Katastrofen – årsager og konsekvenser Samfundsfag/samfundsvidenskab
Du skal: Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle og du skal belyse katastrofens årsager og/eller konsekvenser Du skal anvende to fag, hvoraf det ene er på mindst B-niveau. Fagene skal være fra forskellige hovedområder
Bemærk Husk at du skal gøre rede for din brug af begrebet katastrofe Det samfundsfaglige fokus er: Sociale og politiske forhold, som forklarer årsager til eller konsekvensen af katastrofen Katastrofer er et bredt begreb og der er mange konkrete muligheder – men man kunne f.eks. i samfundsfag arbejde med:
Menneskeskabte katastrofer Hvad kendetegner katastrofen i dag? Katastrofen før og nu I dag: Ofte er katastrofen menneskeskabt og en afledt effekt af forbrugersamfundet og globaliseringen I dag: Nye menneskeskabte risici, som er sværere at forhindre F.eks.: Klimatrusler, terror, finanskrise Ulrich Beck: Sikkerheden vil aldrig komme tilbage og vi føler en ny sårbarhed Centralt: Vi må stole på eksperter og de grænseværdier og råd de formidler Kan vi stole på eksperterne? Eksperterne har mulighed for at overvåge, registrere og forudsige f.eks. på klimaområdet Hvorfor er det svært at forudsige og registrere præcist? Hvorfor fører den nye viden vi i dag kan indsamle ikke altid til en bedre, renere og tryggere verden?
Finanskrisen – en økonomisk katastrofe? Hvorfor er finanskrisen også en katastrofe? Den er menneskeskabt jf. Ulrich Beck Finanskrisen før og nu Hvilke økonomiske, politiske og sociologiske mekanismer har skabt krisen? Hvorfor er vi ikke blevet klogere siden 1929? Hvordan kan krisen løses?
Den ultimative katastrofe Indenfor international politik frygtes den totale krig eller atomkrigen Vi har smagt på frygten: F.eks. Cuba-krisen, Hiroshima Hvilke teorier forklarer hvorfor den ultimative katastrofen endnu ikke har indtruffet? Polaritet Afbalancering Spilteori Idealisme og diplomati Den demokratiske fred
Det internationale samfunds afmagt Katastrofernes konsekvenser kan altid mindskes– men hvorfor lykkes det ikke altid (sjældent)? Når mange problemer i dag er globale hvorfor kan løsningen ikke også være global? Lande er styret af egeninteresse og vil beskytte deres suverænitet FN og lignende er mere en arena (af modsatrettede interesser) end en samlet aktør Hvordan kan det internationale samfunds krisestyring styrkes?
Katastrofer rammer ulige Fattige børn og kvinder er de fleste ofre for krige og naturkatastrofer i verden F.eks. Hungersnød i Somalia eller Borgerkrig i Darfur Hvorfor rammer klimaforandringer tredje verdens lande hårdest? Svage stater Politisk ustabilitet Sammenligne katastrofer, som f.eks. jordskælvet i Haiti og Japan Hvem har ansvaret for løsningen? Er humanitær intervention løsningen? Mediernes ansvar og rolle: Hvorfor belyser de ikke de mange ”stille katastrofer” rundt omkring i verden?
Italesættelsen af katastrofen At benævne noget som en katastrofe kan være en politisk strategi – ligesom at undlade at italesætte kan være en strategi CoS: Teori som forklarer hvorfor nogle katastrofer sikkerhedsliggøres, mens andre ”ignoreres” Konsekvens af sikkerhedsliggørelse: Exceptionalisme – exceptionelle midler tillades Her kunne man sammenligne forskellige katastrofer, som italesættes forskelligt og derfor får forskellige konsekvenser F.eks.: 9/11 versus hungersnød i Somalia Argumentationsanalyse og retorisk analyse
Andre mulige emner/problemstillinger Katastrofe og overvågning Cyber-katastrofer Pandemier Holocaust: Kan det ske igen Ondskabens banalitet: Den menneskelige natur og sociologiske mekanismer gør katastrofer mulige
Samfundsfaglige teoretiske perspektiver og viden Ulrich Beck: Teorien om Risikosamfundet International politisk teori: Realisme, idealisme, den engelske skole, spilteori, konstruktivisme Ole Wæver m.fl.: Københavner-skolen (CoS) Begreber: Svage stater, globalisering, forskellige sikkerhedsbegreber, Human Security, nye trusler Aktører
Husk Samfundsfag DNA: Aktualitet AT’s DNA: Teori, empiri og metode Hvilke fag? Hvilke teorier/metoder fra fagene? Hvilken empiri?