Hvad hed bondens ko? Om kilder til belysning af fæstebønders liv

Hvad er Ole Sørensen Selvejer Fæster Lejer

Fæstevæsenet 1769: ca indbyggere 1801: ca indbyggere – på landet (77 %) – i byerne (23%) 1880: ca indbyggere – på landet (70 %) – i byerne (25 %)

Fæstevæsenet 1600 og 1700-tallet 1760 ff 1775 ca. 85 % af det samlede htk under fæstegods 1835 ca fæstegårde, dertil kommer fæstehuse fæstegårde, dertil kommer fæstehuse

Fæstevæsenet Regionale forskelle: Fx 1860: fæstegårde = 41% af det samlede hartkorn Jylland: færrest Øerne: flest

Fæstevæsenet 1911: 2005 fæstepligtige gårdbrug tilbage 3172 fæstepligtige huse tilbage 1919 lovgivningen

Gods(arkiver) Et arkiv dannet som følge af administration af et godskompleks Mange typer af godser med forskellige grader af privilegier og størrelser Privat og i visse henseender offentlige

Kortlægning Folketælling Kortlægning af godsmuligheder Omhyggelig identifikation i henseende til: –Tid, sted, alder, familie mm.

Fæstebreve Godsejeren overdrog ved fæste brugsrettighederne af en ejendom til fæsteren Godsejeren modtog til gengæld fæsteafgifter i form af landgilde og hoveri

Fæstebreve Oprindelig et for begge parter opsigeligt kontraktforhold Blev gyldigt gennem kvittering for den såkaldte stedsmålsafgift Er en variabel sum fæsteren betaler til godsejeren Fra 1700-tallet kaldes stedsmål indfæstning

Fæstebreve 1600 tallet udvides stedsmålskvitteringen med angivelse af øvrige vilkår-egentligt fæstebrev Frd påbyder fæsteprotokoller

Fæstebreve Form og indhold oprindelig ikke fastsat i lovgivningen I løbet af 1500-tallet blev fæsteforholdets varighed, især fæsterens sikkerhed mod udsættelse fra gården et lovgivningsanliggende

Fæstebreve Frd livsfæster Frd enker uden nye afgifter Danske Lov Gradvis større og større sikringer

Fæstebreve Fra 1750erne begynder tankerne om arvefæste at vinde frem Ved arvefæste fik bønderne en videre råderet over deres gårde

Fæstebreve Store forskelle mellem vilkår for gårdfæstere og husfæstere, f.eks 1799 med krav om at der til fæstebrevet skulle vedheftes en fortegnelse over hoveriet Regionale forskelle

Fæstebreve Mange steder praksis, at der først udstedes fæstebrev, når hele indfæstningsbeløbet er betalt Ikke alle fik rent faktisk et fæstebrev På krongodset sædvane kun at udstede fæstebreve én gang om året

Jordebøger Danske Lov : Ingen fæstebonde er pligtig at levere andet hverken i varer eller penge end det, han stod for i jordebogen 1500,1600 og en del af 1700-tallet spinkelt 1800-tallet mere systematisk Hartkornsfortegnelser

Godsarkivet Om fæsteren selv Om livsbetingelserne ved godset

Hvor boede fæstebonden? !!!!!!! Nummerbetegnelser i –Matriklen 1688 –Hartkornsfortegnelser –Jordebøger –Skifter –Fæstebreve

Hvor boede fæstebonden? Materialet i relation til matriklen 1844 Kort med navne Krongods, ryttergods Internt materiale i godsets arkiv

Uden for godset Amtsstuen Amtsstuen –reviderede regnskaber Rentekammeret Retsbetjenten Amtmanden

Afslutning Bondens ko – godsets køer! Personrelateret – ikke personrelateret