DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Demokrati og styreformer
Advertisements

Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Oplysningstiden.
Folkelig deltagelse i uddannelse Civilsamfundets inddragelse og fortalervirksomhed i Syd Workshop den 4. februar 2009 Eva Iversen koordinator for Uddannelsesnetværket.
Kulturmøder og kulturforskelle
Hvad er internationalisering
Inspirationstema: Børns rettigheder
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
Carsten Jensen Institut for Statskundskab
Hvad er korruption? En kort introduktion
FRIVILLIGHED OG MEDBORGERSKAB
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Oplæg på REUN årsmøde 2004 Hedvig Vestergaard
Lærerprofessionen.
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
DEMOKRATISERING : SFUs Martstræf 2011 : Gry Poulsen.
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
2 Eksterne forhold Oversigt
JOURNALISTHØJSKOLEN DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE Mediers behandling af kvinder og mænd og ligestillingsspørgsmål Anne-Marie Dohm Rektor.
Lærerprofessionen - en definition.
Demokrati & Menneskerettigheder
Landdistriktsudvikling •Det afgørende er hvad man gør lokalt Hanne W. Tanvig, Seniorrådgiver KVL.
Tillid Temadag for AMIR
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Ungdomsskoleforeningen 1 Demokrati i ungdomsskolen - et historisk vue Formåls§ Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Demokratisk underskud i informationssamfundet?
Samfundslære: Styreformer
SF Ungdom Ved..
Enhed i arbejderbevægelsen - Det handler om magt.
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
1 Lijphart Præsidentskab vs. parlamentarisme 8. november 2005.
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
Kommunikation og medbestemmelse. Ole Futtrup Kjær Salgschef/Pædagog.
Workshop 2: Amerikanske problemstillinger
 Intro  Historien – starten på det hele  Formålet  Hjernerne bag  Bomben bruges  Verden synker – Internettet stiger  På nettet kan vi alt  Effekter.
Politisk Program LM 2011 : Speedoplæg på SFUs martstræf Gry Möger Poulsen.
Synergi og samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer Center for frivlligt socialt arbejde 6. Juni 2012.
Opsummering af statsteorier 11. Oktober 2005
Lærerprofessionen.
Uddrag af politiske principprogrammer
”Mediemakt og kvinnemakt i Danmark” Pernille Tranberg, chefredaktør
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Krig og Terror Gruppe 4.
Civilsamfundsstrategien Forudsætninger Idegrundlag & Virkemidler Status Udfordringer Oplæg ved NGO Træf 2006 Vejle 18. marts Lars Udsholt Mellemfolkeligt.
Strategiproces Fællesmøde 29. oktober 2011
Venstre - Danmarks liberale parti Mads H, Benzi, Jesper og Kim.
Kapitel 2: Demokrati Demokrati (folkestyre) er blevet set både som en måde at tage beslutninger på og som en livsform. I Danmark tages disse beslutninger.
Kommunikationsenhedens strategi Juni Demokratisk A- og B-hold Demokratisk kompetence = Evnen og viljen til samt muligheden for at øve indflydelse.
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Præsentation Annette Langhoff Innovationskonsulent i Velfærdsudvikling
Den samfundsfaglige vinkel
Samband íslenskra sveitarfélaga NORDISK NETVÆRKSMØDE OSLO MAJ 2015 Anna G. Björnsdóttir Magnús Karel Hannesson Islands kommuneforbund Samband íslenskra.
Kapitel 8: Ulighed og ideologi
Niger. Fakta om Niger  Verdens fattigste land*  Befolkning 18 millioner  Højeste befolkningstilvækst 3,8%  Yngste befolkningsgennemsnit 15,1 år 
Opgave 1 En velfærdsstat er en stat der tilbyder offentlighjælp til sociale ydelser. Der blev i 1933 lavet 4 lovkomplekser, som skulle sikre borgerne økonomiskstøtte.
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
17. – 25. august Kl : Velkomst Kl – 17.00: Orientering og dialog om aktuelle forhold og politiske indsatser v/ Dorte Andreas og Claus.
Den nye verden Hver dag bringer en ny global nyhed Vores liv påvirkes direkte af globaliseringen Tidligere var nationalstaten rammen om politiske beslutninger,
Jobcenterchefmøde 2010 Velkomst og nyt i beskæftigelsespolitikken V/ Karl Schmidt.
Hvad kan du gøre for at få jobbet?
Befolkning og bæredygtighed
Behov for et servicetjek Fællesmødet 31. oktober 2015
Strategi 2015 Svømmekonference 2012.
Rehabilitering og hjemmehjælp
Dialog mod Vold som business-case
Demokrati, politikere og medborgerskab
“Glæd jer altid i Herren!” (Fil 4,4).
Præsentationens transcript:

DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?

Nordens ressourcer Det islandske formandskab i Nordisk Ministerråd 2004 lægger størst vægt på: Natur, Kultur, Demokrati som vigtig ressource i Norden. Demokratiudvalget nedsattes i begyndelsen af 2004

Hvorfor demokrati? Nye magtudredninger i Norge og Danmark blev afsluttet i 2003 – hvad kan vi lære af dem? Den svenske regerings program for at styrke, støtte og bevare demokratiet Bekymring over dalende valgdeltagelse Bekymring over voksende kløfter mellem forskellige samfundsgrupper (indvandrere)

Hvorfor demokrati? De politiske partiers stilling “Unge mennesker deltager ikke i politik” Globaliseringens indflydelse på vores samfund Informationsteknikkens positive og negative sider

NMR´s Demokratiudvalg Tre hovedområder: Lokalt selvstyre Medborgernes engagement IT som nyt demokrativærktøj Udgangspunktet er det demokratiske handlingsrum

Demokratiets paradis? - De nordiske lande er blandt de stater som ligger øverst på FN´s liste over de lande i verden hvor det er bedst at bo. - De nordiske lande er blandt de stater som tilbyder sine medborgere størst tryghed, lighed, velfærd og ligestilling. - Men.....

Demokratiets motsætninger Problemer Valgdeltagelsen er stor men varierer fra land til land Valgdeltagelsen er dalende set over en længere periode Norden kendetegnes af stor social aktivitet på forskellige områder fra kultur til politik. Der er nedgang i de store folkebevægelser

Demokratiets modsætninger Kvinder har gjort store fremskridt i de sidste 30 år specielt i politik, lokalt og nationalt Mandsdominans er overvældende i forsknings- og finansverdenen Vold mod kvinder er ikke mindre i Norden end i andre lande i verden De nye nordboer står alt for ofte i samfundets periferi og deltager ikke i samfundsdebatten

Demokratiets modsætninger De politiske partier har traditionelt en meget stærk stilling i Norden Medlemstallet i de politiske partier er faldet drastiskt i enkelte af de nordiske lande Kommunerne er selvstændige og spiller en meget stor rolle i den nordiske velfærdsmodel Der er tendens til at begrænse kommunernes magt “ovenfra” og begrænse deres handlingsrum

Demokratiets modsætninger Repræsentationsdemokratiet har en meget stærk stilling i Norden Tillid til politikere og de politiske partier er svækket i fleste af de nordiske lande Domstolene – er retsstatens fundament Domstolene kritiseres for at tage sig for stor magt

Demokratiets modsætninger Informationsteknikken og brug af internet er udbredt over hele Norden Der findes en kløft mellem dem der har kundskab og adgang og dem som ikke har Internettet er et demokratisk værktøj der kan bruges til organisering, diskussion, information og service for medborgerne

Demokratiets modsætninger Internettet kan udnyttes til kriminel organisering, af fascistiske grupper, til udbredelse af pornografi, prostitution og “trafficking in people” – alt det der modvirker og nedbryder det demokratiske samfund

Demokratiets modsætninger Deltager- og samtaledemokratiet styrker sin stilling mens repræsentationsdemokratiet svækkes blandt andet på grund af globaliseringen Hvordan er dialogen mellem politikere og medborgere? I store dele af Norden mener borgerne at politikere ikke bryder sig om folkets vilje og meninger Hvor vil vi hen?