Lægemiddelstyrelsen Institut for Rationel Farmakoterapi Kvalitetsudvikling i almen praksis 2. – 3. maj 2003 PERSONLIGE ELEKTRONISKE MEDICINPROFILER Kontorchef Lasse Larsen Lægemiddelstyrelsen, Lægemiddeløkonomi
Hvad er en personlig elektronisk medicinprofil (PEM) Aktuel og ajourført overblik over patientens lægemiddelbehandling Et elektronisk hjælpe- og kvalitetssikringsværktøj til lægen Medvirke til at hæve behandlingskvalitet og øge patientsikkerhed Kommunikationsmiddel mellem læger En tidstro og udvidet version af Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister Hvornår: Klar sommeren 2004
Personlig elektronisk medicinprofil Patient JensenLæge Parker Nyvej, 8316 NybyGammelvej, 8316 Nyby Amt, KommuneTelefon og telefontid DatoLægemiddelnavn,-form,-styrkeDoseringIndikationOrdineret af Saldo i CTR = 3495,25 kr. Tilskudsprocent = 85, Enkelttilskud: ATC-X00XX01, ATC-Y00YY01
Oplysninger i medicinprofilen Patienten Lægen Dato og klokkeslæt Lægemiddeloplysninger (ud fra pakningens varenummer eller DrugID) Indikation og dosering Oversigt over udleveret medicin – i 2 år Tilskudsoplysninger Log over opdatering og opslag i patientens PEM
Status - Personlig Elektronisk Medicinprofil Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring (L171) fremsat af Indenrigs- og Sundhedsministeren 13. marts Forventes vedtaget maj 2003 Kontrakt med leverandør underskrives i efteråret 2003 Fase 1 i drift sommeren 2004 (grundfunktionalitet) Fase 2+: Sygehusordinationer, interaktions-kontrol, udvidet funktionalitet (ud fra brugerbehov), integration med praksis- og sygehussystemer mv.
Primær / Sekundær sektor 1. Fase – Praksis-sektoren: % af lægemiddelforbrug og udgifter 10 mia. kr., offentlig andel: 6 mia. kr. 2. Fase - Sygehusene: % af lægemiddelforbrug og udgifter 2,5 mia. kr.
Roller Apoteker (indberetter) Sygehuse (indberetter) Praktiserende læger, speciallæger og sygehuslæger (brugere) Patienter (brugere) Apoteker (med samtykke) Lægemiddelstyrelsen (data- og registeransvarlig)
Grundlag og forudsætninger Lægemiddelstatistikregisteret LMS’ Centrale TilskudsRegister (CTR) LMS’ Medicinnet LMS’ stamdataserver MedComs Sundhedsdatanet – sammenkobler godkendte systemer Den Fælles Offentlige Sundhedsportal – giver adgang for godkendte brugere til godkendte systemer Den offentlige digitale signatur Tilpasning af lokale indberetningssystemer
DOSP CTR PEM Sygehuse Apotek Input Alle forespørgsler fra borgere, læger og sygehuse går via den fælles offentlige sundhedsportal VETSTAT Overordnet systemsammenhæng
Eksempler på funktionalitet - 1 Basale oplysninger og funktionalitet gøres tilgængelige for både patienter og læger - Receptfornyelser – genbestilling af medicin - Klik på lægemidlet og få uddybende information - Klik på lægen og få åbningstid - osv Udvidet funktionalitet for læger - Doseringskontrol - ATC eller analog - Interaktionskontrol (interaktionsdatabasen) - Simulering af ordination - Restbeholdning af medicin - osv
Eksempler på funktionalitet - 2 Til lægen: Statistikker og lister (hvormange og hvilke patienter), eksempelvis: - Patienter med > 5 stoffer - Patienter med > 5 læger - Patienter med > 10 DDD pr. dag - OrdiPrax kan lægges oven på Opslag/oplysning om præparater på national rekommandationsliste Information om pris og tilskud Information om patientens saldo i CTR, tilskudsprocent og bevillinger
Eksempler på funktionalitet - 3 Fremsendelse af ansøgning om medicintilskud (enkelttilskudsbevilling). Via virk.dk fra sommeren Fremsendelse af bivirkningsanmeldelse. Generelt: Ny funktionalitet vil blive udviklet i tæt dialog med de primære brugere
Hvad bruges lægemiddelstatistikregisteret til ? Formål: Prisindex, planlægning og fremme af rationel farmakoterapi 1994: Statistikker, overvågning og analyser 1994: Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget 1995: SST/Embedslæger – afhængighedsskabende præparater 1997: Sygehusforbruget 1997: Rationel farmakoterapi i amterne 1998: DANMAP – antibiotikaforbrug og –resistens 2000: VETSTAT 2002: Forskning - via Danmarks Statistik 2002: Lovmodellen 2003: OrdiPrax – Internettet 2004: Elektroniske medicinprofiler