Stress og stresshåndtering for læger – om læger

Præsentationer af emnet: "Stress og stresshåndtering for læger – om læger"— Præsentationens transcript:

1 Stress og stresshåndtering for læger – om læger
Nanna Eller Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital

2 Kort oversigt Hvad er stress? Stress og sygdom
Psykisk arbejdsmiljø og stress (og læger) Håndtering af stress (hos læger) Kollegialt netværk

3 Stress er dyrt Statens Institut for Folkesundhed (2006):
Forkorter middellevetiden med ½ år Kræver årligt Ca indlæggelser besøg hos e.l. 1 mio fraværsdage Knap 3000 førtidspensioner

4 Mange tilgange - mange meninger
Psykologer Sociologer Læger Antropologer Stress Terapeuter Filosoffer Adfærdsbiologer Økonomer

5 Stressor / stress / stress-relateret sygdom
fysisk / psykisk intern / ekstern Person med STRESS

6 En ”definition” på stress
Stress er aktivering af de allostatiske systemer Stress er karakteriseret ved katabolisme, anspændthed og ulyst

7 Stress Glæde Mani Angst Depression Anspændthed Travlhed Lyst Ulyst
Agiteret depression Stress Travlhed Depression Glæde Lyst Ulyst Stupor

8 En normal reaktion på belastning
Aktivering af de allostatiske systemer: det sympatiske nervesystem den hypothalamo-pituitære-adrenerge akse, HPA-aksen. Tid Stress Udfordring / belastning recovery

9 Stress og symptomer/sygdom
Svær og langvarig stress Langvarige fysiologiske ændringer hos de fleste. Langvarige psykiske gener hos alle og varig psykisk sygdom hos disponerede. Let - middelsvær stress Fysiologisk skadelig virkning hos genetisk disponerende eller forbigående hos alle. Forbigående psykiske symptomer hos de fleste, langvarige hos disponerede. Basal stressreaktion Normal og uskadelig tilstand, der er psykisk stabiliserende og udviklende.

10 Stress-symptomer Kognitive: Emotionelle Somatisk Adfærd
Hukommelses- og koncentrationsproblemer Emotionelle Irritabilitet, angst, mistet lyst, depression Somatisk Søvnproblemer, træthed, svimmelhed Trykken for brystet, hjertebanken, forhøjet blodtryk, maveproblemer, Forværring i fx astma, gigtlidelser, sukkersyge etc. Adfærd Social tilbagetrækning Øget brug af stimulanser

11 Stress – hvornår? Stress opstår, når kravene overstiger ressourcerne
Ressource-stærk Ressource-svag Stress opstår, når kravene overstiger ressourcerne

12 Disposition for stress
Arv – genetisk disposition Miljø Hvordan havde ens mor det, da man var foster? Hvordan har man haft det som barn? Hvordan har man haft det som voksen?

13 Barkers Hypotese: Lav vægt som 1-årig var associeret med hjertekar-død som voksen (5654 mænd født i Hertfordshire, Lancet 1989) Fødselsvægt var inverst associeret med blodtryk ( årige drenge og 3259 mænd, BMJ 1989) Lille hovedomfang og lavt BMI ved fødslen var associeret med øget hjertekar-død som voksen (1586 mænd i Sheffield, BMJ 1993)

14 Psykisk belastning af moderen er associeret med øget risiko hos børnene for
Nedsat fødselsvægt Øget HPA-akse- aktivitet Udvikling af hypertension og hjertesygdom Risiko for angst, depression og ADHD-symptomer

15 Arbejdsbetinget stress
Store psykiske krav og lille social støtte er associeret med øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, i hvert fald hos mænd øget risiko for depression

16 De seks guldkorn om et godt psykisk arbejdsmiljø
Tilpas mængde krav Indflydelse Mening Forudsigelighed Social støtte Anerkendelse (Kilde: Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø)

17 Læger og stress Forebyggende faktorer: Risikofaktorer:
Store personlige ressourcer Stor indflydelse Stor mening Stor anerkendelse Store krav: tempo – kvalitet – følelsesmæssigt - personligt Uforudsigelighed Begrænsede ressourcer Risiko for fejl Offentlig udhængning Jokere: Familie – venner - kolleger

18 Accelererende tendens til:
Større enheder med flere læger, sygeplejersker og andre faggrupper Større produktion med flere patienter med færre sengedage Flere differentialdiagnoser og mulige analyser Øget krav om dokumentation Større risiko for kritik / klager

19 Overhead fra 1997: Forslag til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø på hospitaler
Reduktion af antal interpersonelle relationer Nedsætte antal nye patientkontakter Nedsætte antal kolleger / faggrupper Reduktion af informationsmængden Øget relevant feedback Langsommere ændringstakt i organisationen

20 Tre pointer om stresshåndtering
Stands ulykken! Erkend, at du er stresset Tal med andre om dit arbejde og dine symptomer Forstå sammenhængen mellem belastning og symptomer Lav en liste over, hvad der gør dig glad og hvad der er svært Tag kontrollen Få hjælp til at ændre dit arbejde

21 At nedsætte kravene Personligt Nedsætte ambitionerne
Tage mod praktisk hjælp Gå på kompromis med bolig og mad Være sammen med sine børn På afdelingen Afgrænse opgaverne Være fælles om opgaver / flere med samme kompetence Aftale tilstrækkelig tid

22 At øge ressourcerne Personligt Holde fri
Helt fri! – slukke mobiltelefon og undgå at tjekke mail Være sammen med andre om sjove ting Motionere Meditere På afdelingen Rationalisere opgaver Undgå at læger laver ikke-læge arbejde Anerkende indsatsen Sociale aktiviteter

23 Mindfulness At være i stedet for at gøre
At være opmærksom på en særlig måde: med fortsæt i nuet på en ikke dømmende måde En begynders sind – nysgerrighed, åbenhed og accept Åndedrætsmeditation

24 Forebyggelse af stress (1)
Tal om jeres arbejdsmiljø Fordi man selv bliver opmærksom på det Fordi andre kan hjælpe med at vurdere, hvad der er rimeligt Trives du / I? Er det rart at være på afdelingen? Kan man sige fra?

25 Forebyggelse af stress (2)
Forsøg at ændre fokus fra person til rolle Og fra den enkelte til afdelingen Gøre problemstillingerne konkrete Hvilke arbejdsopgaver – hvor lang tid – hvilke kompetencer? Information – om hvad – hvor skal den bruges? Er opgaverne klare og fordelt rigtigt? Hvem har ressourcer, og hvem er belastede? Hvem har kompetencerne? Kan arbejdet organiseres bedre?

26 Stressede læger En svær gruppe: Højtuddannede Problemløsere Ambitiøse
Og samtidig er almindelige mennesker

27 Professionel og menneske
Hvad skal en læge kunne? Hippokrates: altid trøste, ofte lindre, sjældent helbrede. Hvad skal jeg kunne? Hvad oplever jeg glæde ved at kunne / gøre? Karriere-vejledning

28 Kollegialt netværk Personlig støtte og rådgivning fra andre læger, der arbejder frivilligt og ulønnet Ingen registrering af persondata Problemstillinger såsom: Arbejdsmiljøproblemer - Vold og trusler om vold – Klagesager – Misbrug – Udbrændthed - Personlig krise – Sygdom – Familieproblemer – Kriminalitet Kan formidle kontakt til behandlere

29 Det kollegiale netværk
Telefon: , har normalt åbent mandag til fredag kl Mail: Liste med rådgivernes kontaktoplysninger kan findes på

30