Skulpturkunstens veje Fra oldtid til nutid

Donatello: David – 1441 - Renæssance første friskulptur motiv: David efter kampen - i hvile Menneskekroppen: genoplivelse af antikkens opfattelse af den nøgne mandsskikkelsesskønhed: naturtro,slank, let muskuløs knoglebygningen anes Positur: Klassisk kontrappost: hvile, ro, harmoni fin, elegant, skarpt omrids, kantethed ved håndled => middelalderligt præg relativt lukket form: David er ikke i dialog med rummet omkring sig storladen enkelhed, rolig skønhed meget lineær stil næsten med reliefvirkning Storladen enkelhed ogrolig skønhed Davidstatuer

Kai Nielsen: Århuspigen - 1921 Rådhusparken skabt til Århus Stadion’s indvielse kontrapost, bronze ung kvinde, der er ved at vågne efter søvnen - kan også symbolisere den unge pige, i hvem kvinden er ved at vågne. i en antik skulptur ville højre arm være afslappet, mens venstre ville ”agere” Kai Nielsen forholder sig frit til kompositionssystemet lader kvinden agere med begge arme ved at løfte dem op mod hovedet derved blottes kroppen fuldstændigt, mens ansigtet delvist skjules der findes 6 eksempler af skulpturen i bronze og ti i cement. Skulpturen er modelleret af billedhugger Kai Nielsen i 1920 og forestiller en ung kvinde, der er ved at vågne efter søvnen - den kan også symbolisere den unge pige, i hvem kvinden er ved at vågne. Skulpturen var en gave til byen fra Københavns Scala Teaters daværende direktør, Frede Skaarup. Kunstværket er udført i bronze hos kgl. hofbronzestøber Lauritz Rasmussen i København. Mis Harriet Wiegandt, København, var model for Kai Nielsen fra 1919 til hans død i 1924, og hun har også stået model til "Vågnende kvinde". Efter ophør af bronzestøber Rasmussens virksomhed hentede kunstnerens søn, billedhugger Yan (Kai Nielsen), modellen til Nordjylland. Der skal efter det oplyste gennem årene være støbt seks eksempler af skulpturen i bronze og ti i cement. Eksempelvis findes eksemplarer i hhv. bronze og cement på Ny Carlsberg Glyptotek og Statens Museum for Kunst i København. Den er også opstillet foran Silkeborg Bad's hovedbygning samt i anlægget foran Typografernes Stiftelse på Tagensvej i København. Originalen har i øvrigt været udlånt til danske og internationale kunstudstillinger. Oprindelig stod skulpturen foran Århus Stadion i 1921. Sammen med fem andre skulpturer blev den reddet den fra tilintetgørelse under stadionbygningens brand i 1943. I 1948 blev den nyopstillet i Rådhusparken på plænen foran det store vindue i Rådhushallen. Skulpturen er skabt til Århus Stadion, som blev indviet i 1921. Den stående kvindefigur rejser sig fra den runde base, der er bygget op af lag. Udformningen er en moderne tolkning af det klassiske kontra-posto motiv, hvor kroppens vægt ligger på figurens højre ben, mens venstre ben er afslappet. I en antik græsk eller romersk skulptur ville højre arm være afslappet, mens venstre ville ”agere”. Men Kai Nielsen forholder sig frit til kompositionssystemet, og lader kvinden agere med begge arme ved at løfte dem op mod hovedet. Derved blottes kroppen fuldstændig, mens ansigtet delvist skjules

Skovguden Pan i Marselisborg skov - 1938 bronzeskulptur af Elias Ølsgaard Oftest afbilledes skikkelsen med menneskrop, dækket af hår, med horn i panden og bukkeben bevægelse, anspændt Skovguden Pan omtales i de homeriske hymner. Hans hjemsted skal have været Arkadien, området omkring Tripoliso på halvøen Morea. I græsk mytologi optræder Pan som gedehyrdernes gud. Han knyttedes til vinguden Dionysos, græsk sidestykke til den mere kendte romerske vin- og frugtbarhedsgud Bacchus, med alt hvad deraf fulgte af overgivenhed og nydelsessyge. Han tillægges opfindelsen af "skalafløjten" - den syvrørs panfløjte, som bl.a. kendes fra operetten "Tryllefløjten", hvori Papageno spiller på dette karakterisktiske instrument. Sagnet fortæller, at den, der forstyrrede gudens middagssøvn, blev straffet med "panisk rædsel". Pan har således lagt navn til ordet panik og afledninger heraf. I kunsten er Pan-skikkelsen først udformet efter, at sagnet nåede fra Morea til Athen. Den har været et yndet emne blandt billedkunstnere verden over. Oftest afbilledes skikkelsen med menneskrop, dækket af hår, med horn i panden og bukkeben.

Thorvaldsen:Jason med det gyldne skind - 1803 Jason skildret i det øjeblik, han har taget skindet og begiver sig på vej hjem efterligning af de antikke skulpturer Apollon Belvedere og Spydbæreren et rendyrket klassicistisk udtryk en betoning af viljen inddrager aktivt rummet omkring sig heltefigur: skulle med sin smukke og heroiske udformning inspirere folk til at blive bedre mennesker rolig, i bevægelse, kontrapost muskuløs krop, spændstig holdning og vagtsomt udtryk perfekte proportioner + hudens glatte, rene overflade giver skulpturen harmoni og et idealt udtryk marmoren fuldender skulpturens ideale udtryk Skulpturen fra 1803 er Bertel Thorvaldsens gennembrudsværk.   Uforlignelige Thorvaldsen Med skulpturen 'Jason med det gyldne skind' demonstrerede Thorvaldsen et rendyrket klassicistisk udtryk og et uforligneligt talent for at arbejde i marmor. Jason-skulpturen blev bestilt af den engelske kunstkender og rigmand Thomas Hope og gjorde det økonomisk muligt for Thorvaldsen at blive boende i Rom efter sit rejsestipendiums ophør.   Trolddomskunst Motivet er hentet fra den græske mytologi. Kongesønnen Jason kunne først få sin trone, når han havde hentet et gyldent vædderskind, der havde den egenskab, at det ville bringe rigdom til den by, der ejede det. Skindet befandt sig i en hellig lund langt borte nord for Sortehavet i Kolchis og blev bevogtet af en frygtindgydende drage. Men Medea, der var datter af Kolchis’ hersker Aiëtes, forelskede sig i Jason og hjalp ham med trolddomskunst til at nedlægge uhyret og få det gyldne skind. Thorvaldsen har skildret Jason i netop det øjeblik, hvor han har taget skindet og begiver sig på vej hjem

Thorvaldsen Relief: Den hvilende Amor - 1789 Amor med pilen, støttende sig til en træstub der holder sin fastspændte bue i hånden Thorvaldsens yndlingsmotiv: Amor = et symbol på det frie og frodige liv samt tilværelsens stærkeste drift en halvvoksen nøgen, afventende og tankefuld dreng hans bløde krop har samme lette svaj som buen harmonisk opbygning af formen han synes at hvile roligt i sig selv Den hvilende Amor Bertel Thorvaldsens første mesterværk på Thorvaldsens Museum   Stortalent I foråret 1789 vandt Thorvaldsen 18 år gammel Kunstakademiets store sølvmedalje for dette relief af Amor. Opgaven til sølvmedaljekonkurrencerne lød blot på et studie efter model i mindst halv naturlig størrelse. Thorvaldsen tog sig den frihed at give modellen karakter af en Amor med pilen, støttende sig til en træstub. Drift i kunsten Thorvaldsen var igennem det meste af sit liv inderligt optaget af Amor som motiv. Senere kommenterede han i værk efter værk de antikke myter om den lille gud, som for Thorvaldsen var et billede på tilværelsens stærkeste drift. Han skildrede ham i mange aldre, fra muntert og buttet barn til en mere foruroligende halvvoksen. I dette første Amorrelief er han en halvvoksen dreng, der holder sin fastspændte bue i hånden. Hans bløde krop har samme lette svaj som buen, og han synes at hvile roligt i sig selv.  "Den hvilende Amor" kan ses i sydkorridoren i museets underetage

Thorvaldsen:Ganymedes med ørnen - 1817 Ganymedes. det mandlige modstykke til Hebe, gudernes yndling skulle skænke udødelighedens drik, nektar, til guderne Måske var det Jupiter selv i ørnedragt måske blot gudens ørn, der hentede det herlige menneskebarn op til Olympen nøgen og skrøbelig den glatte, unge krop, der krummer sig i koncentration omkring opgaven. Ganymedes bærer den frygiske hue – et frihedssymbol under den franske revolution – som tegn på sin jordiske herkomst i hyrdelandet Frygien Lige så nøgen og sårbar som ørnen er pansret i sin fugleham Udødelighedens bartender Ganymedes er det mandlige modstykke til Hebe, altså gudernes yndling, hvis opgave bestod i at skænke udødelighedens drik nektar. Om det egentlig var Jupiter selv i ørnedragt eller blot gudens ørn, der hentede det herlige menneskebarn op til Olympen, er vist et spørgsmål om, hvor langt tilbage man søger i myterne. Nøgen og skrøbelig Skulpturen viser, at Thorvaldsen til fulde har levet sig ind i gudernes betagelse af den glatte, unge krop, der her krummer sig i koncentration omkring opgaven. Ganymedes bærer den frygiske hue – den som blev et frihedssymbol under den franske revolution – som tegn på sin jordiske herkomst i hyrdelandet Frygien, men han er i øvrigt lige så nøgen og sårbar som ørnen er pansret i sin fugleham. 

Thorvaldsen: Hebe - 1806 Hebe: den evige ungdoms gudinde skulle skænke udødelighedens drik, nektar, for guderne Hebe ses i antikke relieffer, men altid som biperson eller ledsager for eksempel til Herkules, som fik hende til hustru på Olympen En usikker Hebe Canova havde før Thorvaldsen kom til Rom udført en Hebe, der springer så frejdigt med skål og kande, at indholdet sikkert må spildes Da hun ifølge myten virkelig spildte, overgik hvervet til en anden af gudernes yndlinge – Ganymedes Thorvaldsens Hebe er anderledes behersket i sine bevægelser end Canovas i hendes krop er der en usikker svajen, der løber fra skålen og helt ud i tæerne.  Mytologisk biperson Selv om Hebe figurerer i den antikke mytologi, var der aldrig en kult omkring denne evige ungdoms gudinde, der havde til opgave at skænke udødelighedens drik nektar for guderne. Man kan møde Hebe i antikke relieffer, men altid som biperson eller ledsager for eksempel til Herkules, som fik hende til hustru på Olympen. En usikker Hebe At hylde Hebe med en egen skulptur har Thorvaldsen kunnet lære af sin ældre kollega Canova. Han havde før Thorvaldsen kom til Rom udført en Hebe, der springer så frejdigt med skål og kande, at indholdet sikkert må spildes. Da hun ifølge myten virkelig spildte, overgik hvervet til en anden af gudernes yndlinge – Ganymedes. Thorvaldsens Hebe er anderledes behersket i sine bevægelser end Canovas, men også i hendes krop er der en usikker svajen, der løber fra skålen og helt ud i tæerne. 

Ars longa, vita est! Ruth Bräuner