EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 29. september
Advertisements

Demokrati og styreformer
Hvor meget bestemmer EU?
EU i samfundsfag Rasmus Nørlem Sørensen Sekretariatsleder
1 3. liberaliseringspakke - Baggrund, indhold og ENTSO 3. liberaliseringspakke Baggrund, indhold og ENTSO Lene Egeberg-Gjelstrup International rådgiver,
Afbureaukratisering Alle taler om det – ingen gør noget ved det.
Oplæg på REUN årsmøde 2004 Hedvig Vestergaard
Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010
EU og det danske sundhedsvæsen
1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011.
Vækstfondens medfinansiering af virksomheder
5. November 2013, Kulturstaldene, Forsamlingshuset, Halmtorvet
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
EU-valgets store spørgsmål
Den Europæiske Union Indhold Historisk udvikling
GMO og fødevarer Erling Jelsøe
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
1 Peter Nedergaard: Erhvervsinteressernes adgang til EU-institutionerne 1)Tidligere undersøgelser af EU-lobbyisme 2)Konceptet for Eisings undersøgelse.
EU’s formelle opbygning og beslutningsstrukturer
EU’s Grænser Demokraticafé, Gefion Gymnasium, 27. januar 2012 Michael Birkkjær Lauritsen.
Velkommen Hvorfor er vi her i dag. Hvad skal vi lave i dag? Hvad er EU?
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Grænseoverskidende sundhedsydelser - en EU beslutning Oplæg ved Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet (S)
Peter Nedergaard: EU’s økonomiske politikker den 6. sept.
6 fortællinger om Europa
2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis
11 Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 14. august 2013 Dagsorden: 1) Kommissionen som agent 2) DER/ Ministerrådet som principal 3) Kommissionen som.
Generelt Hvor i processen er vi med EU Kemikaliepolitikken?
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
September Evalueringsmodeller v/Civilingeniør, cand. jur. Jørgen Egholm.
Patientrettighedsdirektivet – baggrund, forhandlingsforløb, resultat og udfordringer Oplæg ved Asger Andreasen, Danske Regioner Konference.
Dyrevelfærd i EU-kontekst
Offentlige data i spil d. 24. juni 2009 Christian Lanng, Kontorchef, Videnskabsministeriet, ITST Kontoret for it-infrastruktur og implementering
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 NYE MAGTHAVERE – NYE UDFORDRINGER ”Læring i et Nyt Europa” Tirsdag d. 4 november 2014 Post.doc Julie Hassing.
Peter Nedergaard: Domstolens politiske rolle
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
Borgerinitiativet i historisk/politisk kontekst, Europahuset den 18 juni 2010 Marlene Wind, PhD, Professor Institut for Statskundskab Københavns Universitet.
”Mediemakt og kvinnemakt i Danmark” Pernille Tranberg, chefredaktør
Vinterman på Færøerne Vinterman på Færøerne -vores første sæson Dia Lamhauge, Landsverk.
EU i undervisningen – hvordan?
Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg.
Møde tirsdag den 1. december 2009 Kl hos Sydbank A/S, Aabenraa URS møde den 1. december 2009.
Minimum clear margin for text Fixed margin Keep heading in CAPITALS DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED DEN EUROPÆISKE UNION DANMARK I EU Morten E. G. Jørgensen.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
EU OG KRISEN I UKRAINE Forberedende oplæg til Sanktionsspillet.
Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 1 Samhørighedspolitik ( ) Kommissionens nye forordningsforslag Den 14. juli 2004.
Communication Green Public Procurement (GPP) ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ Mette Lise Jensen, Miljøstyrelsen.
Rasmus Nørlem Sørensen Langebjergskolen 17. januar 2013
Den økonomiske krise i EU Rasmus Nørlem Sørensen Gefion Gymnasium 27. januar 2012.
Danmark i EU og EU’s fremtid
EU’s frihandelsaftaler Rasmus Nørlem Sørensen Torsdag den 13. november 2014 Aarhus Universitet.
Resumeer af EU-lovgivningen: en introduktion 2008.
Resumeer af EU-lovgivningen: en introduktion 2009.
Anne-Mette Wehmüller Cand.mag. i europastudier Medlem af Europanævnet SF-kandidat til Europa- Parlamentet 2014 Bestyrelsesmedlem i Nyt Europa.
FUT’en – en ny kolos på lerfødder uden politisk pondus? Konference om FUT’en i Europahuset 8 april 2011 Marlene Wind, PhD, Professor Leder af Center for.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
EU Nørre Aaby realskole Mads Torp Skafte Jespersen
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge
DEO rejse til Bruxelles Sarah Dieckmann 2. November 2016
Hvor meget bestemmer EU?
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 12. august 2015
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 9. august 2017
Kan EU gøres demokratisk?
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 15. august 2018
Europa-Parlamentet og EU’s demokrati
Hvordan underviser man i EU – og danner nye medborgere
Præsentationens transcript:

EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010

Fødevarer Tilsætningsstoffer, kødklister - pris, kvalitet

mobiltelefoner Takster mellem EU-lande, strålingsværdier

Finanspolitik

Flygtninge Fælles asylpolitik, fri bevægelighed

EU i danskernes hverdag Love afledt af EU-direktiver 2000/2001: 80 % fødevarer, finans-, økonomi, miljø og energi 70 % erhvervs- og forskningsområdet 50 % sundhedsområdet

EU i verdens hverdag Kæmpe marked - ½ mia. indbyggere. Forhandler klima og handel Bistand, naboskab, udvidelse

Og hvad så? Er der overhovedet nogen forskel på Lars fra Græsted og Manuel fra Lissabon?

Hvad er forskellen på Danmark og EU? 1.Meget indirekte valgt ’regering’ – EU-Kommissionen 2.Ukendte, fjerne politikere - kun 1/3 af danskere ved, hvem der foreslår og vedtager love i EU 3.Lange, ugennemskuelige lovgivningsprocesser, lobbyisme

EU-oversigt Kommission Det Europæiske Råd MinisterrådParlament Medlemsstaterne EU- domstolen

Kommissionen EU’s daglige ledelse (regering) Initiativret = Stiller lovforslag Forhandler for EU internationalt (fx handel) Overvåger medlemslandene

Kommissærerne Valgt af medlemslandenes regeringer, én fra hvert af de 27 Barroso fordeler posterne - godkendes af Parlamentet Danmark: Klimkommisær Connie Hedegaard

Catherine Ashton

Jerzy Buzek

Herman Van Rompuy

1996

Parlamentet

Parlamentet i dag Medbestemmelse på 80-90% af EU’s lovgivning

Borgerligt Parlament

Stemmetal, juni 2009 EU: 43 % Danmark: 59,5 % Unge i EU (18-24 år): 29 %

Lobbyisme Kommissionen har en ’lille’ stab (25.000) og stort behov for ekspertise på specifikke områder Parlamentatikere har brug for informationer, omtale og stemningsvurdering Der er cirka lobbyister i Bruxelles Penge = Viden = Indflydelse NGOer = positiv omtale Kommissionen har en ’lille’ stab (25.000) og stort behov for ekspertise på specifikke områder Parlamentatikere har brug for informationer, omtale og stemningsvurdering Der er cirka lobbyister i Bruxelles Penge = Viden = Indflydelse NGOer = positiv omtale

Demokratiet og lobbyismen Ulemper: Forvridning af beslutningsprocesserne til fordel for de pengestærke Ugennemsigtighed – man kan ikke gennemskue hvem der bestemmer ’Svingdørsproblematik’ Fordele: Information og analyser til beslutningstagerne Politikerne får føling med, hvad der rører sig

Nogle hovedproblemer Langt væk og indirekte valgt Ukendt og ligegyldigt Udemokratisk uigennemskueligt

Tættere på: Det europæiske borgerinitiativ Hvis 1 mio. af EU’s borgere underskriver et forslag, tvinges Kommissionen til at reagere

Kravene… Underskrivere fra mindst ni EU-lande udgør 0,2 % af befolkningen i hvert land Kommissionen har fra starten godkendt, at sagen ikke strider imod ’europæiske værdier’ Indsamlingen sat i bero efter underskrifter til undersøgelse om sagen er indenfor Kommissionens kompetencer og er juridisk uangribelig; Hver underskrift har fuldt navn, adresse, telefonnummer, fødselsdag, fødested, ID-nummer (fra pas, ID-kort, sygesikring) Alle underskrivere over 18 år gammel Processen skal afsluttes indenfor 12 måneder

Mere demokratisk og gennemskueligt: Lobbyistkontrol? Strengere svingdørslovgivning Tvunget ambitiøst lobbyregister

Mere kendt: PR-strategi til Kommissionen Tv-hold og døgnfotografer til Barroso Ensartning af EU-logoer Harmonisering af hjemmesider Døgnservice på internet VIP-journalister Sms-service til journalister Nyt taleskriverhold

Mere demokratisk, direkte og kendt: ’Præsidentvalg’ Direkte valg til Kommissionens formand?