Folketinget Frisholm.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Industrialisering og arbejdsmarked
Advertisements

Demokrati og styreformer
Oplysningstiden.
Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU
Skolebestyrelsesvalg 2012
Det politiske system i Danmark
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Oplæg på REUN årsmøde 2004 Hedvig Vestergaard
Hjemmestyre-ordningen
Skolebestyrelsesvalg 2014 Bredagerskolen. Valg her til foråret • Ny reform ny bekendtgørelse • Byrådet fastlægger rammen for valg her i foråret samt datoer.
Ungdomsudveksling - årsberetning 2010/11 Søren W. Hansen District Chair 1450.
Stiftende generalforsamling
Velkommen Hvorfor er vi her i dag?
Europa - kort og godt : få vejledning om at bo, arbejde og rejse i EU 27. september 2012 Ulla Willert Bortignon.
USA, ENGLAND & TYSKLAND Politiske systemer.
Partiernes funktioner
Markedsføring Markedsføring i USA Fast Food restauranter
Demokrati & Menneskerettigheder
EU-valgets store spørgsmål
Velkommen Hvorfor er vi her i dag. Hvad skal vi lave i dag? Hvad er EU?
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Demokrati i Europa 2. del Politik, plakater og facts i billeder - Tyskland.
PARTIERNES STRUKTUR, VALG TIL FOLKETING & REGERINGEN
Samfundslære: Styreformer
1 Lijphart Præsidentskab vs. parlamentarisme 8. november 2005.
USA’s tilblivelse.
Notat I et notat vil der normalt optræde følgende elementer: – en problemstilling og baggrunden herfor – forskellige løsningsforslag – en gennemført faglig.
Erasmus-pladser - Hvad er det? Og hvordan kommer jeg afsted?
Vi har haft demokrati i Danmark siden?
 Intro  Historien – starten på det hele  Formålet  Hjernerne bag  Bomben bruges  Verden synker – Internettet stiger  På nettet kan vi alt  Effekter.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Historiefortælling.
Samfundslære – kapitel 4
EU i undervisningen – hvordan?
6.lektion: Folketing og regering – hvem kontrollerer hvem?
SAMFNU Demokrati og menneskerettigheder 1.Demokratidefinitioner 2.Fordele og ulemper ved direkte og repræsentativt demokrati 3.Kriterier for demokrati.
2.lektion:Demokrati 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Det politiske system i Danmark” baseret på kapitel 6 i bogen Luk Samfundet Op! af Brøndum & Hansen,
Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?
Politik i teori og praksis 1
Provisorietiden - Danmark et diktatur?.
Ulighed Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
Landsbyudvalg Bidrager til at igangsætte og understøtte udviklingstiltag i Skive Kommunes landsbyer og landområder - med fokus på, at der sker en udvikling.
Ulighed Side i Brøndum & Hansen ( udg.): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
Kapitel 2: Demokrati Demokrati (folkestyre) er blevet set både som en måde at tage beslutninger på og som en livsform. I Danmark tages disse beslutninger.
Industrialisering & systemskifte
Danmark i EU og EU’s fremtid
Introduktion til Den Kolde Krig
Kombinatorik, sandsynlighed og statistik
Kapitel 1 Politikindledning.
Velkommen til Klasseforældremøde i x klasse. Aftenens program 1. Status på arbejdet med ”Forventninger til elever” v. klasselærer/ forældre 2. Udvikling.
Hvem skal have magten og hvor meget skal den være spredt?  Danmark og de andre  Styreformer  Problemer i udvalgsstyret  Reformer i andre lande  Strukturkommisionen.
Socialismen Jan Christiansen.
Politiske partier Jan Christiansen Sosufyn
Grundloven 1849.
Grundloven 1849.
Kvinders Valgret.
Grundloven Grundloven fik sin indvielse d. 5. juni Grundloven blev underskrevet af Frederik d. 7. Den indeholdte oprindeligt 100 paragraffer.
Grundloven Grundloven fik sin indvielse d. 5. juni Grundloven blev underskrevet af Frederik d. 7. Den indeholdte oprindeligt 100 paragraffer.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Lov ” med lov skal land bygges” Jan Christiansen Sosu Fyn.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Folketinget JAN CHRISTIANSEN SOSU FYN. Folketinget og opbygning – De politiske partier i Folketinget er opbygget på forskellige måder.
Præsentation til forældremøde 2016 Skolebestyrelsen Præstø Skole.
En lille morgensang
Representative inhabitants survey in Denmark
Europa-Parlamentet og EU’s demokrati
Hvorfor interesse for mig?
Afdelingsmøde den Der kan ikke træffes beslutninger under eventuelt! 1
Lovgivningsarbejdet i Folketinget
Præsentationens transcript:

Folketinget Frisholm

Parlament. Folketingssalen med placeringen af regeringen og de 179 medlemmer efter valget 11.3.1998. Ministrene er anbragt i den rækkefølge, de sidder i under møder i Statsrådet, dog således, at der ved flerpartiregeringer sidder en repræsentant for hvert af de deltagende partier på forreste række. Folketingets medlemmer er anbragt efter partier, i princippet efter systemet fra Nationalforsamlingen under Den Franske Revolution, med de mest venstreorienterede partier til venstre i salen (set fra formanden) og højreorienterede til højre. Før 1918, da den nuværende sal blev taget i brug, sad medlemmerne mere tilfældigt, da begrebet partier ikke var anerkendt i hverken Grundlovens eller valglovens forstand. Oprindelig talte medlemmerne fra deres pladser, men fra 1913 indførtes talerstolen. Siden 1982 har medlemmerne igen talt fra deres pladser under spørgsmål til ministrene om onsdagen.

Repræsentativt demokrati Ved repræsentativt demokrati forstås en ordning, hvor borgerne vælger et mindre antal folk (politikere) til at repræsentere sig, og disse repræsentanter tager så beslutningerne på borgernes vegne. Fremgangsmåden ved udvælgelsen af disse repræsentanter og den måde, de udøver deres virke på, kan være forskellig fra land til land: i nogle lande har man et-kammer-parlamenter, i andre to-kammer-parlamenter; i nogle lande vælges kandidater ved simpel flertal i enkeltmandskredse, i andre er der flere repræsentanter pr. valgkreds og dermed større sikkerhed for, at mindretal også får en repræsentativitet, der nogenlunde modsvarer deres andel af stemmerne; spærregrænsen (mindsteandelen af stemmer for at blive repræsenteret) er uens fra land til land. Kendetegnende er, at udvælgelsesmåden stort set altid hviler på tilstedeværelsen af "partier", det vil sige forsamlinger, der i de væsentligste spørgsmål deler synsmåde, og hvor man derfor kan være nogenlunde sikker på, at den kandidat (eller det parti), man stemmer på, også vil tilkendegive denne synsmåde, når spørgsmålene skal drøftes og afgøres.

Den danske rigsdag Landstinget – førstekammer med 51 medlemmer Afskaffet 1953 Medlemmer over 40 år samt indtægt på 1.200 Rigsdaler Folketinget - andetkammer

Afstemning i Folketinget http://www.youtube.com/watch?v=ea9xeBIHYz8

Russisk/ukrainsk http://www.youtube.com/watch?v=CzGt_E5SIoA http://www.youtube.com/watch?v=Sc5zLmn8D0E

UK Parliament Upper House – House of Lords Lower House – House of Commons

United States Congress Senate – 100 senators

United States Congress House of Representatives – 435 representatives

US Senate

US Congress

Bundestag Forbundsdagen – 598 medlemmer Forbundsrådet – 16 ministerpræsidenter

Norske/svenske styreformer Google!