Varmeteori

Varme overføres på 3 forskellige måder Ledning Stråling Konvektion Varmeoverføring Varme overføres på 3 forskellige måder Ledning Stråling Konvektion

Varmeledning I faste ugennemsigtige materialer, f.eks. metaller, overføres varme gennem ledning aluminium leder varme 10.000 gange bedre end stillestående luft.

Varmestråling Varmestråling (infrarød stråling) forekommer i gennemsigtige væsker og gasser samt nogle gennemskinnelige materialer.

Konvektion Der findes 2 typer af konvektion: Egenkonvektion – f.eks. I væsker og gasser Påtvungen konvektion f.eks. vind og ventilation

Varmeledningsevne, λ (lambda) Et materiales λ-værdi angiver, hvor godt materialet leder varme 10,5 °C 9,5 °C λ-værdi i W/m °C 1 m³

Varmeledningsevne for materialer W/m °C Fyr eller gran 0,12 Isolering kl. 39 0,039 Aluminium 170 Luft stillestående 0,024 Sne, let/tung 0,05/0,23 jo lavere λ-værdi - jo bedre isoleringsevne

Materialers isoleringsevne Isoleringsmateriale: λ 0,037 Inde, T1 20 °C Ude, T2 - 10 °C Tykkelse, d 100 mm λ x T1+T2/d λ 0,037 x 20 °C + -10 °C /0,100 = 11,1 W/m²

Materialers isoleringsevne : Beton λ 1,7 Inde, T1 20 °C Ude, T2 - 10 °C Tykkelse, d 100 mm λ x T1+T2/d 100 mm λ 1,7x20 °C + -10 °C /0,100 = 510 W/m²

Materialers isoleringsevne 100 mm isolering 11,1 W/m² 100 mm beton 510 W/m² Varmetabet er ≈ 50 gange større ved beton 100 mm 100 mm

R betegner modstanden mod varmetransport gennem 1 m² Isolans, R Isolansen R beskriver hvor godt et materialelag eller bygningsdel isolere m²W/°C R betegner modstanden mod varmetransport gennem 1 m² Jo større isolans – jo bedre isoleringsevne

Overgangsisolans luftlaget på inder- og ydersiden af en bygningsdel er isolerende Indvendigt Udvendigt 0,13 m²W/°C 0,04 m²W/°C Opad- og nedadretter luftstrømme: 0,10/0,17 m²W/°C

Transmissionskoefficient, U Transmissionskoefficienten, U, defineres som: U= (1/Rm) Overgangsisolanser, R = 0,17 m²W/°C 108 mm mursten, R = 0,24 m²W/°C Isolering 190 mm, R = 5,14 m²W/°C 108 mm mursten, R = 0,14 m²W/°C Σ R = 5,69 m²W/°C U-værdi = 1/5,69 =0,18 W/m °C

Beregning af U-værdi

Beregning af U-værdi www.rockwool.dk Råd og vejledning Beregningsprogrammer Rockwool Energy Design Klik på!

Beregning af U-værdi Kilk på U-værdiberegner – og derefter ikonet for tagværker

Beregning af U-værdi Eksempel: 13 mm gips 45 x 45 mm træ/isolering kl. 37 C/C 300 mm 45 x 120 mm træ og isolering kl. 37 C/C 1000 mm Ventileret tagrum – bølgeeternit Udregn U-værdi Efterisoler med yderligere 200 mm kl. 37

Beregning af U-værdi Opgave: 108 mm teglsten 1600 kg/m³ 190 mm A-murbats/isolering kl. 37 110 mm porebeton 645 kg/m³ 10 mm pudslag Udregn U-værdi

U-værdi i forhold til isolering W/h mm isol.

Energirammen omfatter: Kilde: Isover Opvarmning Ventilation Køling Varmt brugsvand Elforbrug til anlæg Placering, orientering, dagslys,varmeakkumulering og solindfald

Energirammen Kilde: Rockwool

Nye bygninger - Lufttæthed = varmeøkonomi På dage med blæst udskiftes luften unødvendigt hurtigt Frisk luft, der ikke passerer et varmegenvindingsanlæg Når der trækkes falsk luft ind, kan ventilationsanlægget Træk-gener får os til at skrue højere op for varmen = ekstra luft, der skal varmes op bruger energi til opvarmning ikke indreguleres ordentligt = der bruges for meget el Beregningerne er lavet ud fra SBI anvisning og regneark vedr. energirammeberegninger. Med utætte konstruktioner er energiforbruget 20 - 30 % højere end beregnet Kilde: Isover

Oplæg til opgave 4 Eksisterende bygninger

Oplæg til opgave 4 Find en bygnings energinøgletal Side 20 Find en bygnings energinøgletal Find bygningens energiforbrug/år Olie-, gas, eller brændeforbruget Omregn til KWh Udregn energinøgletallet/m² pr. år

Oplæg til opgave 4 Eksempel: Side 23 Huset er på 130 m2 bygget i 1978. Det opvarmes med et oliefyr. 2.600 liter olie

Oplæg til opgave 4 Side 22

Opgave 4

Opgave 4

Løsning opgave 4