Istidslandskabet 1.Randmoræne 2.Bundmoræne 3.Dødislandskab 4.Tunneldale og åse 5. Smeltevandssletter 6. Bakkeøer

1. Randmoræner Opskudte flager af frossent materiale fra isens underlag eller sammenskrabning af materiale foran isen. Bulldozet opad af isens bevægelse fremad Randmoræner markerer fremadgående isbevægelse Randmoræner kan også dannes ved at materiale fra isen falder ned foran isen og laver en vold.

1. Randmoræne Lokale eksempler: Bakkelandet og Ramløse Bakker Aflange, parallelle bakkepartier, der hæver sig markant over omgivelserne.

2. Bundmoræne Moræne aflejret under gletscheren. Jævnt bølgende landskab Består af usorteret moræne Kalkholdig moræne ved bundmoræne fra Ungbaltiske Is Sandet moræne ved bundmoræne fra Nordøstisen Dækker stort set hele Danmark.

3. Dødislandskab Sediment-dækket is Afsmeltning på stedet, uden kontakt til gletscherens bevægelser Afsmeltningen er meget langsom

3. Dødislandskab Når gletscheren ikke smelter gradvist tilbage (frontalafsmeltning), men efterlader store stykker dødis isoleret fra den øvrige gletscher. Ofte i is med meget sediment Landskab præget af afsmeltningen på stedet Inverteret landskab – istoppe smelter bort og laver dødishuller, dale samler sediment og bliver små dødisbakker. Rodet kornstørrelse: Sammenblanding af mange sedimenter fra isen. NB: Fladbakker indeholder sorteret sediment.

3. Dødislandskab Lokalt eksempel: Pibe Mølle Små stejle bakker, afløbsløse lavninger.

Når sediment samles i en sø ved dødisen: Fladbakker Bakke med stejle sider og flad top Lavet af sø i dødisen, indeholder velsorteret sediment: grus, sand eller ler. Hvad afgør kornstørrelsen?

Fladbakke Lokalt eksempel: Tvingbakke (vest for Pibe Mølle) Stejl bakke med flad top, ofte udnyttet til råstoffer (tegl, grusgrav osv.)

4a. Tunneldal 4b. Ås Dal, uddybet af smeltevandsstrømme under isen Strømmene skifter position og uddyber en dal meget større end den egentlige smeltevandstunnel Vandet kan under isens tryk løbe opad til gletscherporten Dalene vil oftest være ”genbrug” af tidligere dalsænkninger i landskabet 4b. Ås Aflang bakke i tunneldalen Smeltevandstunnel opfyldt af sediment fra det sidste smeltevandsløb under isen, sediment aflejres når smeltevandet begynder at løbe langsommere.

Lokalt eksempel - Heatherhill 4. Tunneldal og ås Lokalt eksempel - Heatherhill Tunneldal Ås Tunneldal Smal dal med stejle sider Nedskåret i landskabet (falske bakker) Fugtigt: mose, tørv eller fluviale aflejringer Ås Aflang bakke med stejle sider, oftest i tunneldal Bugtet bakke med uregelmæssige huller Velsorteret sand eller grus

5. Smeltevandsslette (også kendt som hedeslette eller sandur) Især i Vestjylland Slette dannet af flettede smeltevandsløb Flad slette, svag hældning væk fra gletscherporten Består af sorteret sediment. Groveste sediment tættest på gletscherporten Dækker de lavestliggende områder foran gletscheren

6. Bakkeø Bakkeø Smeltevandsslette Kun i Vestjylland - Saale-moræne, der ikke blev dækket af Weischelmoræne eller smeltevandssletter Markant bakkeparti omgivet af flad smeltevandsslette Udglattede former, næsten ingen søer og lavninger på bakkeøen Moræne – dvs. usorteret sediment, men mere udvasket end Weischelmoræne Bakkeø Smeltevandsslette

Til øvelse 1.

Til øvelse 2.

Til øvelse 3.

Til øvelse 4.