Mediebrug i hverdagslivet. MEDIALISERING Samfundet er i stigende grad blevet medialiseret – og dermed tæt vævet sammen med medierne og deres logikker.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kollegavejledning og fælles mål
Advertisements

Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Temadag om unge og stofmisbrug
Oplæg d PD i Fortællinger og genrer
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Hvad er internationalisering
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Undervisningens medialisering - en udfordring på mange måder
Funktionelle perspektiver på mediebrug
Digitalisering og medialisering
Når medier ændrer normer og adfærd - Undervisningens medialisering Konference om IT og medier i undervisningen Zahle Seminarium, 22. april 2009 Stig Hjarvard.
Lad os samarbejde –gør som jeg siger
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
Børns og unges mediebrug og mediekultur
Skolens digitalisering og medialisering
Læreprocesser med filmfortællinger
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Ledelse af sociale bevægelser
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Mediepædagogik og didaktik
Religionens medialisering
Udvikling af mediepædagogisk praksis – med fokus på film og levende billeder 6. Marts 2012.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Politikkens medialisering
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder 9.september 2012.
Digitalisering, medialisering og skoleudvikling 13. marts 2012.
Navigation i Kampterræn
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Hvad render vi rundt og laver?
Sociologi – Individ og samfund
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
UNDERVISNINGENS MEDIALISERING - en udfordring på mange måder
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Vidensmedier i kultur og samfund Konstituerende modul 2013 Hans Jørn Nielsen Lars Konzack.
Medier i historien Medier i vores hverdag
Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.
Sådan kommunikerer vi på Dyvekeskolen
Kulturanalyse i teori og i praksis
INTRODUKTION TIL MEDIER OG KOMMUNIKATION
Musiksociologi MM Teknologi og mediesociologi.
Gendering ICT in everydaylife ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderi ngictineverydaylife/
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Kollegavejledning og fælles mål
Lidt om at flytte bjerge
Unges mediekultur 25. April 2012.
Børns og unges mediekultur Hørsholm, Børn og unges mediekultur Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes.
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Sprogpakken Organisatoriske udfordringer. Samtalen skal målrettes I hvilken udstrækning skal sprogindsatsen målrettes alle børnenes kompetencer og potentialer?
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Selvfordobling Hegel, Heiberg: Dannelse er en selvfremmedgørelse, en selvobjektivering, hvor man bliver i stand til at erkende sig selv og derigennem overskride.
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
15. september DASYS Charlotte Rahbek Omsætning af viden – Elektronisk patientdokumentation.
PROGRAM Udgangspunkt Digitalisering og medialisering
Subjektivitet, Teknologi Samfund P ROBLEMFORMULERING 2. Ø VELSESGANG.
SOSU Grundforløb.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
U P K Introduktion til 16-ugersprojektet Unge Poeters Klub
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Nyheds-mediernes historie
SKABELON.
GENERATION WHY Flere søger virksomheder med andre formål end ren profit. Give noget igen til samfundet. Vi vil i stigende grad søge at gøre en positiv.
Uledsagede flygtningeunges perspektiver på deres hverdagsliv i Danmark
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Forløb: Unge identitet, socialisering og sociale medier
Præsentationens transcript:

Mediebrug i hverdagslivet

MEDIALISERING Samfundet er i stigende grad blevet medialiseret – og dermed tæt vævet sammen med medierne og deres logikker. Johan Fornæs udtrykker det således: ”Medierne er fra nu af ligesom mad, luft og kærlighed centralt placeret i ethvert menneskes gøremål”. ”Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet”. (Stig Hjarvard)

Særlige kendetegn Mediebrugen er en usynlig del af hverdagens rutiner og ritualer Mangfoldig mediebrug og kulissemediebrug Stigende forandringshastighed Øget tilgængelighed Sociale, kønsmæssige og generationsmæssige forskelle Konvergens: teknologisk, mediemæssigt og kulturelt Remediering: genbrug af form og indhold Multimodal kultur

Udfordringer (I) Hvad kendetegner hverdagens mediebrug og mediemønstre? Hvordan iagttages hverdagens mediebrug og mediemønstre?

Udfordringer (II) Hvordan analyseres og fortolkes hverdagens mediebrug og mediemønstre? Hvordan beskrives hverdagens mediebrug og mediemønstre?