Børnelitteraturen – genrer og æstetik

Hvad er børnelitteratur? Børnelitteratur er litteratur skrevet til børn og unge fra 0-18 år Det særlige ved børnelitteraturen er adaptionen – et særligt hensyntagen eller en tilpasning til læseren i forhold til tekstens udtryk og indhold Kan børnelitteraturen være kunst? Romantisk kunstopfattelse ( kunsten må ikke tjene et udefrakommende formål)

Genrer i børnelitteraturen Genrer som fortolkningsredskab: Genrestudier har en dobbeltinteresse: De historisk og generelle genremæssige træk skal identificeres De specifikke og enestående træk ved den enkelte tekst skal identificeres Genrestudiet er dermed et studie af det særlige i det almene og det almene i det særlige OBS. Reference til genrepædagogikken – de fleste tekster deltager i flere genrer (hybrider)

Tekst- og genrepædagogik Crossover-begrebet: Grænser mellem genrer er flydende; genrer der er meget flydende går under betegenelsen ”Crossover”: En pædagogisk konsekvens heraf er, at genrer og tekster ikke per automatik må puttes ind i en kasse: ”Med en kommunikationsorienteret tilgang til genreforholdet, kan vi i stedet for at spørge om, hvilken genre teksten tilhører, spørge om, hvilke genrer den deltager i?” (Byggesten s. 20)

Genrer i børnelitteraturen Brede og mere snævre betegnelser: Epik, lyrik og drama Romaner, noveller, digte, sange… Fantastiske fortællinger, fortællende nonsensedigte, socialrealistiske hverdagsfortællinger… … En uendelig galakse…?

Genrer i børnelitteraturen Billedbogen – en særlig genre, hvor billedsiden og skriften er ligeværdige og tilsammen udgør et narrativt forløb Obs. Billedsiden tilfører teksten selvstændig betydning Den illustrerede bog – billedsiden er underordnet teksten og tjener som støtte og dekoration

Genrer i børnelitteraturen En særlig form for billedbog indeholder lyriske tekster: Nonsensdigtning Lange fortællende digte (prosadigte) Eks. Halfdan Rasmussen, Peter Mouritzen, Louis Jensen, + eksempler fra bogen

Genrer i børnelitteraturen Billedromanen – et eksempel på en ny genre Inspireret af illustrerede bøger, billedbøger, graphic novels, Billedsiden og tekstsiden er ligeværdige som i billedbogen

Billedromanens 2 modaliteter KAPITEL 2 Engelbert H lander lidt uden for Hamburg. Eller København eller New York. Det er i hvert fald en meget stor by, og store byer ligner som bekendt hinanden, mange huse, mange mennesker, mange biler. Det kunne også være Vladivostok. Engelbert H går ind i den store by. Uanset hvad den hedder. Engelbert H tager sig lige en cola for at sunde sig og møder en underlig pige og en underlig hund. Hvad er du for én? spørger den underlige pige. Engelbert H siger: Du må ikke forstyrre mig, jeg skal redde verden, det er sidste chance. Wow, siger pigen. Jeg hedder Bessie, og min hund hedder Trifli. Tillykke med det, vrisser Engelbert H og skynder sig videre.

Genrer i børnelitteraturen Børneromanen har udviklet sig fra at være simpel i sin struktur, tematik, persongalleri, sprog m.m.: Seriebøger som Puk og Jan bøger Til at være komplekse: Eks. Bent Hallers ”Neondrengens profeti”:

Neondrengens profeti Omvendt forløbsstruktur; Kaos – kosmos – kaos/ åben Sammensatte personer – indeholder flere karakteregenskaber (komplekse) Fortælleren er drilsk (alvidende med meta-fortællerkommentarer) Den fantastiske og den realistiske fortælling blandet sammen (to plan) Kompleks symbolik Allegorisk gennemskrivning af fortællingen om Jesus

Genrer i børnelitteraturen Den fantastiske roman Den realistiske roman Den historiske roman I dag er børneromanen kendetegnet ved at være mangfoldig og fortsat kompleks, hvad angår undergenrer og målgrupper

Æstetik i børnelitteraturen ”Nej sagde Kaj” af Peter Mouritzen Æstetisk og kompleks Æstetikken er fremtrædende, da den sanselige oplevelse af sproget og litteraturen vægtes højt: Rim, rytme, illustrationerne, billedsproget, nonsensdigtning Kompleks i kraft af det prekære/ tabuiserede emne/ temaet

Æstetiske sprogvalg hos Jokeren (grupper 30 min.) Karakteriser teksten genremæssigt – obs. Fra brede til mere snævre begreber Analyser teksten sprogligt: sproglige billeder, rim, rytme, syntaks og stil Hvori ligger det æstetiske i ”Dommedag nu”? Hvordan hænger form og indhold sammen?

de tre