Kvartalsmøte i Skien 6. september 2012 Bo Veiersted, overlege, dr.med. Kunnskapsstatus vedrørende arbeidsrelasjon av muskel- og skjelettplager

2 Disposisjon: Definisjon og litt historie Omfang og utvikling (og noe om risiko og årsak) Dokumenterte årsakssammenheng –Mekanisk (fysisk) eksponering Er noe myter? –Organisatorisk og psykososial eksponering Begrenset effekt? Diskusjon BV/2012

Definisjon: Arbeidsrelaterte muskel- og skjelettplager: er en felles betegnelse på smerter, ubehag eller annen tilstand i muskler, sener, ledd eller nerver, for hvilke det er vist en sammenheng med yrke/ arbeidsoppgaver. BV/2012

4 HISTORIE

5 Blant arbeidere på Modum Blaafarveverk var det større hyppighet av ”kroniske svakheter” som leddsmerter, reumatisme, cardialgi og hysteri, enn i befolkningen iøvrig. (Thaulow, Verkslege , ifølge Abramsen og Høeg i Øivind Larsens (red) ”The shaping of a profession”, 1996) Heinrich Thaulow

6 Lennmalm F, ”Om de viktigaste orsakerna till nervsystemets sjukdomar” Hygiea, 1891, 53, 9,

7 OMFANG og UTVIKLING (og noe om risiko og årsak…)

9 Arb.rel. nakke resp armsmerter

10 Arbeider minst ½ tiden ved dataskjerm (av alle ansatte i Sverige) Arbetsmiljöverket och Statistiska Centralbyråns Arbetsmiljöundersökningar, % 2003 Norge 54%

Ingeniøren

12 Arb.rel. nakke resp armsmerter

13 Arb.rel. nakke resp armsmerter

Forekomst plager: (Ganske eller svært) Levekårsundersøkelsene SSB, NOA, 2010 %

16 Dokumenterte årsakssammenheng: - Mekaniske faktorer

Arbeid som årsak til muskelskjelettlidelser Kunnskapsoversikt 2008

Konklusjoner: Mekaniske eksponeringer i arbeid som bidrar til muskelskjelettlidelser1 Tungt fysisk arbeid øker risiko forskulderplager ryggsmerter hofte/kne ledd artrose Men: Forholdet belastning-individuell kapasitet er viktig. Man vet lite om enkeltkomponenter av belastningen. Tunge løft med samtidig vridning og bøyning (feks ved personløft) gir økt risiko for ryggsmerter (hofteleddartrose) Mangeårig slik belastning øker risiko for degenerative forandringer i ryggsøylen Men: Tunge løft tåles generelt godt under ”kontrollerede” forhold. Individuell kapasitet viktig. Grenseverdier utilstrekkelig dokumentert

Konklusjoner: Mekaniske eksponeringer i arbeid som bidrar til muskelskjelettlidelser2 Skyve- og trekkeoppgaver gir økt risiko for skulderplager Men: grenseverdier utilstrekkelig dokumentert Vridning og bøyning i ryggen uten løft gir økt risiko for ryggsmerter Kvantifisere: >30° foroverbøyd > 10% av arbeidstiden Arbeid med armene hevet gir økt risiko for skulderplager (nakkeplager) Kvantifisere: hendene over skulderhøyde mer enn ½-1 time daglig. Foroverbøyd nakke gir økt risiko for nakkeplager Kvantifisere: >20° for > 40 % av arbeidstid

Arbeid med armene hevet og skulderlidelser. Studier som er inkludert i forskjellige litteraturoversikter. Litteraturoversikter Jones 2007 STAMI 2008 Van Rijn 2010 SBU 2012 Sammenheng? (Meget) sannsynlig Sannsynlig Utilstrekkelig dokument- asjon

Arbeid med armene hevet og skulderlidelser. Studier som er inkludert i forskjellige litteraturoversikter. Litteraturoversikter Jones 2007 STAMI 2008 Van Rijn 2010 SBU 2012 Sammenheng? (Meget) sannsynlig Sannsynlig Utilstrekkelig dokument- asjon Hamberg-van Reenen HH, et al. Scand J Work Environ Health 2006;32:190- X Harkness E, et al. Occup Environ Med 2003;60:850- X Melchior M, et al. Occup Environ Med 2006;63:754- X Miranda H, et al. Occup Environ Med 2001;58:528- XX Miranda H, et al. American Journal of Epidemiology 2005;161:847- XX Punnett L, et al. Scand J Work Environ Health 2000;26:283- XX Svendsen SW, et al. Arthritis Rheum 2004;50:3314- XX Svendsen SW, et al. Occup Environ Med 2004;61:844- XX Viikari ‐ Juntura E, et al. Occup Environ Med 58:345- X Walker-Bone K, et al. Occupational Medicine 2006;56:243- X Antall inkluderte studier 6333

Litteraturoversikt (reviews) referanser: Jones GT et al. Associations between work-related exposure and the occurrence of rotator cuff disease and / or biceps tendinitis. A reference document. The Scientific Committee of the Danish Society of Occupational and Environmental Medicine, Knardahl S, et al. Arbeid som årsak til muskelskjelettlidelser: Kunnskapsstatus Utredning for Arbeidstilsynet og Petroleumstilsynet. STAMI-rapport Årg. 9, nr 22, ISSN: Van Rijn RM, et al. Associations between work-related factor and specific disorders of the shoulder – a systematic review of the literature. Scand J Work Environ Health 2010:36(3): SBU (Edling C (ed)). Arbetets betydelse för uppkomst av besvär och sjukdomar. Nacken och övre rörelsesapparaten. En systematisk litteraturöversikt. Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU), Review av reviews: Olsen O et al. Risk factors for musculoskeletal disorders related to physically heavy work: A critical overview of systematic reviews. Submitted to Applied Ergonomics, May BV/2012

Årsaker til arbeidsrelaterte muskel- og skjelettplager - hovedkonklusioner Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), København, Arbeid utført og_fysisk_tungt_arbejde.pdf Ekspertgruppe DK

Beskæftigelsesministeriet ønsket at det danske arbeidsmiljøinstitutt (NFA) skulle utrede det vitenskapelige grunnlag for arbeidsmiljølovens veiledning Spesielt fokus på tunge belastninger Internasjonale eksperter ble invitert for å oppsummere kunnskapsstatus til dags dato Man utgikk fra amerikansk litteraturgjennomgang datert 2001 og gjennomgikk litteraturgjennomganger om emnet siden da Ut ifra disse vurderte ekspertene evidensen for sammenheng mellom eksponering og plager Ytterligere 4 internasjonale eksperter ble rådført under seminar

Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem tunge løft og hofte – og knæarthrose (slidgigt i hofter og knæ). Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i flere undersøgelser. Der er dog ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige løftegrænser. Andre risikofaktorer som forøger belastningen af hofter og knæ i kombination med løftearbejde er f.eks. hugsiddende/knæliggende arbejde og spring, hop og fald Ekspertgruppe DK Tunge løft – arthrose i hofter og knæ

Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem tunge løft og ondt i ryggen - lænderyggen. Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i nogle undersøgelser, men andre undersøgelser har ikke kunnet bekræfte dette. Der er ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige løftegrænser. Ekspertgruppe DK Tunge løft – ondt i ryggen

Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem foroverbøjet ryg, vrid og drej i ryggen og ondt i ryggen - lænderyggen. Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i flere undersøgelser. Der er dog ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige grænser for foroverbøjning, vrid og drej i ryggen. Akavede arbejdsstillinger optræder ofte sammen med løftearbejde, og det er vanskeligt at adskille løft og arbejdstillinger i videnskabelige undersøgelser Ekspertgruppe DK Arbejdsstillinger – ondt i ryggen BP 2

28

Konklusjoner: Mekaniske eksponeringer i arbeid som bidrar til muskelskjelettlidelser1 Tungt fysisk arbeid øker risiko forskulderplager ryggsmerter hofte/kne ledd artrose Men: Forholdet belastning-individuell kapasitet er viktig. Man vet lite om enkeltkomponenter av belastningen. Tunge løft med samtidig vridning og bøyning (feks ved personløft) gir økt risiko for ryggsmerter (hofteleddartrose) Mangeårig slik belastning øker risiko for degenerative forandringer i ryggsøylen Men: Tunge løft tåles generelt godt under ”kontrollerede” forhold. Individuell kapasitet viktig. Grenseverdier utilstrekkelig dokumentert

Lancet 2012

Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem arbejde med foroverbøjet nakke og ondt i nakken. Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i enkelte undersøgelser. Der er dog ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge specifikke grænser for graden eller tiden med foroverbøjning i nakken. Ekspertgruppe DK Arbejdsstillinger – ondt i nakken

Arbeid med armene hevet og skulderlidelser. Studier som er inkludert i forskjellige litteraturoversikter. Litteraturoversikter Jones 2007 STAMI 2008 Van Rijn 2010 SBU 2012 Sammenheng? (Meget) sannsynlig Sannsynlig Utilstrekkelig dokument- asjon

Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem arbejde med løftede arme og sene-muskellidelser i skulderen (rotator cuff lidelser). Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i enkelte undersøgelser. Der er dog ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige grænser for arbejde med løftede arme. Dette gælder både hvor meget og hvor længe armene er løftede. Ekspertgruppe DK Arbejde med løftede arme – sene-muskellidelser i skulderen BP 3

35

Der er moderat evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem arbejde, som involverer gentagne, kraftfulde bevægelser i skulderen og sene- muskellidelser i skulderen (rotator cuff lidelser). Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i enkelte undersøgelser. Der er dog ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige grænser, hverken for gentagne bevægelser i skulderen eller for graden af kraftanvendelse Ekspertgruppe DK Gentagne, kraftbetonede bevægelser i skulderen – sene-muskellidelser i skulderen

Der er moderat evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem arbejde, som involverer gentagne, kraftfulde bevægelser i albuen og tennisalbue (lateral epikondylit) Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i enkelte undersøgelser, men ikke i andre undersøgelser. Der er ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige grænser, hverken for gentagne bevægelser i albuen eller for graden af kraftanvendelse Ekspertgruppe DK Gentagne, kraftbetonede bevægelser i albuen – tennisalbue BP 4

Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem arbejde, som involverer gentagne, kraftfulde bevægelser i håndled/hånd og carpaltunnelsyndrom Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i enkelte undersøgelser, men ikke i andre undersøgelser. Der er ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige grænser, hverken for gentagne bevægelser i håndled/hånd eller for graden af kraftanvendelse. Hånd-arm vibrationer forstærker risikoen for carpaltunnelsyndrom Ekspertgruppe DK Gentagne, kraftbetonede bevægelser i håndled/hånd – nerveindklemning i håndled (carpaltunnelssyndrom) BP 4

39

Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem helkropsvibrationer og ondt i ryggen Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i flere undersøgelser. Der er tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige grænseværdier for helkropsvibrationer (EU-direktiv). Ekspertgruppe DK Helkropsvibrationer – ondt i ryggen BP 5

Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem arbejde med løftede arme og sene-muskellidelser i skulderen (rotator cuff lidelser). Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i enkelte undersøgelser. Der er dog ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige grænser for arbejde med løftede arme. Dette gælder både hvor meget og hvor længe armene er løftede. Ekspertgruppe DK Arbejde med løftede arme – sene-muskellidelser i skulderen BP 3

42 Dokumenterte årsakssammenheng: -Organisatoriske og Psykososiale eksponeringer

Social Science & Medicine (Lang) 2012 Alle :

StudyOdds Ratios (95%CI) Social Science & Medicine (Lang) 2012 Arbeidsbelastning og nakke :

StudyOdds Ratios (95%CI) Social Science & Medicine (Lang) 2012 Sosial støtte og korsrygg :

Konklusjoner Årsaker til arbeidsrelaterte muskel- og skjelettplager: –Mekaniske (fysiske) arbeidsforhold Tungt arbeid –Løft i foroverbøyd vridde stillinger –Arbeid med armene hevet Ensidig gjentakelsesarbeid –Organisatoriske / psykososiale arbeidsforhold Høye krav, monotont arbeid, lav sosial støtte Lite støttende lederskap, rollekonflikter (Christensen 2010)