kapacitet. Er den venstreindsvingende trafik fra sekundærvejen 300 pe, bør der altid regnes kapacitet. Eksempel fra kapacitetsvejreglen, kap. 4.1

Oversigt i vejkryds Stoppositionen bestemmes af vige- eller stopliniens placering. Der skal altid være oversigt fra stopposition på sekundærvej i et prioriteret kryds. Ved enkeltrettet cykelsti på primærvejen skal der fra stopposition være oversigt til venstre til både kørebane og cykelsti. Ved dobbeltrettet cykelsti langs primærvejen skal der fra stopposition være oversigt til denne både mod venstre og mod højre. Begrænsningslinje Begrænsningslinje

Oversigt i vejkryds * Vandret primærvej; sikkerhedstillæg er indregnet ls: 3,0 m lpc: 55 m ved cykelsti med knallertkørsel lpc: 43 m ved cykelsti med cykelkørsel Ønsket hastighed Vø (km/h) 30 40 50 60 70 80 Oversigtslængde* lp (m) 115 140 165 195 225 250

Oversigt i vejkryds Trafikanter på sekundærvejen i et prioriteret kryds skal have stopsigt til vigepligtsafmærkningen – de skal kunne se kørebanen foran sig i en afstand svarende til standselængden. I modsat fald skal der forvarsles Ønsket hastighed Vø (km/h) 30 40 50 60 70 80 Stopsigtelængde* (m) 55 75 95 120 150 185 * Vandret sekundærvej, sikkerhedstillæg indregnet