Kan nationalregnskabet måle produktiviteten i den offentlige sektor? af Kamilla Heurlén & Henrik Sejerbo Sørensen
Overblik Introduktion til produktivitet Beregning af nationalregnskabet i faste priser Produktivitetsberegninger baseret på nationalregnskabstal Alternativ fastprisberegning af Sundheds- og Uddannelsestjenester Produktivitetsberegninger mv. baseret på alternative data Afrunding
Motivation Productivity isn’t everything, but in the long run it is almost everything. A country’s ability to improve its standard of living over time depends almost entirely on its ability to raise its output per worker. Paul Krugman, The Age of Diminishing Expectations (1994)
Produktivitet – motivation Velstanden i samfundet : A = antal personer i de erhvervsaktive aldersklasser P = antal personer i befolkningen B = antal beskæftigede T = samlet antal arbejdstimer udført af de beskæftigede 1966 113.273 0,65 0,76 2,01 114.788 2006 262.565 0,66 0,77 1,61 319.609 132% 2% 2% -20% 178%
Produktivitet i nationalregnskabet Måles som Bruttoværditilvæksten pr. time Bruttoværditilvækst = Produktion – forbrug i produktion Bruttonationalprodukt = Produktion + produktskatter, netto – forbrug i produktion Produktskatter består primært af moms
2. Beregning af Nationalregnskabet i faste priser
Grundlæggende sammenhæng i nationalregnskabet Varer og tjenester udtrykt ved: Værdi = Pris * Mængde dvs. Mængde = Værdi / Pris
Grundlæggende sammenhæng i faste priser Produktionsværdien i faste priser Produktionsværdien i årets priser Relevant prisindeks Hvordan – homogenitet Kilder – ppi etc. , vægtning…, (samt konstruerede) Prisindeks mellem to perioder, t, for en given vare/tjeneste Nødvendige oplysninger: Kendskab til værdi i årets priser Kendskab til prisudvikling mellem perioder
Offentlig forvaltning og service Offentlig ikke-markedsmæssig aktivitet er kendetegnet ved mangel på priser på tjenester Dvs. INGEN kendskab til prisudvikling mellem perioder
Offentlig forvaltning og service Produktionsværdien i årets priser ? Produktionsværdien i faste priser Prisindeks mellem to perioder, t, for en given vare/tjeneste Relevant prisindeks Hvordan – homogenitet Kilder – ppi etc. , vægtning…, (samt konstruerede) Nødvendige oplysninger: Kendskab til værdi i årets priser Kendskab til prisudvikling mellem perioder
Offentlig forvaltning og service Alternativ metode er nødvendig ”Da der ikke findes nogen pris pr. enhed fra den almindelige omsætning kan man betragte >>omkostningen pr. enhed<< ved en ikke-markedsmæssig tjeneste som en tilnærmet værdi for ændringen i prisen..” (ENS95 par. 10.25)
Offentlig forvaltning og service ENS95-beregningsmetode Beregning i faste priser Produktionsværdien lig med summen af følgende fire input (omkostningselementer) i faste priser: Varekøb Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Andre produktionsskatter og –subsidier
Offentlig forvaltning og service ENS95-beregningsmetode Hvordan deflateres de fire input: Varekøb – prisindeks Aflønning af ansatte – off. lønindeks Forbrug af fast realkapital – inv.indeks Andre produktionsskatter og –subsidier mængdeudvikling på skatter uændret på subsidier med lønindeks
Off. produktionsværdi 2004 fordelt på input Eksempel!
3. Produktivitetsberegninger baseret på nationalregnskabstal
Produktiviteten i Danmark Vi måler produktiviteten som: Vi udelader den ikke-markedsmæssige del af økonomien Vi kigger på de markedsmæssige byerhverv Vi holder af at kigge på gennemsnit over en periode Vi sammenligner nødigt produktiviteten på tværs af brancher Alt sammen for at minimere de usikkerhedselementer der findes i beregningerne
Arbejdsproduktivitet, Værditilvækst, Timer Produktiviteten i den markedsmæssige del af økonomien
Fakta om produktiviteten i den ikke-markedsmæssige del af økonomien Beregningen af produktiviteten for den ikke-markedsmæssige del af økonomien mellem to perioder vil, såfremt sammensætningen af arbejdskraft og kapital er identisk, pr. definition være nul. I praksis vil sammensætningen af arbejdskraft og kapital ikke være uændret fra periode til periode, idet der hele tiden ændres på mængden af arbejdskraft og dennes uddannelsessammensætning samtidig med, at der investeres i nye kapital goder. Arbejdsproduktiviteten vil derfor godt kunne være positiv og negativ, men over en længere periode vil gennemsnittet være lige omkring nul.
Trin for trin – et eksempel Nye ansættes, derved arbejdes der flere timer og lønsummen forøges. Trin 2: Lønsummen øges. Produktionsværdien øges tilsvarende idet lønsummen indgår direkte i beregningen. Bruttoværditilvæksten øges tilsvarende. Trin 3: Arbejdsproduktiviteten, defineret som bruttoværditilvækst per time, er uændret idet ændringerne i bruttoværditilvækst og timer er ens. Eller: Er antallet af timer uændret, vil bruttoværditilvæksten alt andet lige også være uændret, og arbejdsproduktiviteten vil derfor per definition være nul. Bruttoværditilvækst = Produktion – forbrug i produktion
Produktiviteten i den ikke-markedsmæssige del af økonomien
Produktiviteten i udvalgte off. dominerede erhverv Produktiviteten i Undervisning, Sundhed og Sociale institutioner Sammensætningseffekter
4. Alternativ fastprisberegning af Sundheds- og Uddannelsestjenester
Ændring i internationale retningslinjer I december 2002 vedtog Kommissionen en beslutning, der ændrer de internationale retningslinjer for beregning af nationalregnskab i faste priser En af disse ændringer vedrørte beregningen af produktionsværdien for de individuelle tjenesteydelser for offentlig forvaltning og service Danmark skal fra 2012 indberette nationalregnskabstal i faste priser beregnet efter denne metode De øvrige EU lande har siden 2006 været forpligtiget til at indberette tal beregnet efter disse principper
Forskellen mellem ny og gammel metode Beregning i faste priser vha. input metoden Produktionsværdi i faste priser = Forbrug i produktionen i faste priser Forbrug af fast realkapital i faste priser Lønninger og arbejdsgiverbidrag i faste priser Andre produktionsskatter, netto i faste priser Dvs. der benyttes IKKE et selvstændigt prisindeks for produktionsværdien. Beregning i faste priser vha. output metoden Produktionsværdi i årets priser / Relevant prisindeks Dvs. produktionsværdien i faste priser beregnes UDEN kendskab til omkostningerne i faste priser
Baggrund for ændring Produktionsværdien i faste priser Det er hensigten, at den del af den ikke-markedsmæssige produktion, der beregnes efter den output baserede metode, skal være analog til den metode der benyttes for den markedsmæssige del af økonomien. For at kunne gøre dette kræver det information om priser og mængder i to på hinanden sammenhængende perioder. Produktionsværdien i faste priser Produktionsværdien i årets priser Prisindeks mellem to perioder, t, for vare/tjeneste j
Hvad beregnes efter den nye metode? Sundheds- og uddannelsestjenesterne Den ikke-markedsmæssige produktion af sundhed bliver produceret i tre erhverv nemlig: 851100 Hospitaler 851209 Læger, tandlæger, dyrlæger 853209 Sociale institutioner for voksne Den ikke-markedsmæssige produktion af uddannelse bliver produceret i fire erhverv: 801000 Folkeskoler 802000 Gymnasier, erhvervsfaglige skoler 803000 Videregående uddannelsesinstitutioner 804002 Voksenundervisning mv. (anden ikke-markedsmæssig)
851100 Hospitaler Produktionsværdien i 2002 var ca. 52 mia. kr. målt i årets priser 99 pct. af produktionen er ikke-markedsmæssig Hospitalstjenester udgør 40 pct. af alle sundhedstjenester Den ikke-markedsmæssige produktion af hospitalstjenester udgør næsten 15 pct. af den samlede ikke-markedsmæssige produktion
851209 Læger, tandlæger, dyrlæger Produktionsværdien i 2002 var ca. 25 mia. kr. målt i årets priser 22 pct. af produktionen er ikke-markedsmæssig Læger producerer kun markedsmæssige tjenester Tandlæger producerer primært markedsmæssige tjenester Kun den kommunale tandpleje defineres som ikke-markedsmæssig
853209 Sociale institutioner mv. for voksne Produktionsværdien i 2002 var godt 55 mia. kr. målt i årets priser Over 90 pct. af produktionen er ikke-markedsmæssig Produktionen består næsten udelukkende af sundhedstjenester til ældre
Overblik over sundhedsområdet Vi ønsker prisindeks for: Hospitaler Psykiatriske hospitaler Kommunal tandpleje Døgn- og dagpladser til ældre COFOG er den internationale formålsklassificering Classification of the Functions of Government, der benyttes i de offentlige regnskaber.
801000 Folkeskoler Produktionsværdien i 2002 var næsten 45 mia. kr. målt i årets priser Hele produktionsværdien er ikke-markedsmæssig De private grundskoler og friskoler er i nationalregnskabet at betragte som ikke-markedsmæssige, idet under halvdelen af deres omkostninger er dækket af brugerbetaling Branchen indeholder tillige tal for ungdoms- og efterskoler
802000 Gymnasier, erhvervsfaglige skoler Produktionsværdien i 2002 var godt 18 mia. kr. målt i årets priser Hele produktionsværdien er ikke-markedsmæssig Branchen indeholder tal for gymnasier, HF, handelsskoler, håndværkskoler, landbrugsskoler, social- og sundhedsuddannelser mv.
803000 Videregående uddannelsesinstitutioner Produktionsværdien i 2002 var på ca. 17 mia. kr. målt i årets priser Hele produktionsværdien er ikke-markedsmæssig De videregående uddannelsesinstitutioner indeholder tal for bl.a. universiteter, handelshøjskoler, tekniske universiteter, pædagogseminarer, politi- og forsvarsskoler mv.
804002 Voksenundervisning mv. (anden ikke-markedsmæssig) Produktionsværdien i 2002 var på næsten 10 mia. kr. målt i årets priser Hele produktionsværdien er ikke-markedsmæssig Voksenundervisning mv. indeholder tal for bl.a. folkehøjskoler, værkstedsskoler, arbejdsmarkedsuddannelser mv.
Overblik over uddannelsesområdet Vi ønsker prisindeks for: Folkeskoler Gymnasiale uddannelser Universitetsuddannelser Voksenuddannelser COFOG er den internationale formålsklassificering Classification of the Functions of Government, der benyttes i de offentlige regnskaber.
Kilder til beregning af prisindeks for sundhed Almene hospitaler Sundhedsstyrelsens diagnose relateret grupperings database (DRG) Psykiatriske hospitaler Landspatientregistret (antal) DRG for psykiatrien (under udvikling) Kommunal tandpleje Et specialudtræk fra Den Sociale Ressourcestatistik (antal) OIMA databasen samt kommunale ressource opgørelser Døgn- og dagpladser til ældre Den sociale ressourcestatistik (antal) Enhedspriser fra Kbh. kommune
Kilder til beregning af prisindeks for uddannelse Mængdeinformationerne til de fire prisindeks stammer alle fra den samme kilde. Danmark Statistiks uddannelsesregister, hvor der haves oplysninger om antallet af studerede/elever ved de forskellige typer af uddannelser. Deciderede priser på uddannelsestjenester eksisterer ikke De enkelte uddannelsesinstitutioner får imidlertid tilskud af staten efter, hvor mange studerede der er optaget på den pågældende uddannelse. Taksterne findes i finansloven. Disse takster er det bedste bud, der findes på priser for uddannelsestjenester, og vil blive benyttet for alle typer af uddannelser bortset fra den kommunale grundskole.
Eksempel: Almene hospitaler Fakta om DRG: I Danmark bruges systemet som redskab til beregning af takster til afregning af patienter behandlet i en anden kommune end bopæls-kommunen. Ligeledes anvender de centrale sundheds-myndigheder og sygehusejerne systemet til vurdering af sammenhængen mellem aktivitet og omkostninger i sygehusvæsenet. Endelig anvendes det i stigende grad ved budgetlægning og ikke mindst som redskab til udvikling af nye metoder til lokal planlægning og styring i administration og på sygehusene
Eksempel: Almene hospitaler Beregning af prisindeks: …med DRG data: Prisudviklingen for almene hospitalsbehandlinger mellem årene 2004 og 2005 har således været på 1,7 pct.
Sammenligning af prisindeks (sundhed)
Beregning af produktionsværdi Fakta om output metoden: Produktionsværdi i årets priser / Relevant prisindeks
5. Produktivitetsberegninger baseret på alternative data
Sundhed og uddannelse i alt
Ikke-markedsmæssig økonomi i alt
Ikke-markedsmæssig BVT Fakta boks: BVT = Produktionsværdi – Forbrug i produktionen
Ikke-markedsmæssig BVT
Ikke-markedsmæssig produktivitet Den output baserede metode giver en produktivitetsændring, der i gennemsnit er 0,6 pct. point højere pr. år Fakta boks: Produktivitet = BVT pr. time
Ikke-markedsmæssig produktivitet Kun data fra de 7 erhverv der producerer sundheds- og uddannelsesydelser Ca. halvdelen af den ikke-markedsmæssige produktion udelades derved
Den samlede arbejdsproduktivitet ?
BNP ?
6. Afrunding
Konsekvenser ved ny beregningsmetode? Kun dele af den ikke-markedsmæssige produktion deflateres anderledes Metoden skaber brud i nationalregnskabet mellem 1999 og 2000 Metoden tager ikke højde for ændringer i kvaliteten for de enkelte varer og tjenester Prisdannelsen sker ikke frit, men er ”fastsat” af offentlige myndigheder Øger dette den internationale sammenlignelighed? F.eks. hvis et land ikke har DRG data
Forbedringer af metoden Flere dele af de individuelle ikke-markedsmæssige tjenester inddrages Vuggestuer / Dagplejer / Børnehaver Fritidshjem / SFO’er Hjemmehjælp ( indkøb, rengøring personlig pleje mv.) Asylcentre. JA - Metoden skaber brud i nationalregnskabet mellem 1999 og 2000 Der arbejdes på at indarbejde kvalitetskorrektion i beregningen Enig - Prisdannelsen sker ikke frit, men er ”fastsat” af offentlige myndigheder, dette kan være betænkeligt Det er svært at spå om - den internationale sammenlignelighed?
Interesseret i emnet ? Læs bøgerne: Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003 Sundhed og Uddannelse Ny metode i nationalregnskabet