Marxisme, Bourdieu og klasser i dag Oprids af grundtræk i klassisk marxisme, opdatering ved neomarxisme og diskussion af Bourdieu i relation hertil Christian Vedersø Østergaard, martstræf i SFU ’11

SFU’s formålsparagraf SFU’s vedtægter §2 SFU’s formål er at virke i ungdommen, på parlamentariske såvel som udenomsparlamentariske måder, for indførelsen af et socialistisk samfund baseret på demokrati, solidaritet og bæredygtighed. SFUarbejder på et idégrundlag, inspireret af marxismen og i forlængelse heraf feminismen. SFU arbejder på såvel dansk, europæisk som globalt plan.

”Inspireret af marxismen” Marx dengang Klasser i dag Hvad kan vi bruge det til? Dette er min fortolkning – I skal endelig byde ind: Både med faktuelle spørgsmål, hvis jeg snakker for hurtigt eller hvis der er noget, I er uenige i. Oplægget vil være min personlige tolkning af marxisme og dennes udvikling, så bryd gerne ind med andre tilgange Meget ”samfundsforsker”-agtigt – fokus skal være på, hvad vi kan bruge politisk

Før vi begynder 21 år Landsledelsen i SFU Sociologistuderende – bryd ind hvis det bliver for nørdet

Før vi går i gang Hvad tænker I, når I hører ordet ”klasse” eller ”klassekamp”? Hvad er en klasse? Er der stadig klasser? Er det der klassekamp ikke dødt? Hvorfor skal vi lige snakke om at være marxister – er vi ikke også feminister og enviromentalister? Præmisser for oplægget: Ad 2)DK er et klassesamfund – både som i at negativ social arv er et fakta og som i at det giver stor mening at differentiere samfundet vertikalt. Ad 1) En klasse forstås her som dels en analytisk konstruktion for samfundsanalytikere, men også identitetskategorier (klasse, stand & parti hos Weber). Det vil altid give mening at dele et samfunds borgere op i økonomisk velstand – spørgsmålet er bare, om det er tilstrækkeligt kun at se på det for at kunne beskrive deres adfærd. Ad 3) Klassekampen død – lad os gemme den til sidst! Ad 4) Marxismen har om noget formet vores parti – og som inspireret af marxismen tror vi på, at økonomiske, materielle forhold kommer før alt andet ;-)

Marx I – Udbytning Arbejdets organisering i kapitalismen: Udbytning Arbejderen producerer værdi som ikke tilfalder ham selv Pengene og (dermed) magten centraliseres Benjamins oplæg søndag kommer ind på dette og andet mere i dybden

Marx II – En klasseteori Samfundet består af to(/tre) klasser: Proletariatet og kapitalisterne (og småborgerskabet) Samfundets udvikling er produktet af disses kamp Individet er kun noget i kraft af sit klassetilhørsforhold

Marx III – Konflikttilgang Samfundet er præget af konflikt og divergerende kollektive interesser Magt er et nulsumsspil Uretfærdig fordeling af magten

Marx IV – Materialisme ”Filosofferne har længe fortolket verden, det handler om at ændre den” Basis-overbygning: Det materielle former det kulturelle

Marx V - Begrænsninger 2 klasser er for lidt Klassebevidstheden er svækket Tager udgangspunkt i verden for 150 år siden

Marx VI - Gramsci Antonio Gramsci (1891-1937): Hegemoni Ideologisk overherredømme – a la Anders Fogh Relativistisk udvikling i marxismen fra Gramsci og frem – opdatering af ”ideologi”-begreb

WHAT TO DO TODAY??? Kan vi være marxister i et samfund med så lav klassebevidsthed? Eksisterer klasser, hvis det kun er os der taler om dem?

Klasser i dag I – Erik Olin-Wright Nuancering af klassisk marxisme – forskel på arbejder og direktør Struktureret ud fra udbytningsrelationer, ”organizational assets” og ”skills assets” Objektive klasseinteresser Med OW’s teori er direktøren fra LEGO ikke længere proletar, fordi han besidder meget specialiseret viden og en meget høj placering i produktionen

12 klasser – i LEGO! Ejere Ikke-ejere Borgerskab Ejerne Expert manager Administrerende direktør Semi-cred. manager Leder af administrationen Un-cred. manager Leder af folkene på gulvet (stor) Selvstændig Dem der leverer plastik Expert supervisor Chef for produktudvikling Semi-cred. supervisor Leder af børnehaven Un-cred. Supervisor Tillidsmand-ish Småborgerskab Ham der ejer kantinen Expert nonmanager Ingeniør-type Semi-cred. Worker Pædagog Proletarian Fabriksarbejder

12 KLASSER Fra midten af 80’erne: årsløn opgjort.

Her opgjort % af befolkningen Ejere Ikke-ejere Borgerskab USA: 1,8 Sverige: 0,7 Expert manager USA: 3,9 Sverige: 4,4 Semi-cred. manager USA: 6,2 Sverige: 4,0 Un-cred. manager USA: 2,3 Sverige: 2,5 (stor) Selvstændig USA: 6,0 Sverige: 4,7 Expert supervisor USA: 3,7 Sverige: 3,8 Semi-cred. supervisor USA: 6,8 Sverige: 3,2 Un-cred. supervisor USA: 6,9 Sverige: 3,1 Småborgerskab USA: 6,9 Sverige: 5,4 Expert nonmanager USA: 3,4 Sverige: 6,8 Semi-cred. worker USA: 12,2 Sverige: 17,8 Proletarian USA: 39,9 Sverige: 43,5 Opgjort i midten af 80’erne…

Olin Wrights pointer Middelklassen ideologisk illusion Udbytning frem for dominans: Divergerende, materialistiske interesser i dag Hver klasse har økonomisk interesse i at stå sammen - marxismen normativ ”radikal egalitarisme” Kun marxismen har blik for produktionen som definerende faktor i samfundet Merværdiens fordeling er det, politik handler om

Klasser i dag II – Pierre Bourdieu 0 klasser ”i sig selv” Samfundet består af potentielle klasser

Bourdieu Habitus – sæt af smagspræferencer Kapitalformer – økonomisk, kulturel M.FL.! Det sociale rum

DET SOCIALE RUM Forklar her kapitalformer, habitus, ”magtens felt” i relation til hegemoni-begrebet, evt. doxa og felt

Bourdieus pointer Massiv reproduktion af ulighed i samfundet i dag Klassers potentiale og karakter konstrueres ud fra identifikation og fælles identitet Relativistisk blik på individerne i samfundet Tesfaye-blog – ”de 100 mest magtfulde mænd”: Magten reproduceres gennem normer og vaner

Ligheder mellem OW og B Konfliktperspektiv Klassetilgang Magt som nulsumsspil Tilslutter sig hegemoni-begrebet Her ses også begge teoretikeres tydelige inspiration fra klassisk marxisme

Forskelle Objektive/relative klasseinteresser ”What you have, determines what you have to do to get what you want” – marked og eller produktion? Hvad med køn, religion, etnicitet, nationalitet og alder, Olin- Wright? Hvor politisk kan en klasse være, hvis den har dårlige eksistensbetingelser, Bourdieu? Ad 2) Weberiansk klasseanalyse: Du er situeret som individ, men du er samtidig frit og kan handle på baggrund af strukturer relativt frit på lige vilkår med alle andre. Marxistisk: Du er situeret som individ, men du kan ikke bare uden videre sætte dig ud over den udbytningsrelation, du indgår i. Indeholder to dele, hvoraf Weber mangler blikket på produktionen

Hvad kan vi så bruge det til? Hvad betyder det så, at vi er marxistisk inspirerede? (Hvordan) kan vi som parti bruge klasseteori?

Dilemmaer og eksempler Vælgeradfærd, fagforeningsmedlemsskab mv. Eksempler på klassepolitik(?): Danskhed (Stram) indvandringspolitik Efterløn SU Krige Den økonomiske krise – bankpakker, arbejdsløshed mv. X-factor Folkeskole

Opsamling Hegemoni – ”sådan vinder vi magten” Bourdieus relativistiske blik – klasser konstrueres Præmissen om at DK er klassesamfund – og at Marx stadig er relevant i sine analytiske grundtræk

Tak for ordet 