Effekt og dokumentation i et værestedsperspektiv Mads Uffe Pedersen LVS landsmøde 28-04-2010.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
CASA Thora Brendstrup Hvad siger litteraturen om lange arbejdsdage blandt bygningsarbejdere? •To studier blandt bygningsarbejdere med lange arbejdstider.
Advertisements

UNGES SELVSKADENDE ADFÆRD
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Elevernes faglige resultater • Et spørgsmål om social baggrund • Samt individuelle forskelle i evner, motivation mv. • Og et beskedent, men signifikant,
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Sundhed blandt danske statsborgere med ikke-vestlig indvandrerbaggrund sammenlignet med andre danskere Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen.
Udviklingen i LVS Landsforeningen af Væresteder Landsmødet 2008.
NICE guidelines ALKOHOLMÅLSÆTNING OG TIDSAFGRÆNSET BEHANDLING
ADHD - karakteristika Kroniske, vedvarende vanskeligheder i form af :
Ved sous- chef Said Akrim
Handicap & Psykiatri.
Forandringsteori for Venindenetværket2013
mangfoldighedens søgelys
Udviklingsøkonomi Finn Tarp Økonomisk Institut Københavns Universitet Introduktion til BA-opgaven 5. september 2007.
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Bipolar affektiv sindslidelse
At løfte i flok – støtte til voldsudsatte børn og familier
Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Social kapital og sociale netværk som mulig ressource i forebyggelsesindsatsen. Lars Skov Henriksen Institut.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Forskningsnetværket for etniske minoriteter, CSS, den 7. maj MEHO-website: Dias 1 Department of Health Services Research Migrantrelateret.
Aarhus Kommunes Røgfri Arbejdstid
Velkommen. Sund livsstil Regelmæssige mættende måltider (gerne 4-6 måltider) Kost som indeholder frugt og grønt Kost med rigt indhold af fuldkorn og.
Faglige udvikling - børne- og ungdomspsykiatri
Personlighedsforstyrrelser hos stofmisbrugere
Det psykiatriske arbejdsområde
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
Midtvejsseminar den november 2010 Midtvejsseminar for modelkommunerne november 2010.
LUDOMANI. DET SKJULTE MISBRUG En underdiagnosticeret lidelse. Ikke spurgt til sammenhænge ml. fysiske og psykiske symptomer og problemer med pengespil.
Effekten af den stoffri døgnbehandling i et system-perspektiv
April 2014 AARHUS UNIVERSITET HVAD SKAL DER TIL FOR AT LØFTE KVALITETEN OG EFFEKTEN AF KOMMUNERNES BEHANDLINGSTILBUD Birgitte Thylstrup, Center for Rusmiddelforskning,
Sårbarhed hos børn og unge
Hvad ved vi om socialt udsatte borgeres rygevaner? v/ projektmedarbejder Jane Brinch.
Fem lærere på mentorkursus
Hvorfor er der behov for en kampagne som EN AF OS?
”Vejen frem” - projekt for borgere 18 – 30 år med psykiske lidelser Oplæg til Psykiatriens Samordningsudvalg Den 16. juni 2010.
Fremme af unges mentale sundhed
Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter
Axelborg 27/ A A R H U S U N I V E R S I T E T
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Hvordan skaber man røgfrie miljøer? Workshop 4: Hvordan skaber man røgfrie miljøer? Hvad er ledelsens, medarbejdernes og borgernes rolle? Om tobaksforebyggelse.
Psykiatrisk Forskningsenhed Vest
Fritidspas.
AKT på Dybbøl Skolen.
Sygdomsforståelse og farmakologi
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Bent Kawa 2004 © Ungdomspsykiatrisk Afdeling Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup Unge, psykiatri og misbrug Bent Kawa overlæge Sept 2004.
Tamkanin Skrevet af Julie og Stina
På vej mod et godt ungdomsliv
Lolland-Falster set i fremtidsperspektiv. Ungdomslivet & ungdomsmiljøet.
Intern uddannelse Kolding Kommune
Mærk dig selv.
Dialogforum 11. Maj ½ time med dialog vedr. unge med kriminelle handlinger og brug af rusmidler  Hvordan bruger vi hinanden til gavn for de unge?
QUIZ En quiz er en sjov og anderledes måde at lære om nye emner. Hvis I deler de unge op i hold, er der et ekstra konkurrence-element - hvem ved mest om.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Resultater fra EPOS’ analyse - evaluering af AMU inden for det psykiatriske område Lærerkonference 24. juni 2009 Lizzie Mærsk Nielsen, Mærsk Nielsen HR.
Fedt – det er ikke let – og dog? V./ Britta Ortiz.
INTRO NOl-LEOOS Dette projekt (projekt nr NO1-LEO ) er finansieret med støtte fra Europa Kommissionen. Denne publikation.
Lær at tackle job og sygdom Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning.
Unge & psykiske sygdomme
ADHD..
Fem lærere på mentorkursus
Sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme
Mærk dig selv.
Borgere med psykiatriske diagnoser
Marianne Skytte RIFT konference 13. November 2017
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Præsentationens transcript:

Effekt og dokumentation i et værestedsperspektiv Mads Uffe Pedersen LVS landsmøde

Indhold 1. Socialt arbejde. En definition. 2. Hvem kommer på værestederne? 3. EFFEKT 4. KVALITET 5. Hvad er konsekvensen af dette?

1. Socialt arbejde. En definition.

Definition socialt arbejde Det sociale arbejde virker til fremme for social forandring og problemløsning i menneskelige forhold. Det støtter det enkelte menneske i at frigøre sig og blive i stand til at øge dets trivsel. Ved hjælp af teorier om menneskelig adfærd og sociale systemer griber socialt arbejde ind på de områder, hvor mennesker og miljø påvirker hinanden. Principperne for menneskerettigheder og social retfærdighed er fundamentale for socialt arbejde se Meeuwisse, Swärd & Sunesson 2007:33 eller International Federation of Social Workers

2. Hvem kommer på værestederne?

3. Målgrupper Multi- dimen- siona- liteten i det sociale arbejde Behov for hjælp fra forskellige instanser med forskellige metoder Behov for specifik og fokuseret hjælp Specifikke enkelstående problemer Multiple sameksisterende problemer Kommer ikke på væresteder

Særlige målgrupper som kommer på værestederne Dobbeltdiagnose –svære psykiatriske lidelser Dobbeltbelastede –Depression, angst, ADHD m.m. Personlighedsforstyrrelser –Opdelingen i DSM-IV/ICD-10 Kvinder Gravide Etniske minoriteter/sprog Helt unge Særlige forbrugsgrupper (ex. heroin-afhængighed)

3. EFFEKT

Gennemgående eksempel på et væresteds-projekt Forbedring af brugernes sundhedstilstand Sund kost projekt tre dage om ugen. Købe ind og lave mad sammen Vejning MÅL MÅLEMETODE Socialt arbejde 75 % af målgrup- pen deltager, 75 % tage på i vægt og BMI<20 tage på til BMI Succes-mål/performance-indikator    

To spørgsmål: Hvornår har en indsats effekt Niveauer og kategorier af effekt

Definition på effekt “Effekten af enhver indsats er alle de forandringer I brugerens/klientens symptomer, adfærd, og funktion som med rimelig sandsynlighed kan tilskrives den givne behandling (jfr. McLellan 2007:332). Hvad siger evidens-hierarkiet om dette?

Evidens hierarkiet

Niveauer og kategorier af effekt Indsats-effekter Populations-effekter I-Indsats-effekter Efter-Indsats-effekter

Efter-Indsats-Effekter som den gyldne standard Den effekt/forandring der finder sted efter indsatsen er afsluttet

Fig. 1. Survival the first year after discharge from drug- free treatment of opioid-users

Udviklingen i behandlernes kompetencer siden 1997 Dertil kommer implementering af en række evidensbaserede metoder som har bevist deres effektivitet i RCT

Fig.2. Survival the first 6-12 month after discharge from alcohol treatment.

Survival for unge i projecy MATCH

Survival for klienter med dobbeltdiagnose

Survival and month-by-month outcome after abstinence- orientated inpatient treatment of opioid-users.

I-Indsats-Effekter som dokumentationens domæne Den effekt/forandring der finder sted mens indsatsen pågår

I-Indsats-Effekt 1 Forbedring af brugernes sundhedstilstand Sund kost projekt tre dage om ugen. Købe ind og lave mad sammen Vejning MÅL MÅLEMETODE Socialt arbejde 75 % af målgrup- pen deltager, 75 % tage på i vægt og BMI<20 tage på til BMI Succes-mål/performance-indikator    

I-Indsats-Effekt 2 Så så mange til at bruge værestedet som muligt Skabe et miljø og tilbyde aktiviteter så målgruppen har lyst til at komme Tælle hvor mange der kommer MÅL MÅLEMETODE Socialt arbejde 75 % af målgrup- pen kommer på værestedet Succes-mål/performance-indikator    

I-Indsats-Effekt 3 Motivere til behandling Indføre forskellige motiverende strategier, herunder evt. MI Tælle hvor mange af de der ikke er indskrevet i behandling som det lykkes at motivere MÅL MÅLEMETODE Socialt arbejde 75 % af de der ikke er indskrevet i behandling får etableret kontakt til det kommunale behandlingssystem Succes-mål/performance-indikator    

I-Indsats-Effekt 4 Reducere truende/acting out episoder på værestedet Indføre særlige strategier, til minimering af truende adfærd/acting out (herunder struktur, tæt opdækning af visse personer…) Tælle episoder med truende adfærd/acting out MÅL MÅLEMETODE Socialt arbejde Halvere antallet af episoder med truende adfærd/acting out ift sidste semester Succes-mål/performance-indikator    

I-Indsats-Effekt 5 Reducere klienternes psykiske belastning under behandlings- forløbet Indføre forskellige støttende foranstaltninger til de mest belastede, herunder individuelle støttende samtaler 1 gang om ugen Måle psykiske belastning med EuropASI ved start og efter én måned. Identificere dem der scorer over en belastning på 0,5 MÅL MÅLEMETODE Socialt arbejde Belastningsscoren for de mest belastede skal 1 måned efter start i tiltagende grad nærme sig belastningsscoren for den øvrige gruppe Succesmål     Mest psykisk belastede

I-Indsats-Effekt 6 Overgangs- eller koordinerings-effekter er en meget væsentlig del af I-Indsats- Effekter. Eksempler: –Afslutter indsatsen… til adækvat bolig og forsørgelsesforhold til fortsat kontakt med støttende foranstaltninger (evt. næste fase i behandlingen) til tålelige/rimelige familieforhold til adækvate beskæftigelses-forhold Osv.

Populations-effekter som politikernes arbejdsredskab Effekten målt i forhold til den samlede målgruppe-population To eksempler Stoffri behandling af opioid-misbrugere i Danmark Andel af målgruppen der anvender væresteder

4. KVALITET Kvalitet er mere end effekt. Kvalitet er effekt kombineret med brugertilfredshed og overholdelse af principperne for social retfærdighed og menneskerettigheder. Kvaliteten af den enkelte Indsats-episode kan ikke måles med Efter-Indsats-Effekter eller populations- Effekter (men det kan kvaliteten af Indsats- systemer delvis) Kvaliteten af den enkelte indsats-episode kan til dels måles ved hjælp af I-Indsats-Effekter.

Kvalitets- og effekt-styring

5. Hvad er konsekvensen af dette? Den enkelte socialarbejder skal have meget mere fokus på I-Indsats-Effekter (herunder Overgangs- Effekter) Politikere skal skal ikke mindst koncentrere sig om Populations-Effekter (evt. på et regionalt/kommunalt plan). Ledere og embedsmænd tæt på værestderne skal også fokusere på Efter-Indsats-Effekter målt som måned-for-måned outcome.