• Alternativ splejsning • Molekylærdiversitet • Alternativ splejsning •

Et gen → flere polypeptider? DNA Pre-mRNA mRNA polypeptid

Et gen → flere polypeptider? DNA Pre-mRNA mRNA polypeptid Multiple startsites for transkriptionen

Et gen → flere polypeptider? DNA Pre-mRNA mRNA polypeptid Multiple startsites for transkriptionen Post-translationelle modifikationer

Et gen → flere polypeptider? DNA Pre-mRNA mRNA polypeptid Multiple startsites for transkriptionen • Alt. polyadenylation • Editering • Alt. splejsning Post-translationelle modifikationer

Definition Splejsning ~ den proces, hvorved introns fjernes fra pre-mRNA og exons samles til et mRNA Alternativ splejsning ~ den proces, hvorved multiple mRNA kan dannes ud fra det samme pre-mRNA v. differentiel samling af 5’ og 3’ splicesites. Dvs. exons kan • forlænges/forkortes • skippes/inkluderes endvidere kan introns inkluderes

Splejsningsprocessen (den korte version) Spliceosom ~ det makromolekylære kompleks, hvis bestanddele dynamisk forenes/samles på pre-mRNA´et for at katalysere splejsningen • 5 snRNA (small nuclar RNA) 50-100 proteiner

Splejsningsprocessen (den korte version) 1. Spliceosomal genkendelse 5’ og 3’ splice site

intron exon exon

Splejsningsprocessen (den korte version) Spliceosomal genkendelse 5’ og 3’ splice site 5’ klippes og kobles sammen m. adenin i barnchpoint

Lasso-formationen

Splejsningsprocessen (den korte version) Spliceosomal genkendelse 5’ og 3’ splice site 5’ klippes og kobles sammen m. adenin i barnchpoint Der klippes v. 3’ splice site og exons splejses sammen

Mekansimen bag alternativ splejsning (den korte version) Regulatoriske proteiner vekslevirker med specifikke pre-mRNA sek- venser og stimulerer el. undertrykker exon genkendelse

Grafisk fremstilling af konstitutive og alternative splejset exons i et pre-mRNA Alt. Splejset exon Konstitutivt splejset exon

Dscam - et eksempel på et alternativt splejset gen Dscam er et gen fra D.melanogaster • koder for en axon guidance receptor • pre-mRNA kan alt. splejses til 38.000 forsk. isoformer

Dscam -et eksempel på et alternativt splejset gen

Alternativ splejsning - mekanismen bag højere ordens kompleksitet?

Hvilke træk karakteriserer en kompleks organisme?

Hvilke træk karakteriserer en kompleks organisme? • proteomets størrelse (antallet af forsk. byggesten)

Hvilke træk karakteriserer en kompleks organisme? • proteomets størrelse (antallet af forsk. byggesten) • komplekst regulatorisk netværk (vekselvirkningen ml. de forsk. byggesten)

Hvordan kan proteomet blive større? ved at øge antallet af gener udv. af et system, som udvider genomets kodende kapacitet

Hvordan kan proteomet blive større? ved at øge antallet af gener? udv. af et system, som udvider genomets kodende kapacitet

antal gener: ~35 000 ~ 14 000 ~ 19 000

Hvordan kan proteomet blive større? ved at øge antallet af gener udv. af et system, som udvider genomets kodende kapacitet?

Alternativ splejsning øger et gens kodende kapacitet, men er der ml Alternativ splejsning øger et gens kodende kapacitet, men er der ml. de tre organismer forskel på • andelen af gener som alt. splejses?

Alternativ splejsning øger et gens kodende kapacitet, men er der ml Alternativ splejsning øger et gens kodende kapacitet, men er der ml. de tre organismer forskel på • andelen af gener som alt. splejses? • antallet af alt. splejsninger pr. gen?

Brett, D. et. al. Nature genetics 30, 29-30 (2002) konkluderer: • omtrent lige stor del af gener alt. splejses

Brett, D. et. al. Nature genetics 30, 29-30 (2002) konkluderer: • omtrent lige stor del af gener alt. splejses • omtrent samme antal alternative splejseformer pr. gen

Brett, D. et. al. Nature genetics 30, 29-30 (2002) konkluderer: • omtrent lige stor del af gener alt. splejses • omtrent samme antal alternative splejseformer pr. gen Der splejses forholdsvis lige meget! • øvre grænse?

Hvordan forklares kompleksitets forskellen så? Er der forskel på proteom størrelsen ml. de tre org.? • hvis ja, hvilke(n) mekanisme ligger bag? (måske ikke AS) • hvis nej, skyldes forskellen så forskellighed i de regulatoriske systemer?