Udvikling af varmegenvinding til naturlig ventilation

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Installationer Ventilationsanlæg.
Advertisements

FASE 2: DEMONSTRATION OG EVALUERING AF SAMSPIL OG FORDELE VED BYGNINGER, DER ER FORBUNDET TIL FJERNVARMENETTET OG PRODUCERER VEDVARENDE ENERGI 1) Fleksible.
”Flaskehalse” i trykluftnet & energiforbrug
Camp IB37 Energioptimerede ventilationsformer:
klik her for næste billede
Bestemmelse af luftmængder og kanalstørrelser
Erfaring med udvikling af decentral spildevandsløsning
MNO 2009.
0 energikontorhus Tilbygning til administrationsbygning Grøndalsvej 1
Ventilation og tæthed.
Bygningsreglement med fokus på Lavenergibygninger
Vinduer Case og opgaver – løsninger.
Klassificering af energibesparelser
Installationer Introduktion.
Region MidtjyllandKoncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø. www
Varmetabskortlægning i Høje-Taastrup Kommune
Installationer Varmt vand.
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist
Varmeteori.
DS 447 Ventilation i Bygninger
Overskrift CFD-simuleringer Marcin B. Andreasen Køle- og Varmepumpeteknik
ATV Jord og Grundvand - Temadag 9
Energiuddannelse opkvalificeringskursus for faglærere
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Besparelsesmuligheder.
Sammenhænge mellem indeklimaet og helbredsudfald Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet.
Sådan energitjekkes indeklimaet
Generelt om varmepumper
Trykluftforbrugere & energiforbrug
Sådan energitjekkes klimaskærmen
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Om Videncenter.
Sådan energitjekkes installationerne
Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter
Tryktab over luftbehandling & energiforbrug
Klimaskærm Introduktion.
Ventilation. Dårligt indeklima Ventilation Dårligt indeklima Påvirker børns evne til at lære.
Isolering Case og opgaver - Løsninger. Loft – og tagkonstruktiond λ R Overgangsisolans0,140 Gipsplader0,0130,250,052 Spredt forskalling0,250,160 Isolering/træ0,100,0442,273.
Mekanisk Energi Potentiel Energi Kinetisk Energi
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
ALBERTSLUND KOMMUNE Klima, Energibesparelser & Samarbejder Direktør Niels Carsten Bluhme Miljø- og teknikforvaltningen Front House Workshop 16. juni 2011.
Isolering Case og opgaver. Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (Case og.
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
Angling - unique feature on HARDI TWIN Sprøjteteknik v. Lars Jørgensen Hardi International.
It.civil.aau.dk Kjeld Svidt Slide nr. 1 Hvorfor lave modeller og simuleringer (1) Understøtte beslutningsprocesser sammenligne forskellige designvarianter.
Simulering i byggeriet Kjeld Svidt Aalborg Universitet.
Fremtidens kontorbyggeri som lavenergibyggeri
Udlejningsejendommenes Energiforbrug Mandag d. 9. november 2009 Hvordan kan installationerne gøres mere energivenlige ? v/Flemming Schrøder.
Bygningsklasse 2020 DABYFO 2011 v/Ejner Jerking. Politisk målsætninger: Den energipolitiske aftale fra 2008 Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Christian Ege, formand Det Økologiske Råds energispareprojekt - Hvad har vi opnået? Kolding Det Økologiske Råd.
INDETEMPERATURENS BETYDNING FOR PCB LUFTKONCENTRATIONEN NADJA LYNG PH.D. STUDERENDE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT PCB netværksmøde. 26. november 2014.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Velkommen til BR-10 spillet Bygningsreglementet © Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Velkommen BR-10 Seminar til Til 2 x ½ dags kursus.
BR10 Opgave Kapitel 6 Indeklima Luftkvalitet – Ventilation - beboelsesbygninger Særskilt wc-rum og bryggers Tilførsel af luft? Opholdsrum – tilførsel af.
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION SUSTAINSOLUTIONS
Varmeteori.
Klimateknik - principper
4. Indsamling og behandling af oplysninger
2. Metode – indhold i kompendium
De nye krav til byggeriet
BR15.
Synligt indeklima - Kvalitetssikret drift
UPGRADE `15 Renovering af det industrialiserede byggeri
Stikprøvekontrol af de tekniske emner
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

Udvikling af varmegenvinding til naturlig ventilation Ditte Marie Jørgensen 25. Juli 2006

Indhold Baggrund Funktionskrav til varmevekslerne Udfordringen i udvikling af varmevekslere til naturlig ventilation Funktionskrav til varmevekslerne Beskrivelse af varmeveksleren og ventilationssystemet Totaløkonomi Videreudvikling Konklusion

Baggrund Bygningsreglement 2006 Energiramme Skærpelse af bygningers energiforbrug Behov for udvikling af løsninger til energibesparelser Mekanisk ventilation Elforbrug inkluderet i energirammen Naturlig ventilation Forringet indeklima Utilsigtet varmeforbrug Forhenværende udviklinger DTU Teknologisk Institut

Udfordringen i udvikling af varmevekslere til naturlig ventilation Temperaturvirkningsgrad: 75-80 % Lave tryktab igennem vekslerne Drives af vindtryk og termisk drivtryk Mulighed for at kontrollere luftstrømningerne i bygningen Indtag Udtag

Funktionskrav til varmevekslerne Direkte Høj genvindingsgrad stort varmeoverførende areal anvendelse af modstrømsprincippet med ens kapacitetsstrømme i ind- og udtagsvekslere nedadgående luftstrøm i afkastveksleren og opadgående luftstrøm i indtagsveksleren, så ujævn luftstrøm undgås Små tryktab igennem vekslerens luftside Lav lufthastighed Formindskelse af varmetab ved indløb Eliminering af kondensdannelse Indirekte Luftfordeling i rummet Termisk indeklima Opdrift

Luft-til-vand modstrømsvarmevekslerne Varmeveksler til luftindtag Varmeveksler til afkastluft Snit Rørslag Rørlag Rør Rørslag Snit Tilnærmelsesvis en modstrømsvarmeveksler, størrelse af veksler afh. af hvor stpr effekt der ønskes overført

Ventilationssystemerne Decentralt ventilationssystem Luftindtag i facaden Udtag i toppen af bygningen Centralt ventilationssystem Luftindtag i bunden af bygningen

Decentral ventilationssystem Korridor

Centralt ventilationssystem Indblæsning Udsugning Korridor Korridor Ikke sårbart overfor vindtryk. Større drivtryk pga. større højdeforskel mellem indtag- og afkast, ses nærmere på centralt i det følgende, når vekslerne implementeres i bygningen, følsomt overf. Manuel åbning af vinduer

Centralt varmevekslersystem 1 Central varmeveksler til luftindtag De centrale vekslere vil kun blive uddybet i denne præsentation Nyhedsværdi, længdesnit

Centralt varmevekslersystem 2 Central varmeveksler til luftindtag Korridor Tværsnit Korridor Kælder Varmeveksler til indtag Kælder Isolering

Centralt varmevekslersystem 3 Central varmeveksler til luftafkast Korridor Læskærm

Centralt varmevekslersystem 4 Central varmeveksler til luftafkast Isoleret kasse Snit A-A Tag Vind Snit B-B Snit A-A Tagplan Afkastkanaler Snit B-B Isoleret kasse Bygning Vind Afkastkanaler

Centralt varmevekslersystem 5 Varmevekslernes egenskaber Temperaturvirkningsgrad Indtag: 86,8 % Afkast: 91,0 % Samlet: 79,9 % Tryktab i varmevekslerne Luftskifte h-1 1 2 3 Indtag Pa 0,25 0,77 1,48 Afkast 0,68 2,07 3,98 Samlet ≈ 0,93 ≈ 2,84 ≈ 5,46 FLUENT er anvendt

Simulering af luftstrømme Indeklima og varmeforbrug Kontrol af bygningens luftstrømme Opretholdelse af luftskifte på 1 gang i timen i brugstiden (10 l/s til hvert kontor) Korridor Lokale 1 Lokale 2 Kontor Trappeopgang Begrænset omfang, IESVE I denne præsentation vil jeg kun fortælle om trykket, da det er det mest interessante Trykket mellem inde og ude

Opbygning af modellen i IESVE

Varighedskurver Bedste tilfælde Værste tilfælde 2. sal syd Temperaturforskel mellem inde og ude: 100 timer: 5,4° C Drivtryk 2,0 Pa 200 timer: 7,2° C Drivtryk 2,7 Pa Værste tilfælde Stuen mod nord Temperaturforskel mellem inde og ude: 100 timer: 4,0° C Drivtryk 1,5 Pa 200 timer: 6,0° C Drivtryk 2,2 Pa 1 luftskifte: 0,93, 2 luftskifter: 2,84 Pa og 3 luftskifter: 5,46 Uden hensyn til vind

Totaløkonomi Kan naturlig ventilation med varmegenvinding være et alternativ til konventionelle ventilationssystemer? Mekanisk ventilation med varmegenvinding Anlægsomkostninger det samme Lidt større genvindingsgrad Større driftsudgifter i form af primær energi Naturlig ventilation Mindre anlægs- og driftsudgifter Forringet indeklima Træk Stort varmeforbrug i lavt belastede lokaler Prissætning af vekslerkassen Rørmaterialer: ca. 500 Kr. Vekslerkasse og implementering 500 kr. Total 1000 kr.

Videreudvikling Højere varmeoverføring Til storrumskontorer Mindre rørdiametre 10 mm -> 5 mm Porøse materialer dvs. fin-fibrede materialer Højere lufthastighed igennem veksleren Til storrumskontorer Siden der er små tryktab

Konklusion Det er muligt at udvikle varmegenvinding til naturlig ventilation Små tryktab Høj temperaturvirkningsgrad Opretholdelse af luftskifte Kontrol af bygningens luftstrømme Totaløkonomisk: Alternativ til mekanisk ventilation med varmegenvinding Praktiske undersøgelser