Afgræsning og bedre N-udnyttelse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver
Advertisements

Goldkøer Skal på græs i minimum 6 timer pr. dag
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Martin Mikkelsen Planteproduktion
3. april 2017.
Hestebønner – dyrkning og sædskifte
Hvor stor forenkling vil koen acceptere?
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Karen Søegaard , DJF Foulum
Kvælstofomsætning på landbrugsbedriften - beregning af staldbalancer
Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 500 køer på græs – hvordan kan planteavlsforskning og –udvikling bidrage Seniorforsker.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Hvorfor stagnerer udbyttet i alm. rajgræs og hvad kan vi gøre? Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l.
Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem.
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Artsvalg og etablering af kløvergræs
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar.
Balanceregnskaber Hvem har deltaget Hvem har forøget deres N-kvote Hvor meget Tidsforbrug Afslutning Balanceregnskaber Korrektion af N-kvote for højere.
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Topudbytter i rødsvingel
Landbrugets Rådgivningscenter Afgræsning contra staldfodring 1.Hvilke produktionsforhold påvirkes – og hvordan? 2.Samlet økonomisk vurdering heraf på den.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Sydvestjysk Landboforening Varde Græsplanlægning - et praktisk værktøj til planlægning af slæt og afgræsning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening.
Kæl for din græsmark Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Kørsel i græs Hvad betyder det for udbyttet
Thorsten Rahbek Pedersen
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Jørgen Eriksen Tilførsel af organisk stof og jordens aktuelle udbyttepotentiale 11,7.
Aktuelt nyt fra landsforsøgene om dyrkning af græs Ved Souschef og planteavlskonsulent Bent H. Hedegaard Heden & Fjorden.
Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten A. Nielsen VFL, Planteproduktion.
Suppleringsfoderets sammensætning
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Landskonsulent Karsten A. Nielsen Strategi for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskning Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar Aktuelt nyt.ppt Aktuelt nyt - Majsanalyser - Værdi.
Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte
Fodringens indflydelse på tilgængeligheden af kvælstof i gylle Peter Sørensen Afdeling for Plantevækst og Jord, Foulum. José A. Fernández, Martin R. Weisbjerg.
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
Tidsbegrænset afgræsning
Nye arter til slæt og afgræsning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg Selenberigede gødninger til græs -set fra køernes side Grovfoderseminar 2006 Landskonsulent Ole Aaes.
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Roddybde af efterafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Konkurrenceevne og kvalitet i rajsvingel, rødkløver og lucerne Karen Søegaard, Martin.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
– konkurrenceforhold og cellevægskarakteristika
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\Dansk Kvægs Kongres 2004\TEMA 11\Rudolf_Thoegersen.ppt Aktuelt om fodring med majsensilage.
Vækstregulering af alm. rajgræs, skal - skal ikke? Landskonsulent Christian Haldrup Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø N-balance i kløvergræsmarker Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstoftab.
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
Græssorter med høj FK NDF Ole Grønbæk. Kvalitet af fodergræs.
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Landsforsøg med svovl til kløvergræsmarker
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig. Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig.
Nyt om dyrkning af kløvergræs
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Sådan for du både et højt majsudbytte og en effektiv efterafgrøde
Søften d Karen Søegaard, AU Torben S. Frandsen, SEGES
LMO, Søften Tirsdag den 20. oktober 2015 Rudolf Thøgersen, Kvæg
Præsentationens transcript:

Afgræsning og bedre N-udnyttelse DJF Afgræsning og bedre N-udnyttelse Arter, sorter og tilbud Suppleringsfoderets sammensætning Tidsbegrænset afgræsning Karen Søegaard & Peter Lund

N-balance i marken N-fiksering Mark N-mælk og kød N-gødning og urin N-suppleringsfoder Ko N-gødning og urin N-gødning N-slæt

Forsøget Forsøg med 64 malkekøer i 12 forsøgsfolde (dagafgræsning) 1. slæt Afgræsning 1 2. slæt Afgræsning 2 3. slæt Forsøg med 64 malkekøer i 12 forsøgsfolde (dagafgræsning) Hvidkløversort Græstype (diploid kontra tetraploid alm. rajgræs) Tilbud/højde (6 kontra 10 cm) PBV-niveau i suppleringsfoder Fodringsstrategi (morgen – aften)

Hvidkløversorten Hvidkløver mange fordele én ulempe – højt indhold af råprotein Gens. i forsøget: Græs 19 % Kløver 28 %

Hvidkløversorten Hvidkløver mange fordele én ulempe – højt indhold af råprotein Gens. i forsøget: Græs 19 % Kløver 28 %

Hvidkløversorten Hvidkløver mange fordele én ulempe – højt indhold af råprotein Gens. i forsøget: Græs 19 % Kløver 28 %

Hvidkløversorten Hvidkløver mange fordele én ulempe – højt indhold af råprotein Gens. i forsøget: Græs 19 % Kløver 28 % Kløversorten havde begrænset indflydelse på N-optagelse under afgræsning: samme råprotein indhold samme placering i grønsværen lille forskel i kløverandel

Diploid - tetraploid Sorter: Diploid: Canasta og Cancan (Målt ved højt tilbud) Sorter: Diploid: Canasta og Cancan Tetraploid: Calibra og Maurice

Diploid - tetraploid % råprot % sukker % IVOS % NDF Tetraploid 20,6 12,2 81,7 34,2 Diploid 21,3 10,2 80,4 39,1 Sorter: Diploid: Canasta og Cancan Tetraploid: Calibra og Maurice

Diploid - tetraploid Sorter: Diploid: Canasta og Cancan 1 2 Afgræsning % N sukker IVOS NDF Tetraploid 3,3 12,2 81,7 34,2 Diploid 3,4 10,2 80,4 39,1 Sorter: Diploid: Canasta og Cancan Tetraploid: Calibra og Maurice

Diploid - tetraploid Tetraploid i forhold til diploid: Lavere NDF og lidt højere fordøjelighed Højere sukker Lavere kløverindhold % N sukker IVOS NDF Tetraploid 3,3 12,2 81,7 34,2 Diploid 3,4 10,2 80,4 39,1 Sorter: Diploid: Canasta og Cancan Tetraploid: Calibra og Maurice

Tilbud/højde ved slutning af perioderne Afgræs. < 5 cm > 12 cm 1 Lav 35 4 Høj 2 39 37 13

Tilbud/højde 1 2 Afgræsning 8 3 12 1 2 Afgræsning

Variation i afgrødekvalitet % kløver % råprotein % IVOS 72 30 83 40 18 79 Lav, diploid rajgræs, storbladet kløver, forår Høj, tetraploid rajgræs, småbladet kløver, forår

Mælkeydelse (kg EKM) Græstype Tilbud Di Tetra Lav Høj Afgræsning 1 27,4 27,5 27,3 27,6 Afgræsning 2 23,5 24,0 23,8 23,7 Græstype Tilbud

Markens udbytte (AE/ha udregnet for 3,1 ha) 1. slæt Afgr.1 + buffer 2. Afgr.2 + buffer 3. Års udbytte Lav Di 24 13+3 23 12+3 6 84 Tetra 15+2 20 12+4 83 Høj 10 16+7 11+2 63 12 16+9 9 13+0 7 66

Markens N-balance (kg N/ha) Slæt+ buffer optag U+G N-bal. I Lav Di 229 64 19 61 20 -266 Te. 214 72 18 58 21 -255 Høj 135 59 17 -170 138 55 68 16 -176 Afgræs. 1 Afgræs. 2 N- * fiks. N-bal II* 321 55 279 24 235 65 203 27 Gødet med 50 N i foråret Optag: optaget af køerne under afgræsning U+G: udskilt via urin og gødning på marken Buffer: høstet i den ugræssede del *: inklusiv afpudsning af afgræsningsareal

Konklusion Tilbud og afgrødekvalitet blev påvirket meget af højde/tilbud, ploiditet og kløversort Ingen effekt på koens mælkeydelse Stor effekt på markens udbytte og lille effekt på N-overskud