Forståelse og fortolkning – Peter Nedergaard Fortolkning eller hypotesetest Adfærd eller handlinger Nomotetiske versus ideografiske videnskabsideal Meningsbegrebet Abduktion Gyldighed

Fortolkning og/eller hypotesetest Fortolkning = en længerevarende indsats Forståelse = noget umiddelbart Fortolkning er ikke hypotesetest i streng forstand Men er dog hypotesetest i en løsere forstand = forskellige fortolkninger afprøves på et givent materiale

De videnskabsteoretiske skolers grundinteresser Forklare/forudsige – positivisme – kausalmekanismer har interesser Forstå/fortolke – hermeneutik Frigøre – kritisk teori – falsk overflade afsløres – ikke med i grundgennemgangen Dekonstruere – poststrukturalisme – afsløre bestemte forståelser som kontingente – ikke med

Forskning uden hypotesetest – eller med afprøvning af løsere hypoteser Når det er vigtigt at forstå en livsverden Når det er vigtigt at forstå handlinger (og deres grunde) Grunde = det, som gør adfærd meningsfuld = handling

Adfærd versus handlinger Adfærdsanalyse lægger vægt på: Årsager (Erklären) Noget sker Forklare enkeltfænomener ud fra almen lov Deduktiv-nomologisk videnskab Hypotesetest

Adfærd versus handlinger Forståelsesanalyse lægger vægt på: Grunde (Verstehen) Noget gøres Forstå mening og betydning af konteksten Hermeneutisk videnskab Fortolkning

Ofte smager blandede bolsjer bedre Mixed methods Blanding af kvantitativ og kvalitativ Forklarende og fortolkende

Nomotetiske ideal af en samfundsvidenskab I Idealet vil der aldrig ifølge de fleste (ikke-logisk positivistiske) videnskabsteorier kunne leves op til, selv ikke i naturvidenskaben. Der kan langt fra altid leves op til idealet i samfundsvidenskaben, da det heri er mennesker og deres adfærd, der undersøges. Da der er menneskers adfærd, som er i centrum for forskningen, vil der være tale om, at adfærden kan ændre sig.

Nomotetiske ideal af en samfundsvidenskab II Fx vil en forudsigelse også kunne betyde, at mennesker alene på grund heraf ændrer adfærd, således at forudsigelsen falder til jorden. For den økonomiske videnskab, dele af statskundskaben, sociologien og psykologien gælder samtidig, at man så at sige fastfryser konteksten og samtidig antager en bestemt adfærd om, at mennesker egennyttemaksimerer. Dermed forsøger man at leve delvist op til det nomoteistiske videnskabsideal.

Ideografiske undersøgelsesideal er anderledes Det har også været en inspiration for samfundsvidenskaben, men kun i et ret begrænset omfang inden for den internationale forskning. Ifølge det ideografiske ideal skal empirisk arbejde være: Eksplicit, men også indbefatte fortolkning og forforståelse = med anvendelse af en klar metode med klare fra- og tilvalg, hvilket øger chancen for gyldige resultater.

Hvad er meningen med meningsbegrebet? Hvad dækker begrebet mening over? Livsverden (fænomenologien) Horisontsammensmeltning (hermeneutikken) Diskurser (diskursteoretikere) Storylines (narrativitetsforskere) Social praksis (praksisteoretikere) Sociale strukturer (strukturalister)

Mening – og fremtiden Mening = en orden i den sociale verden, som ikke er kausalt funderet Forskellig fra orden skabt via kausale love. Hermeneutik, dobbelthermeneutik og triplehermenutik = foretage tolkninger + fortolke fortolkninger + skabe en bedre fremtid via fortolkningerne

Tre idealtypiske strategier for fortolkning og forståelse Beskrivende fortolkning At gøre det åbenlyse åbenlyst Kritiske fortolkning At gøre det skjulte åbenlyst = at afdække strukturelle, ideologiske og diskursive forhold Dekonstruerende fortolkning At gøre det åbenlyse tvivlsomt = dekonstruktion ved at gøre opmærksom på, at enhver fremtræden er perspektivisk og kontingent

Abduktion – i princippet Induktion – deduktion – abduktion = slutning til bedste forklaring Vi observerer X X er en uventet forekomst Hvis Y er tilfældet, så er X forståelig Derfor har vi lov at hævde Y

Abduktion – et eksempel Vi ser, at den økonomiske krise varer ved i visse dele af verden (Europa) Det er uventet De omkostningsfyldte velfærdsstater gør at den europæiske økonomiske krise bliver forståelig Velfærdsstaterne er årsag til den fortsatte økonomiske krise i Europa

Heuristikker: Hvordan finder vi frem til 3) Hvordan finder vi frem til 3)? Heuristikker Søge-heuristikker: Låne metoder og modeller fra andre områder. Folkesundshedsvidenskaben = velfærdsstatens overvægt Argument-heuristikker: Gøre det velkendte fremmed eller vende vante sammenhænge på hovedet

Validitet og reliabilitet Hvornår er en fortolkning gyldig? Gyldighed (validitet) = at man faktisk undersøger det, som man regner med at undersøge versus pålidelighed (reliabilitet) = at andre kan nå samme resultat med samme metode

Gyldig for hvem? Tre gyldighedsidealer: Selvforståelse som fortolkningskontekst = aktører validerer ved at tilkendegive, at de kan genkende sig selv Kritisk common sense-forståelse = offentligheden validerer ved at acceptere fortolkningen Teoretisk forståelse som fortolkningskontekst = forskersamfundet validerer fortolkningen

Syv principper for gyldighed af fortolkninger – et katalog: Kontinuerlige frem- og tilbagegående proces mellem del og helhed, som er en følge af den hermeneutiske cirkel Meningsfortolkning slutter, når man når frem til en indre enhed i teksten. God tolkning = enkelhed og helhed

Syv principper for gyldighed af fortolkninger – et katalog: Man skal vise, hvordan en bestemt fortolkning bedst lader os begribe et fænomen. Fortolkningen skal ske på tekstens egne præmisser/ referenceramme

Syv principper for gyldighed af fortolkninger – et katalog: Fortolkningen er rigtig, hvis den bakker op om det, vi ellers ved om emnet Fortolkningen accepteres, hvis forudsætningerne for den ekspliciteres Fortolkningen accepteres, hvis den rummer fornyelse og kreativitet