Torben Hviid Nielsen t.h.nielsen@sosiologi.uio.no ”Med vilje, men uden viden”. Mentalitets- og vidensformer bag Brunelleschis kuppel over Santa Maria del Fiori. Brochmann-Seminaret Norsk Teknisk Museum 5-6 oktober 2006 Torben Hviid Nielsen t.h.nielsen@sosiologi.uio.no

Overview Problemstilling De skjulte spor Vilje og tillid Erfaring og vished Frygt og hovmod En unik løsning

Problemstilling Kuplen over Santa Maria del Fiori blev bygget i årene 1420-1436 mod alle odds, som en ”umulighed”, der blev praktisk mulig, i en unik kombination af vilje og viden, ikke-viden og viden om ikke-viden. Emnet er de mulige mentalitets- og vidensformer bag kuplen – ikke kuplens arkitektoniske egenart og tekniske beskaffenhed.

De skjulte spor: 500 års rekonstruktion af en tavs viden Den færdige kuppel havde bygget sine spor ind i den bærende konstruktion. Principperne var derfor et ukendt ”mysterium” for 5 århundrede Brunelleswchis kuppel. Ludvico Ciguo, 16. Årh. Uffizerne

De skjulte spor: De sidste ti-års restaurering og rekonstruktion De sidste årtiers restaurering og rekonstruktion har ekspliciteret og formaliseret en tavs, ikke genfundet en tabt, viden. Rekunstruktion af Brunelleschis model. Architect & Builder. July 200

Vilje og tillid: argumentet Operia del Duomo besluttede at påbegynde den til da største kuppel i verden: - vel vidende at det ikke vidste om/hvordan byggeriet ville være muligt - mod traditionens doxa - mod historiens erfaringer - uden udarbejdet design og tegninger - men med vilje og tillid til bygmesteren.

Vilje og tillid: Udgangspunktet Santa Maria del Fiori 1390. Skematisk rekonstrution. G. Rich. Brunelleschis kuppel over Santa Maria del Fiori. Efter Turner, 1997

Viden og tillid: Forløbere Antikkens forbillede Arkitekturens overmod og syndefald? Babelstårnet Pantheon

Viden og tillid: Forløbere Nye sprækker i konstruktion Endnu uden kuppel Hagia Sophia Domkirken i Siena

Vilje og tillid: Beslutningen “The dome is to be erected in the manner stated above, without any scaffolding whatsoever, to a maximum height of 30 braccia, but with suspended platforms, and from 30 braccia upwards in the manner that will be deemed best and decreed by those masters who will have to build it; and from the height of 30 braccia upwards according to what will be deemed best at that time, because in building it is experience that teaches what has to be done” Operia del Duomo. Memo. 1420

Viden og tillid: ideal og realitet ”In the Renaissance, what was then called ”probalility”, was an attribute of opinion, in contrast to knowledge, which could only be obtained by demonstration” “no human investigation can be called real knowledge if it does not pass through mathematical demonstration” Leonardo, Notebook Ian Hacking, 1975

Erfaring og vished: argumentet Brunelleschi samlede og omsatte byggeriets erfaringens til en ”tavs viden”: - en vished uden formaliserede regler - men med mulighed for at handle i overensstemmelse med og følge regler som om man kendte dem. (Mainstone’s ”ligning” (1970) er en post festum rekonstruktion af den ”regel” Brunelleschi brugte som ”tavs” viden”, uden at ”kende” den)

Erfaring og vished: tekniske hjælpemidler Hoist Perspektivet

Erfaring og vished: Leonardos tilnærmning og Mainstones formel „Dieses Gewicht m bringt dem Gegengewicht n so viele verschiedene Belastungen, wie die Zahl der Orte ist, and die es seiner Stange verlagert; denn man erkennt klar, dass die Belastung für n eine andere ist, wenn das Gewicht in h ist, als wenn es in a wäre“

Erfaring og vished: den dobbelt statik Byggetidens ”sphärische Statik” Eftertidens ”Statik eines Rippengewölbes” Det Statische Kräfteverlauf in der Kuppel. Krämer, 2002: 121.

Frygt og hovmod: argumentet Erfaringens tavse viden kunne ikke formaliseres og videregives byggearbejdere, popolo minuto. Vidensfordelingen blev derfor også en arbejdsdeling. Arbejdernes oplevelse af risiko og frygt - fandt en umiddelbar genklang og mulig begrundelse i det gamle (”aristoteliske”) verdensbilledes bevægelseslove - og blev siden retfærdiggjort i kritikken af det kristene hovmod på Vasari’s fresko.

Frygt og hovmod: Arbejdets kredse og det gamle verdensbillede Tunge ting vil ”fall on one another at the centre if they are not held back at the surface”. Cupernicus om det gamle verdensbillede. On the Revolutions of Heavenly Spheres Byggeriet ovenfor U3. Skitse af P. A. Rossi: 2002

Frygt og hovmod: Vasari’s fresko Fresco på indre kuppel Ecco Homo, detalje af fresko

Frygt og hovmod: Ud af Middelalderen Machiavelli berettede at han ”ville blive meget lykkeligere i Helvede, hvor han kunne diskutere politik med den antikke verdens store mænd, end i Himmelen, hvor han ville kede sig til døde blandt de udvalgte og hellige” Den Guddommelige Komedie straffede Babels Tårnets bygmester og andre hovmodige i den første af Skærsildens ni kredse - ikke i Helvedes evige fortabelse. Viroli: Niccolo’s Smile, 1998: 3.

En unik løsning En unik løsning på en konkret udfordring Ikke begyndelsen til moderne ingeniørkunst Få generaliserbare erfaringer, ingen ”model” Tre mentaliteter, tre tidsaldre, i samme kuppel (jvf. Toulmin)

Summary Problemstilling De skjulte spor Vilje og tillid Erfaring og vished Frygt og hovmod En unik løsning