Indkomstoverførsler og ulighed Ved Finn Kenneth Hansen, CASA Hvem betaler prisen for ulighed? Ulighedens topmøde d. 23 februar 2011 Vartov, Farvergade 27, København
Indkomstoverførsler og ulighed
Indkomstoverførsler og ulighed
Indkomstoverførsler og ulighed Tabel 4: Gini-koefficienter for henholdsvis primære indkomster (markedsindkomster) og disponible indkomster i udvalgte OECD-lande, samt decilration 90/10. Omkring år 2000 Ginikoef. Primær indkomst Disponibel Reduktion i ginikoefficient Decilration 90/10 Danmark 2000 42 23 47 2.8 Finland 2000 38 25 36 2.9 Holland 1999 39 3.0 Norge 2000 41 Sverige 2000 46 45 Tjekiet 1996 44 26 Tyskland 2000 48 28 43 3.4 Rumænien 1997 27 Schweitz 2000 22 3.3 Polen 1999 50 29 3.6 Canada 2000 30 3.9 Australien 2001 32 34 4.2 England 1999 51 33 4.6 USA 2000 37 5.7 Kilde: Luxembourg Income Study, Working Paper no. 458, April 2007
Indkomstoverførsler og ulighed
Indkomstoverførslernes betydning for fattigdom i EU-lande
Indkomstoverførsler og ulighed
Indkomstoverførsler og ulighed
Indkomstoverførsler og ulighed Større økonomiske incitamenter - - til den enkelte i form af laveste sociale ydelse - til kommunerne i form af statsrefusionsregler Mere disciplinering – stramninger i rådighedsreglerne og aktivering Mere kontrol og dokumentation Den korteste vej til beskæftigelse og selvforsørgelse
Indkomstoverførsler og ulighed De laveste sociale ydelser: Starthjælp Introduktionsydelse Nedsat hjælp Kontanthjælpsloft 300/450-timersreglen
Indkomstoverførsler og ulighed
Indkomstoverførsler og ulighed
Indkomstoverførsler og ulighed
Indkomstoverførsler og ulighed Indsatser i forhold til indkomstoverførsler Væk med de laveste sociale ydelser Reguleringen af ydelser – satspuljeforlig Lukning af huller i forsørgelsessystemet Forsørgelseshensyn contra beskæftigelseshensyn Udgå udstødningsmekanismer – fx via arbejdsmiljø Samarbejde mellem social-, beskæftigelses- og sundhedssektor ”Rummeligt/ tredje arbejdsmarked”