1 Lektion 15: Finans- og pengepolitik i en åben økonomi, II 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition (og udvidelse) 3.Dagens pensum – slides 29-36 4.Opgave =

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Islands økonomi og den islandske krone - Et tilbageblik og et fremblik
Advertisements

Det Internationale Område
Samfundsøkonomi 14 makro-rep.
Økonomisk styring Kapitel 14.
Hvorfor økonomisk krise i Europa? og hvordan kommer vi videre? Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, tirsdag, den 10. september 2013.
Betalingsbalancen Et udtryk for et lands økonomiske transaktioner med udlandet over en given periode Hver transaktion giver anledning til to posteringer,
Sidste nyt Fløjkrigen i ECB toner tydeligere og tydeligere frem. Senest har de to medlemmer George Provopoulos og Athanasios Orphanides talt varmt for.
Lektion 16 Økonomisk politik i en åben økonomi
Finanskrisen.
Samfundsøkonomi-6 Uge 14.
Samfundsøkonomi-5 Uge 13.
Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition
Afløsningsopgave 2.
1 Samfundsøkonomi-7 Uge Aktuel økonomi ECB rentenedsættelse.(Formål, virkning) Dansk Nationalbanks reaktion. G20. Hvad kom der ud af topmødet?
Samfundsøkonomi 10 Uge 19 gv 4. maj 2009.
Lektion 11 Pengepolitik i praksis
Lektion 12: Pengepolitik i teorien
1 Lektion 26: rep. af erhvervspolitik og afløsningsopgave 1.Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål i erhvervspolitik 3.Opsamling på hængepartier, I.
Økonomiske nyheder Repetitionsspørgsmål og svar Dagens pensum
1 Lektion 15: Finans- og pengepolitik i en åben økonomi, II 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition (og udvidelse) 3.Dagens pensum – slide Opgave = makroprøve.
Lektion 20: Finans-, penge- og valutapolitik – nu med inflation
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Økonomiske politikker
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
5.lektion: Økonomisk politik
Lektion 13 Om penge og nationalbankens rolle
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
Kapitel 7 - Finanskrisen Gruppe 1 Alexander, Anders KN, Morten U, Bent og Henrik N.
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
3.lektion: De økonomiske mål
1 Lektion 24, Repetition-2 0.Diverse + siden sidst + et lille spørgsmål 1.Resten af DØR + ekstraspørgsmål 2.(Stedprøven) 3.Makroprøven, II.
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
3.lektion: De økonomiske mål
Samfundsøkonomi 12 Uge 21.
Varemarked åben økonomi
Strategisk investering & finansiering Introduktion til investeringsteori Kapitel 1.
1 Lektion 22 DØR – konjunkturvurdering og aktuel økonomiske politik 1.Introduktion a. Meddelelser b. Siden sidst… 2.Om DØR og spørgsmål til DØR 3.Ekstraspørgsmål.
Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?. Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?
2. Ifølge DØR 1.Hvordan går det med dansk økonomi nu og her ifølge DØR? 2.Hvad er fremtidsudsigterne for dansk økonomi? 3.Hvad skyldes de magre fremtidsudsigter?
Lektion 21: Monetarisme, keynesianisme, mål og midler
Makro-1 uge 9 Præsentation Undervisningsform Pauser hvornår hvor mange
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Det økonomiske kredsløb
1 Lektion 17 Finansielle markeder 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Lektion 13: ISLM – samspillet mellem finans- og pengepolitik
Lektion 14 Finans- og pengepolitik i en åben økonomi (ikke samfund!)
AD-AS – Det mellemlange sigt
1 Lektion 29: Repetition II 0.Økonomiske nyheder 1.Spørgsmål med udgangspunkt i projekterne (færdiggøres) 2.Kort om ’bytteforhold’ 3.Kort om ’gensidig.
Lektion 16 Valutamarkedet
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
Økonomisk politik under højvækstperioden Baggrund i en vesteuropæisk højvækstperiode The golden Age of European Growth Der igen byggede.
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
Gennemgang af makro-prøve, II
1 2. Repetitionssvar 1.Er pengemængden konstant? Nej! I praksis vil den gerne vokse mere end væksten i økonomien. Uden at det betyder noget for inflationen.
2. Repetitionssvar 1.Hvad er monetarismens svar på den finansielle krise? Udløst af pengepolitik => pas på med lav rentepolitik Fasthold den lave inflation.
Lektion 21: Monetarisme, keynesianisme, mål og midler
En dårlig start på “guldalderen” perioden
Big Picture 2. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO April 2015.
Jeopardy Del 2: Makroøkonomi. BeskæftigelseInflationVækstStatens budget og velfærd Betalingsbalancen
Multiplikatoren Konference om samspil mellem samfundsfag og matematik Per Henriksen,
Økonomisk politik Den økonomiske politik tager sit udgangspunkt i de samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Lav inflation Overskud i.
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
LETLAND – Finanskrisens duks i EU Leif Beck Fallesen Europabevægelsen på Fyn
Beskæftigelsesregion Syddanmark Nyt i beskæftigelsespolitikken Jobcenterchefmøde d. 30. maj 2012 v. Karl Schmidt, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion.
EUROENS ØKONOMISKE UDFORDRINGER
Verdenshandel og betalingsbalance
Præsentationens transcript:

1 Lektion 15: Finans- og pengepolitik i en åben økonomi, II 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition (og udvidelse) 3.Dagens pensum – slides Opgave = makroprøve 5.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 6.Næste lektion 7.Krydret af pædagogiske vitser undervejs

2 1. Økonomiske nyheder 1. Handelspolitik: Eksporten falder – protektionisme – især lande uden for EU – rusland (told på biler), argentina – salgslicenser, men også indien, kina. Toldsatser, licenser, kvoter + finde af hvilke regler, der gælder (uigennemsigtighed) – især et problem for smv’er. Opgave for eksportrådet (eksempel på handelspolitik). Virksomhederne rationaliserer og kigger efter nye markeder. Dk virksomheder rustet til at klare sig.

3 1. Økonomiske nyheder 2. Hvorfor konjunkturnedgang, og hvad vil der ske? (På baggrund af Verdensbankanalyse i New York Times): –“It is not just a supply shock,” Mr. Lin said. “It is not just a drop in demand; it is a lack of availability of credit.” –Even more troubling, several economists said, there is no obvious engine to drive a recovery….…we don’t have a new global driver of growth –“The financial crisis is likely to result in the most serious recession since the Great Depression,” said Justin Lin, the chief economist of the World Bank.the Great Depression

4 1. Økonomiske nyheder 3. ECB’s pengepolitik: a.’Overvejelsen går på at oprette et såkaldt 'clearing house'. Det skal styres af ECB og være med til at garantere udlån, således at mistilliden mellem banker på det europæiske marked kan reduceres eller fjernes helt.’ (Børsen 16.12)

5 1. Økonomiske nyheder b.Relateret til en anden nyhed:’ På trods af rentesænkninger og diverse tiltag for at stimulere bankernes långivning til private og selskaber, så ligger renterne fortsat højt, og det forværrer den i forvejen kritiske situation, vurderer centralbanken’ (Børsen, 15.12) c.Finanspolitiske nyheder?

6 2. Repetition (udvidelse) 1.Hvorfor hedder det handelsbalancen og betalingsbalancen? 1.Hvad er det for nogle ’betalinger, der skal balancere?’ 2.Bemærk BØ, p – uddyber ift. NØ. 3.Hovedprincippet: når en vare, tjenesteydelser går den ene vej, så flyder der valuta den modsatte vej. Ved investeringer eller spekulation – omvendt. De samlede valutastrømme skal balancere.

7 2. Repetition (udvidelse) 2.Hvad er crowding out? Når hele eller dele af effekten af en ekspansiv finanspolitik fortrænges. Tre mulige teoretiske mekanismer: a. Den korte rente stiger pga. stigende efterspørgsel efter penge og den lange som følge af øget udbud af obligationer. b. Inflationen stiger som følge af den øgede efterspørgsel (mere senere i pensum), hvilket reducerer de private investeringer c. Forbrugerne undlader at øge forbruget, fordi de forventer kommende skattestigninger

8 2. Repetition (udvidelse) „en stigning i det offentlige forbrug i betydeligt omfang fortrænger... det private forbrug og det samlede investeringsomfang“ [DØR-citat]… –’En stigning i det offentlige forbrug får befolkningen til at reducere privatforbruget, fordi de forventer en fremtidig skattestigning’… –’Investeringerne fortrænges grundlæggende af de højere priser, der er et resultat af de stigende lønkrav, som følger af den stigende beskæftigelse, der igen er et resultat af væksten i det offentlige forbrug’ (Madsen, 2009).

9 2. Repetition (udvidelse) Hvad kan vi lære af det? Crowding out indgår i modellerne Har afgørende indflydelse på vismændenes vurdering af finanspolitik

10 2. Repetition (udvidelse) 3. Hvad er kritikken af crowding out? Ad a.Afhænger af NB’s politik og finansmarkedets reaktion. Ikke empirisk påvist. Ad b.Afhænger af arbejdsmarkedets reaktion, kapacitetssituationen og følgepolitikker. Reel risiko. Ad c.Ikke påvist empirisk.

11 2. Repetition 4.Hvorfor er det i en meget åben økonomi ofte svært at føre en økonomisk politik, der tilgodeser interne hensyn? 5.Hvad gør lande med voldsomme problemer med betalingsbalancen? (Forklar først, hvad det indebærer). 6.Hvilke argumenter er der mod en ekspansiv finanspolitik? 7.Hvornår er den indenlandske statsgæld et problem for et land? 8.Hvorfor er det vigtigt, om en regering under finanskrisen er monetarister eller keynesianere?

12 5.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 1. Hvad er crowding-out, og hvilken betydning spiller det i praksis?

13 6. Næste lektion Valutamarkedet og valutakurser –Kap. 32: Centralt kapitel. Nærlæs indledning, hvad bestemmer valutaeftersp. og udbud, forskellen mellem faste og flydende valutakurser, og hvad er en devaluering. –Kap. 33 – hvordan devalueringer påvirker realøkonomien på kort sigt (undergravende effekter først p. 371 – fordi vi først inddrager priser og dermed inflation i modellen p. 35).

14 6. Næste lektion Husk de dele af pensum vi tidligere sprang over om valutapolitik (læs det først): I pengepolitik i Danmark: p (helt centralt), p , p , 74-75, 84-85, 89-90, , I Beskrivende økonomi: , (gammel udgave – juster sidetal)