Kunsten at samtale og være personlig Lektor, Ph.d. Charlotte Palludan.

Præsentationer af emnet: "Kunsten at samtale og være personlig Lektor, Ph.d. Charlotte Palludan."— Præsentationens transcript:

1 Kunsten at samtale og være personlig Lektor, Ph.d. Charlotte Palludan

2 Pædagogisk antropologisk barndomsforskning Etnografisk feltarbejde: Deltagerobservation, samtale over tid, lydoptagelser og videooptagelser Studie af hverdagslivets interaktioner, processer og perspektiver Analyse af kulturelle principper og sociale relationer Viden om re-produktion af deltagelsesformer og dominansstrukturer i pædagogiske institutioner

3 Teoretiske inspirationer Barndomssociologien og børneantropologien Pierre Bourdieus praktikteori: Habitus og kapital- begreberne Beverly Skeggs respektabilitetsbegreb Nancy Frasers anerkendelsesbegreb Merleau-Pontys fænomenologi Sansernes antropologi med særlig vægt på lyd Arlie Hochschilds tilgang til følelsesregulering og følelsesregimer Inge Mette Kirkeby forståelse af forholdet mellem arkitektur og pædagogik

4

5 At være roligt i gang

6 Børnehaven gør en forskel Ulighed og dominansrelationer re- produceres i børnehaven, når de majoritetsbørn der i forvejen kender kunsten at samtale tildeles en plads at tale fra, medens minoritetsbørnene skal kæmpe for at få adgang til respektabilitet og anerkendelse.

7 To toner Undervisningstone og udvekslingstone Undervisnings- mindede og samtale- partnere

8 NADJA taler med Fatima om NADJAs ur og farverne på det. Sisse kommer og spørger hen mod NADJA, medens hun peger mod tavlen på døren: “Må jeg tegne?”. Hun kommer tæt hen til NADJA, der så kigger på hende. Sisse: ”Må jeg tegne på tavlen?”. NADJA mumler. NADJA og Fatima taler videre om lys og mørke, nat og dag.

9 Fatima siger: ”Mig og min mor og bror sover om natten”. NADJA: ”Der er også nogen, der arbejder om natten”. Fatima: ”Nej”. NADJA: ”Er det ikke din far, der arbejder om natten?”. Fatima: ”Nej, han sover hele tiden”. NADJA kigger på Fatima, medens de taler. Fatima kigger tilbage og hun virrer med hovedet og gestikulerer med hænderne.

10 NADJA sætter Fatima ned på gulvet, idet Anders’ mor rejser sig og siger farvel til Anders. NADJA går over til Anders og tager ham op på skødet. Anders er i gang med at tegne, og det fortsætter han med. Fatima følger med og stiller sig ved siden af NADJA og tegner. NADJA: ”Kan du huske, hvilken flot tegning du tegnede i går, Anders”.

11 Fatima: ”Han klippede den i stykker”. NADJA: ”Hva?”. Fatima: ”Ja, han klippede den selv”. NADJA afbrydes af en dreng, der er midt i en konflikt. NADJA kører på stolen over til drengen. Anders sidder på skødet. NADJA skælder drengen ud, og Fatima går over til NADJA.

12 Fatima: ”NADJA har jeg lavet mange tegninger?”. NADJA: ”Ikke endnu, du har ikke været her så længe”. NADJA kører tilbage til bordet. Fatima følger med. NADJA taler med Muhammed, der også er fulgt med NADJA. Han var en del af konflikten. NADJA: ”Muhammed skal vi lave din maske?”.

13 Fatima indleder en sætning, NADJA lægger sin hånd hårdt på hendes arm trykker hende lidt tilbage, medens NADJA kører lidt væk på sin stol. NADJA: ”Se Muhammed, skal vi lave maske”. Muhammed kiggger på NADJA, der har en papmaske i hånden.

14 Fatima afbryder hende. NADJA svarer meget kort og vender opmærksomheden tilbage til Muhammed og sætter elastiktråd i masken.

15 Børnehaven gør en forskel Re-produktionsprocessen kan forstås og forklares ved at belyse sammenhænge mellem det danske sprogs dominans, respektabiliteten i institutionen, pædagogernes toner og tilbøjeligheder samt børnenes forskellige sproglige kapaciteter og fornemmelser for spillet.

16 Saglighed eller personlighed – sproglig praksis er stemt At få en plads at tale fra og blive fuldgyldig partner i børnehaven kræver mere end sproglig kapacitet og fornemmelse for samtalespillets æstetik. Det indebærer også kunsten at være personlig.

17 En stemning af saglighed

18 Et fælles tredje noget eller nogen saglige interesser eller personlige kompetencer klasseværelser eller børnehavestuer

19 Rytmer, toner og stemninger De er hverken tilfældige eller uskyldige

20 Det er uretfærdigt at nogle individer eller grupper nægtes status som fuldgyldige parter i sociale interaktioner, som konsekvens af institutionaliserede mønstre af kulturelle værdier, hvis konstruktion, de ikke er lige deltagere i at skabe og som er nedsættende i forhold til deres særlige krarakteristika og karakteristika som tilskrives dem. (Nancy Fraser)

21 At udfordre tilbøjeligheden til at reproducere ulighed kræver: 1.Deinstitutionalisering og erstatning af de normer der systematisk hæmmer deltagelseslighed. 2.Redistribution af anerkendelse og sociale goder (eks. sproglig kapital), hvilket er et samfundsmæssigt anliggende

22 En etisk udfordring Hvad er rigtigt og relevant? Hvad er den besindige handling? Hvordan kan man som pædagog gøre en forskel?