Pengenes historiske udvikling ”PENGE” = almen bytteværdi , til udveksling af arbejdsprodukter - ofte rummer det arbejde / arbejdstimer
Pengenes historiske udvikling – 1. diverse ”grund-værdier” : skind, ris, rav, kameler, sjældne skaller, cigaretter, jern, ….
Pengenes historiske udvikling – 2. Metal og ris viser sig mest ”brugbar” - kan både samles og deles, samt er holdbare.
Pengenes historiske udvikling – 3. Specielt ædelmetal som guld og sølv bliver udbredt rummer stor ”værdi” pr. kg.
Pengenes historiske udvikling – 4. Ædelmetal bliver udmøntet i ”standardklumper” garanteret af regenten – initiativet fjerner en del af ”vægtusikkerheden”
Pengenes historiske udvikling – 5. BANKER Hoved-center i Nord-Italien I starten er banker sikre opbevaringssteder for mønter Så udsteder Bankerne kvitteringer til ihændehaveren og bliver pengeudstedere, når kvitteringerne bliver cirkulations-middel Endeligt forlader bankerne kravet om 100 % møntdækning for sedlerne og nøjes bankerne med en %-sikkerhed i mønterne, en pengeskabende disposition som anvendes til udlån.
Pengenes historiske udvikling – 6. Nationalbanker Den bank som har staten som kunde bliver den dominerende guld-indehaver og seddel-udsteder Typisk er sikkerheden en ”hovedmønt” i guld eller sølv Eksempelvis den danske møntlov af 1873 bestemte at 1 kg fint guld skulle udmøntes til 248 ti-kroner i guld ( 10 kr. = 4 g. guld ). I England skulle et pund sterling indeholde 7,32 g. guld. ”Guldfoden” kunne også være en barre-for som DK i 1920´erne Hvor 28.000 kr. = 1 guldbare (en garanti der suspenderedes i kriser.)
Pengenes historiske udvikling – 7. Nationalbanker Men med mere elastiske garantier for stabil værdi Clearingsaftaler til andre lande, enten bilateralt eller multilateralt. Valutarestriktioner og clearingsaftaler Fri konvertibiletet Bretton Wood-aftaler …….