Hvordan fastsættes tærskel- og reference værdier i grundvand – udvalgte EU og DK eksempler Klaus Hinsby, GEUS ATV temamøde nr. 29, Radisson SAS Hotel,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Advertisements

Strategisk forskningsprojekt om retablering af ålegræs i fjorde og kystområder AU, DHI, KU, MC-Odense, RUC & SDU
VIND I ØRESUND - Øresund - Kattegat - Skagerrak Et samarbejdsprojekt om vindkraft mellem DTU og LTH Kick-off meeting in Lund d 18 December 2008.
Indvandrere og efterkommere i grundskolen Niels Egelund, professor, dr
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
BLAST Bringing Land and Sea Together 1. Lolland – et vandland Hvorfor Lolland som pilot site?
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Climate adaptation Marie.
Forebyggelse Dosis-Respons
1 Maj 2006 Ulf Nielsen - Arbejdsgruppe 2 Miljøforvaltning og regulering af kilder.
Effekt af nye virkemidler
Europæisk samarbejde om fugleovervågning DOF’s årsmøde 2012 Nymindegab, 24. marts 2012 Henning Heldbjerg.
Rent vand Naturfagenes samspilsmuligheder: Kemi & samfundsfag
Forside Titel Navn, sted eller begivenhed, dato. CHALLENGES FOR THE BANKING SECTOR - IN THE AFTERMATH OF THE CRISIS Louise C. Mogensen Deputy Chief Executive.
Variation i sorption og naturlig nedbrydning af herbicider i kalksten Gry Sander Janniche.
Nykebing Baltic Sea North Sea Skaggarak Kattegat Soro Odense Abenra Ribe Vejle Ringkebing Viborg Alborg Laeso Arhus ARHUS NORDJYLZAND VIBORG RINGKOBING.
Projekt 6: Molekylær Evolution Af Keratin Proteiner Vejleder: Rasmus Nielsen.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
©FDLF 1 Hvordan arbejdes med CID.xls? - især Combination1 Plenum 3.
Ecodesign Gør dit produkt grønnere.
National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Ålegræs i fjorde Diskussionsoplæg til ålegræstema i NOVA-rapport 2003 Tina M. Greve.
Ecodesign Gør dit produkt grønnere.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Jesper Brandt Institut for Miljø, Samfund og Rumlig udvikling (ENSPAC) Roskilde Universitet Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde København, 25.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Bliv en del af det grønne marked Vejledning til offentlige grønne indkøb.
For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens.
Vidensamfundet (netværkssamfundet) ”Jeg kan jo ikke vide alt. Som topleder i en stor virksomhed er jeg nødt til at træffe beslutninger på baggrund af den.
Simulationsmodeller til vurdering af effekten af risikofaktorintervention Januar 2007 | Henrik Brønnum-HansenSide 1 CEEH ”kick-off”, januar 2007 Simulationsmodeller.
Nikolai Friberg, DCE, Aarhus Universitet
Serverkonsolidering Peter Colsted Direktør Enterprise & Partner Group Microsoft Danmark.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Fastlæggelse af referencetilstand for overfladevande
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Common Model Rules for.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto The Danish Geodata Agency's.
Kursusintroduktion M1K2 og M1K En udfordring… Målet for kurserne er relativt komplekst og sammensat Stofmængden er enorm – og det meste passer.
Testeksperiment EVAluering November 2007 | Henrik Brønnum-HansenSide 1 CEEH Interessentforum 26. november 2007 Henrik Brønnum-Hansen Et testeksperiment.
Vælg layout 1. Højre klik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen 3. Bemærk at der findes 4 forskellige farvetemaer du kan.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 24 UWT seminar 2010 Jesper Ellerbæk Nielsen ”Combining C-band and X-band weather radars for accurate precipitation.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Roskilde University ENSPAC Anders Chr. Hansen Transportens CO2-udslip 25% ned i 2030 Hvad skal der til?
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Water bodies in Europe: Integrative Systems to assess Ecological status and Recovery MAR: Dorte Krause-Jensen, Karsten Dromph, Peter Henriksen, Berit Møller/Dorete.
Usability 24. marts Tilgængelighed 2. Dagens øvelse 3. Spørgsmål.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Kursusintroduktion Elektronisk Patient Journal?. Kursusbeskrivelsen – formål: Viden om informationssystemer på hospitaler/sygehuse – specielt billeddannende.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Martin Jørgen Andersen, Project Manager in Nordvand Stormwater discharge to Øresund.
DENITRIFICATION BELOW THE ROOT ZONE Vibeke Ernstsen Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS) Plantekongres 2006, Herning, 10. januar 2006.
Danmarks Fødevareforskning Do pesticides and manganese affect human health? Henrik Rye Lam Department of Toxicology and Risk Assessment Danish Institute.
Livestock wet scrubber, 2002,1 Absorption in water droplets of odours, ammonia and dust from livestock buildings (=Staldluftvasker) Danish Institute of.
IT-Universitetet i København Rued Langgaardsvej 7 DK-2300 København S ESP-Net The ESP Company Network Yvonne Dittrich IT-University in Copenhagen Software.
For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid Maks. 2 linjer med respekt for evt logo Indsæt billede >Klik på billedikonet og indsæt billede Efter indsættelse >Højreklik.
Database Some walk through lv/ Figures & some text from: © Pearson Education Limited 1995,
Græssorter med høj FK NDF Ole Grønbæk. Kvalitet af fodergræs.
Incidence, risk and resilience for suicide attempts among children and youth born in and living in Denmark in 2007 By MSc. Erik Christiansen.
DB analyse og modellering
Denitrification in the root zone
MaaS i Europe Rasmus Lindholm.
Status and trends - Denmark
European data sources – a (lost) opportunity and a challenge
Overview challenges the methodology -short version
Præsentationens transcript:

Hvordan fastsættes tærskel- og reference værdier i grundvand – udvalgte EU og DK eksempler Klaus Hinsby, GEUS ATV temamøde nr. 29, Radisson SAS Hotel, Odense, 23.4.2008

Baggrund: For at beskytte sundhed og miljø skal EU medlemslande arbejde mod at opnå god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvand i 2015. Den kemiske tilstandsevaluering foretages v.hj.a tærskelværdier som fastsættes for de stoffer der truer grundvandsforekomsten i flg. VRD art.5 karakteriseringen (dog minimumliste), Tærskelværdier er kvalitetskrav, der skal overholdes for at sikre god kemisk tilstand og beskytte såvel afhængige økosystemer som ”legitime anvendelser”

”BRIDGE” projektet: EU projektet ”BRIDGE” (2004-2006) fik til opgave at udvikle og teste en metode til fastlæggelse af tærskelværdier (”TV”) på et videnskabeligt grundlag Den udviklede metode blev delvist testet i 14 lande i en række forskellige typer af grundvandsmagasiner og ”økoregioner” defineret i Vandrammedirektivet.

Wendland et al., Env. Geology, 2007 LIsbon, 17-21 September 2007 Typer af grundvands-magasiner undersøgt i BRIDGE Sand and gravel (11) Sandstone (3) Karstic carbonates (2) Palaeozoic carbonates (1) Crystalline rocks (1) Volcanic rocks (1) Wendland et al., Env. Geology, 2007 IAH 2007 – Groundwater and Ecosystems

WFD Ecoregions for rivers and lakes with BRIDGE case studies LIsbon, 17-21 September 2007 Transitional or coastal water ecosystems that receive direct or indirect discharge from groundwater bodies investigated in BRIDGE WFD Ecoregions for rivers and lakes with BRIDGE case studies IAH 2007 – Groundwater and Ecosystems

BRIDGE methodology for groundwater TV derivation: Hinsby et al., Sci Tot Environ, in press

LIsbon, 17-21 September 2007 Beregning af TV’er ud fra baggrundsværdier og miljøstandarder (f.eks drikkevandskrav) - for grundvand ”selv”. X IAH 2007 – Groundwater and Ecosystems

BRIDGE metode for fastlæggelse af baggrundsværdier: LIsbon, 17-21 September 2007 BRIDGE metode for fastlæggelse af baggrundsværdier: High level of knowledge/data (e.g. env. Tracers etc. – fx Hinsby og Rasmussen, 2008) Medium level of knowledge/data (BRIDGE: NO3 < 10 mg/L, etc.) Low level of knowledge/data (check NBL of similar aquifer type) IAH 2007 – Groundwater and Ecosystems

Baggrundsværdier varierer betydeligt: LIsbon, 17-21 September 2007 Baggrundsværdier varierer betydeligt: The BRIDGE methodology propose to select the NBL as the 90th percentile. 25 4000 0.45 30 Modified from Shand & Edmunds, (in: Edmunds, WM and Shand, P., Natural Groundwater Quality, Wiley-Blackwell, London, 2008.) IAH 2007 – Groundwater and Ecosystems

TVs derived for groundwater “itself” (p90): LIsbon, 17-21 September 2007 TVs derived for groundwater “itself” (p90): NBL NBL NBL TV1 TV2 TV2 IAH 2007 – Groundwater and Ecosystems

WG C meeting Ljubljana 22.4.2008

Tærskelværdier baseret på miljømål og reference-værdier for overfladevand Odense river Odense fjord / estuary Lake Arreskov Photo Courtesy: Fyns Amt (County of Fyn)

Harmful algal blooms (Cyanobacteria) in North European coastal waters, Eutrophication: Harmful algal blooms (Cyanobacteria) in North European coastal waters, August 8, 2006 Photo next slide OPRB Hinsby et al., Sci Tot Environ, in press Data from NASA (Aqua Modis) - Courtesy GRAS A/S University of Copenhagen / DHI Water and Environment

Photo from ferry: Klaus Hinsby HARMFUL ALGAL BLOOM (Cyanobacteria) BALTIC SEA BETWEEN DENMARK AND GERMANY – 25.8.2006 Photo from ferry: Klaus Hinsby

Svovl bakterier på bunden af Odense fjord Undersøgelser af Odense Fjord estimerer at N og P belastningen skal reduceres med hhv. en faktor 0.3 og 0.5 for at opnå god status (Nielsen et al., 2003, DMU rapporter).

Konceptuel model af Odense å oplandet: Land use: ~70 % Agriculture N x 0.3 P x 0.5 Odense Fjord Odense å Vi antager at N og P belastningen i Odense å skal reduceres tilsvarende med hhv. en faktor 0.3 og 0.5 Hinsby et al., Sci Tot Environ, in press

Current loads and future sustainable loads to Odense Fjord (N and P): Table 2. Current (1997-2002) total N and total P loads to Odense Fjord (c2), environmental objective of Odense Fjord (c3), N and P loads (c5) and average concentrations (c6) of Odense river (OR), and estimated sustainable loads (c7) and concentrations (c8) of Odense river needed to comply with the WFD environmental objectives. c1 c2 c3 c4 c5 c6 c7 c8 Substance Total Load 3) to OF (t/year) REF_f 4) Load Rf 5) (=C3/C2) OR Kratholm load 6) (mg/L) OR REF -discharge (=c4 x c5) OR REF- discarge to OF (=c4 x c6) 1997-02   1998-02 Goal 2015 TN1) 2434 800 0.3 1200 7.0 400 2.3 TP2) 64 30 0.5 27 0.16 14 0.08 1) TN= org. N + DIN (NO3-N + NO2-N + NH4-N) 2) TP = Ppart. + PO4-P 3) Fyns Amt (2003), 4) Nielsen et al. (2003), 5) Reduction factor, 6) Fyns Amt data. Annual runoff in Odense river (Kratholm) = 1.7 x 108 m3/year x 0.3 x 0.5

Larsen et al. 2008

Odense river monitoring data, 1990-2002: (mM) mg/L

Average of Danish agricultural monitoring sites 1990-2002. Depth of monitored drains and wells 1-5 m. DAF (NO3-N) = Cobs /Cae = 0.4

redox front 5m Average of groundwater monitoring wells in OPRB 1990-2002 for wells with screen top at a depth of 10 – 20 m.

Current loads and future sustainable loads to Odense Fjord (N and P): Table 2. Current (1997-2002) total N and total P loads to Odense Fjord (c2), environmental objective of Odense Fjord (c3), N and P loads (c5) and average concentrations (c6) of Odense river (OR), and estimated sustainable loads (c7) and concentrations (c8) of Odense river needed to comply with the WFD environmental objectives. c1 c2 c3 c4 c5 c6 c7 c8 Substance Total Load 3) to OF (t/year) REF_f 4) Load Rf 5) (=C3/C2) OR Kratholm load 6) (mg/L) OR REF -discharge (=c4 x c5) OR REF- discarge to OF (=c4 x c6) 1997-02   1998-02 Goal 2015 TN1) 2434 800 0.3 1200 7.0 400 2.3 TP2) 64 30 0.5 27 0.16 14 0.08 1) TN= org. N + DIN (NO3-N + NO2-N + NH4-N) 2) TP = Ppart. + PO4-P 3) Fyns Amt (2003), 4) Nielsen et al. (2003), 5) Reduction factor, 6) Fyns Amt data. Annual runoff in Odense river (Kratholm) = 1.7 x 108 m3/year x 0.3 x 0.5

Table 3. Reference (sustainable) average groundwater discharge concentrations to Odense river (incl. drainage) and groundwater threshold values for N and P Substance REF_concen- tration in Odense river (mg/L) DAF 1) Derived groundwater TV N (average) 2.3 0.52) 4.6 ( ~20 mg/L NO3) P (average) 0.08 - ? (1) 1) Dilution Attenuation Factor 2) Average of total dilution and attenuation in groundwater bodies, the riparian Zone, and Odense river estimated in two different studies (Windolf et al, 2003, Hansen et al. 2007)

Østersøen mellem Gedser og Rostock – 25.8.2006 TAK Foto: Klaus Hinsby