Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Social kapital og arbejdsmiljø
Advertisements

Psykisk arbejdsmiljø.
CASA Thora Brendstrup Hvad siger litteraturen om lange arbejdsdage blandt bygningsarbejdere? •To studier blandt bygningsarbejdere med lange arbejdstider.
Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
Den 16.august 2010 Regionsgården
Hjerte-kar sygdomme Det SYGE hjerte.
Støj og stress i undervisning
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) STYRKE OG MOD Irene Oestrich Irene Oestrich, chefpsykolog, ph.d. adj. professor SKOLEN FOR KOGNITIV.
Kontaktfænomener opstår i relation, og kan kun forstås i den kontekst.
Hans Jørgen Limborg Arbejdsmiljøkonferencen 2005
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Stress og stresshåndtering for læger – om læger
Idræt - også for sindslidende
Model med flydende overgang
Learn2improve Dansk Junior Golf Akademi
Pædagogik og kommunikation * 12. september 2013
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Fysiologiske effekter Arbejdsmiljø, helbred og camps.
Middellevetid Tab i middellevetid i forhold til forskellige risici
- Og hygiejne i hverdagen
Stress og ledelse på sygehuset
Generalsekretær. Forfatter. Medlem af Stresstænketanken og
Kunsten at kunne tænke op
TERM modellen Introduktion til øvelse
1.niveau: Lucida Sans Bold niveau: Lucida Sans Reg niveau: Bullet Lucida Sans Bold 14 4.niveau: Bullet Lucida Sans Reg niveau: Bullet.
Stress i det grænseløse arbejde - Har indflydelse ændret karakter?
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Psykologi Hvad er psykologi? Hvem bruger psykologi?
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
Sydgården Behandlingscenter Sydgården
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Irene Oestrich, psykolog, ph.d., adj. Professor
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Thomas Milsted. Thomas Milsted Generalsekretær Tlf:
Stresshåndtering Pia Bøgelund.
Børn og smerter Udvidet Familiekursus 6. marts 2010
Personligheden og selvet
DLF ved årsskiftet 2011 Hvad er vi optaget af i DLF? Det politiske grundlag Organiseringen Presset på folkeskolen Oplevelsen af presset ved medlemmerne.
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Inklusion og inkluderende processer
Rækkefølge for screening BST-pligtige inden 2008:  Park og Vej  Affald- og genbrug  Spildevand  Hjælpemiddelafdelingen Samtidig screenes arbejdspladser.
Hvad kan jeg opnå ved træning?
Stress En folkesygdom?.
Kræft og seksualitet Sanne Juel Otbo
Videncenter for Arbejdsmiljø
Socialisering Kapitel 5.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Afgangsprojekt om sygefravær 2013 Lystrup skole Morten Fjord.
Patientundervisning 2. Session Unipolar depression Fakta, diagnoser og årsager.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Stress og stresshåndtering Livet som studerende Studenterrådgivningen Mehrak Salimi - Psykolog CSS Oktober 2013.
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Stress, anmeldelse og behandling Nanna Eller Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, BFH.
Ole H. Sørensen Hvad er stress? Historisk perspektiv Af Ole H. Sørensen/NFA.
Søvn og drømme Navn: Juliane Sørensen 8.v Fordybelsesdag 8.-9 september 2016.
Værdibaseret ledelse. Udgangspunktet Fokus på procesværdi som et middel til at opnå målet (højere produktværdi) Alle byggeriets parter er på banen, og.
Unges opfattelser af og viden om sundhed
V/ Jesper Lai Knudsen PsykInfo konsulent
Tema 1: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Seksualitet.
personlig robusthed arbejdsevne tilbagevenden
Camilla Jacobi Psykolog Center for Spiseforstyrrelser, Herning
Forandringer
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Tag snakken – bryd vanerne
Stress 2019.
Præsentationens transcript:

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Hvad er stress? Roger Persson Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nyborg Strand 23. april 2007 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Den herskende stressdefinition i Danmark Anspændt Stress Glæde Lyst Ulyst Hvile Depression Afslappet Stress defineres som en individtilstand karakteriseret af anspændthed og ulyst 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Hvor godt matcher definitionen ’almindelige folks’ opfattelse af arbejdsstress? I en undersøgelse publiceret 2005, interviewedes 47 personer om deres forståelse af begrebet arbejdsstress: 33 % mente at arbejdsstress er nogen form for dårlige forhold i arbejdet 47 % mente at det er en interaktion mellem arbejdsforhold og individet (Stimuli - Respons) 20% mente at det er et respons på arbejdsmiljøet, en emotionel eller somatisk reaktion, eller en form for dårlig trivsel Reference: Kinman, Gail & Jones, Fiona. Lay representations of workplace stress: What do people really mean when they say they are stressed? Work & Stress, april-june 2005; 19(2):101-120. 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Et kort historisk resume af stressforskningen Det ’originale’ fysiologiske paradigme Stimuli - Respons Walter Cannon, Emergency theory, Fight-Flight Forskellige stimuli giver samme fysiologiske respons Stimuli1, Stimuli2, Stimuli3 – Respons Hans Selye, 1930, General Adaptation Syndrome Samme stimuli kan give forskellige fysiologiske respons afhængig af individet Stimuli A - Individ1- Stor respons Stimuli A - Indvid2 – Lille respons (John Mason, 1955, 1968) . 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Kroppens primære stresssystemer og de mest brugte markører Det autonome nervesystem - sympatiske (fight-flight) - parasympatiske (adrenalin og noradrenalin) HPA-aksen (kortisol) 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Hvorfor reager vi ikke ens? Stressor Person A Biologi/erfaring Stressor Skade/tab Person B Tidspres Trussel Katastrofe Uretfærdighed 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Nogle ’moderne’ forsøg som kan forklare individuelle forskelle i stressreaktioner Psykologi forskning Stress, Appraisal, Coping. Richard Lazarus Allostatic Load Hjernen som dirigent af stress responsen. Bruce McEwen Kognitiv aktiverings teori (CATS) Hjernen som et filter: stress som alarm, psykologiske forsvar, coping, hopelessness, helplessness. Formelle definitioner. Holger Ursin og Hege Eriksen 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Kognitiv Aktiverings Teori (CATS) - En alarm - En øget aktivering En subjektiv oplevelse af load En subjektiv oplevelse af stress responset Bearbejdning/ filtrering af load Load Er Hjerne Stress respons Input Stimuli Stress Stressor Konsekvens Stimulus forventning (Fordrejning) Træning Nedslidning Kort tid Opbyggende langvarig Nedbrydende Respons udfalds forventning 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Hvad gør stressresponset (alarmen) for dig? En generelt alarm som øger den fysiologiske aktivering fra et niveau til et andet Starter når noget savnes, truer, eller når der findes en forskel mellem hvad som bør være der og det som faktisk findes Typisk ubehagelig - motiv for handling Livsnødvendig, basal, og kan lede til sygdom hvis den bliver kronisk Det er dynamisk 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Psykologiske forhold og processer som modererer størrelsen på stressresponset Uafhængig Versus afhængig For- drejning (forsvar) Forud- sigelighed STRESS Commitment Timing Varighed Mønster af aktivering Intimitet Versus Isolering Nyheds værdi Udfalds forventning Samarbejde Versus konkurrence Følelse af kontrol Udløb for Frustration (eg, social støtte) Impulser Versus moral Andre oplevede Mål/konflikter Tidligere erfaring 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Det adaptive fysiologiske stressrespons…og det ikke fuldt så adaptive stressrespons Det hensigtsmæssige respons er dynamisk i størrelse og tid, i forhold til den grad af belastning en stressor inducerer. Gentagen aktivering Mangel på adaption ved gentagen aktivering Kronisk aktivering Manglende aktivering McEwen, 2006 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Stressresponset og præstations kurven 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Manglende præstation kan også bero på manglende motivation…. Kapacitet Arbejds- præstation Vilje Mulighed Blumberg & Pringle, 1982 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Stressresponset tager ikke højde om du er på arbejde, hjemme eller på ferie….. Alle stressresponser er ikke arbejdsrelaterede Samme systemer sættes under pres i fritiden Vekselvirkninger mellem arbejde, fritid og søvnmønster God søvn er vigtigt for at modvirke de dårlige effekterne af stressresponset 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Individets plads i arbejdsmiljøet og mulige konsekvenser af stressresponset Kilder til stress Symptom på stress ’Sygdomme’ Arbejdets karakter Individsymptomer Forhøjet blodtryk Depressivitet Irritabel Øget alkohol indtag Brystsmerter Hjerte-kar Mentale Plads i organisationen Relationer på arbejde INDIVIDET Karriereudvikling Virksomhedssymptomer Højt fravær Høj udskiftning Dårlig relation til andre virksomheder Dårlig kvalitetskontrol Strejker Ulykker Handlingslammet Hjem-arbejde relation Organisationsstruktur- og -klima Cooper & Marshall, 1976 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Hvad stresser lærere –hvornår går stressreaktionen i gang i skolemiljøet? Alarmen starter når noget savnes, truer, eller når der findes en forskel mellem hvad som bør være der og det som faktisk findes Husk: Alarmen har dynamisk Betydning Hvornår går alarmen i skolesituationen… Arbejdsmængde Rollekonflikter Tidsmangel Dårlige relationer til elever og forældre Støj og dårlige lokaler Manglede anerkendelse fra samfund og ledelse Etc. 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Betyder dette at al ARBEJDSSTRESS er individuel? NEJ - bestemt ikke Flere af de psykologiske processer, der forårsager, eller modererer, stressresponset kan med fordel forebygges på organisatorisk og ledelse niveau samt på arbejdsproces niveau. Hvordan man leder, fordeler og tilpasser arbejdet er af meget stor betydning. Man kan ikke tage individet ud af sin sociale kontekst, eller se bort fra hvordan individet påvirkes af det omliggende samfund og hvordan dette påvirker arbejdsklima og gruppeprocesser. 2007 rpe@arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø