Emne Finanskrisen i internationalt perspektiv Lektor AU-HIH Henrik Kjær

Finanskrise rammer også de unge The term financial crisis is applied broadly to a variety of situations in which some financial institutions or assets suddenly lose a large part of their value. In the 19th and early 20th centuries, many financial crises were associated with banking panics, and many recessions coincided with these panics. Other situations that are often called financial crises include stock market crashes and the bursting of other financial bubbles, currency crises, and sovereign defaults.[1][2] Finanskrise rammer også de unge Fagbevægelsen opfordrer virksomhederne til at holde på lærlinge og elever. Tvangsauktionerne eksploderer Mange borgere mærker nu for alvor, at der er finanskrise , og flere og flere må gå fra hus og hjem. Det er både en værdi- og finanskrise Vi gør så mange ting, som vi med en umiddelbar fornuft kan se er skadelige, både på kort og langt sigt, og her skal både myndigheder, virksomheder og forbrugere handle og tage ansvar

Hvorfor interesserer jeg mig for finanskrisen????? Offentlig ansat Forventninger om reallønsstigninger Pensionsopsparing Friværdi Forældrekøb af lejlighed Børn der snart er færdig med skolen Underviser i nationaløkonomiske fag på HIH-AU Hobby: Aktiehandel Naturlig interesse i Globale forhold

Nationaløkonomi Mikroøkonomi Det enkelte marked Den enkelte forbruger Den enkelte virksomhed Beskrivende Økonomi Analyse af emperi for at lære af fortiden International økonomi International udvikling International handel Valutakurs Nationaløkonomi Makroøkonomi Teorier og modeller til forklaring af den fremtidige samfundsøkonomiske udvikling

Forklaring på finanskrisen: Fysiske sedler og mønter Indlån Den finansielle sektor Borgere Nationalbanken kan delvist styre renteniveauet via interbankrenterne ”CIBORRENTEN” Kredit multiplikator Virksomheder Udlån Afhænger af: Seddelbrøk og Kassekvote (8 eller 12%)

Problem med kreditmultiplikatoren: Bankerne mangler likviditet pga af store tab på: Finansielle produkter: Investering i sammensatte obligations/pantebrevsporteføljer hvori der indgår ”dårlige amerikanske boliglån Faldende boligpriser: De fleste låntagere skal tage lån for at finansiere deres bolig. Boligen er sikkerheden for lånet og når boligværdien falder forsvinder sikkerheden Faldende aktiekurser Når først den nedadgående spiral begynder er den svær at stoppe, der sker et værdifald på den finansielle sektors opsparing Dårlige betalere Som følge af en stigende arbejdsløshed må den finansielle sektor påtage sig større tab på kunder der ikke kan betale lån tilbage Problemet er at den finansielle sektor stopper udlån til borgere og virksomheder, der dermed ikke kan købe nyt hus, ny bil eller investere i produktionsapparatet

Hvordan startede det hele? Inflationen stiger som en følge af stigende oliepriser og stigende fødevarepriser Renten stiger Boligpriser stiger kraftigt, specielt i USA Aktier stiger tilsvarende 11/9 Renten bunder Lav konjunktur Høj konjunktur Høj Vigende Lav ? Tidslinie 2000 2003 2005 2006 2007 2008 IT Når renten stiger falder boligpriser og aktiekurser IT-boble Irak-Afganistan krige

Meget kort sagt skyldes krisen en lav rente og ekspansiv finanspolitik, der er udnyttet af grådige spekulanter til: At få folk til at låne mere end de kan betale med deres nuværende/daværende indtjening. Forbrugskvoterne har i perioden været over 100 (Danmark 104) De lånte midler er blevet anvendt til investering i forskellige former for aktiver - Aktier => aktieboble - Boliger => boligprisboble Aktivernes priser stiger dermed hurtigere end indtjeningen kan følge med. - Alle troede at den økonomiske opgang ville vare evigt (mennesker lærer aldrig af deres fejl) og forbrugte ud fra den tro at indkomsten kun kunne stige

Hvordan rammes verdens finansielle/økonomiske centre? USA: Faldende boligpriser => Alle boligejere er gennemsnitlig teknisk insolvente Bilindustrien kollapser (Ford, General Moters, Chrysler) Arbejdsløshed stiger markant (knap 8% hvilket er højt) Forbruget styrtdykker og negative forventninger til fremtiden Obama planlægger offentlige udgifter, der vil give et underskud på de offentlige finanser på omkring 12% af BNP

Udviklingen i udlån i USA 1970 - 2008

England Storbritanien har oplevet ekspotentielt stigende boligpriser i opgangstiden og oplever nu markante fald i bolig prisen. London er den finansielle hovedstad i Europa, Værditab på alle former for investeringsobjekter (aktier, obligationer osv.) England er blandt de hårdest ramte i Europa

Japan Store underskud i brancher, der traditionelt har været gode indtægtskilder (biler) Økonomien er sårbar efter en lang periode (1990-2004) med ekstrem lav økonomisk vækst Sidste tal viser store fald i eksporten (op mod 50%) BNP falder kraftigt (10%) EU Uensartet udvikling medfører pres på €-samarbejdet. Uenighed om håndtering af krisen medfører usikkerhed. Tyskland klarer sig OK, men flere af de tidligere østeuropæiske lande er nær statsbankerot

BRIK-landene: Brasilien: Nedgang pga. faldende fødevarepriser og oliepriser Rusland: Økonomi i hård nedgang pga. valutakursfald som følge af faldende oliepriser Indien: Det positive lyspunkt, væksten stiger markant Kina: Sidste tal viser en stigning i arbejdsløsheden på 40 mio. personer Mange forventer stigende social uro Officielt ventes stadig vækst på 8% i BNP

Hvorfor breder krisen sig? Verden et marked Øget konkurrence Uligevægt i samhandlen Nogle lande har store overskud og andre lande har store underskud på betalingsbalancerne Globalisering Frie kapitalbevægelser Virksomheder er globale De sælger og producerer i alle lande

Situationen i Danmark lige nu: www.euroinvestor.dk

Situationen i Danmark nu:

Den økonomiske situation i Danmark nu: Bruttonationalproduktet falder (recession) Konkurrenceevnen på vigtige eksportmarkeder falder (England og Sverige) Arbejdsløsheden stiger (ved sidste måling 2,3%), men er stadig forholdsvis lav Banksektoren gået i stå (der er tegn på lysning, da udlåns- og indlånsrenterne er på vej ned) Alle forventninger til fremtiden er meget sorte Men Skattelettelser er på vej Bankpakker begynder at virke Frigivelse af SP-penge Internationale/Globale tiltag forventes at have effekt fra sommer 2009 (af nogle økonomer)

Teorien: DAD-SAS-modellen Ultimo 2008 Primo 2008 Danmark 2007 2006