Etniske minoriteter Ung og anderledes - eller som danskere er flest

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
Advertisements

Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Temadag om unge og stofmisbrug
Forhold på arbejdsmarkedet efter uddannelsen 13. uge 2007.
Kulturmøder og kulturforskelle
Rehabiliteringscenter for etniske kvinder i Danmark  Etableret som 4 årigt forsøgsprojekt i 2004  Finansieret af SATS puljen- statsmidler  Evalueret.
ET ANSTÆNDIGT DANMARK MØDE 2 – 3 SEPTEMBER 2011 BRANDBJERG HØJSKOLE
Livsvilkår for børn på asylcentre
Det svære liv i en sportstaske
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Børnerådet Danske børns trivsel Lisbeth Zornig Andersen
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Seksuelle overgreb mod børn i Danmark
Flygtninge med traumer
Psykoedukation til unge i OPUS
Ved sous- chef Said Akrim
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Underviser Ronny Højgaard Larsen
Integration på arbejdsmarkedet 19. juni 2008
Information til samfundet og politikere
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Elevenstrivsel.dk Målgruppe Sårbare elever Årsag: -Stress -Forældres skilsmisse -Generel uro i familien -Forventningspres -Uddannelsespres -Et særligt.
Støvring den 11. september 2007
T. Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Integrationsinitiativer på børne- og familieområdet. Hvad ved vi
Noemi Katznelson, Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering Forventningseksplosion – alt skal være godt.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
TEMA-EVENT OM KØN, KROP OG KOMPETENCER KØBENHAVNS UNIVERSITET 17/11/2010 Uniformerede mænd og maskuliniteter.
Børns omsorgssituation og trivsel
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Sårbarhed hos børn og unge
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Sexuel udvikling Anette Løwert.
Fritidshjemmet Villaen Per Schultz Jørgensen 10. Oktober 2012
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Se signalerne på depression hos unge
Tryghed blandt unge nydanskere Tryghed med brune øjne – indblik i unge nydanskeres håb og ønsker. Resultater fra en undersøgelse gennemført af CeFU og.
Røde Kors Årsmøde Psykolog Nina Wehmeyer Psykosocial støtte i Danmark
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
Disposition Præsentation af emne Mobning
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
Oplæg om mentor og tutorordningen mm. i hg-afdelingen på Skive Handelsskole Klasselærerkursus d. 10/
PTSD Post Traumatic Stress Disorder Diagnose: F 43.1
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
Er foreningerne for alle – eller bare for de fleste?
Angst & OCD ? ”Koncert mod Angst” Hvad er …. Viborg Musiksal
Stress En folkesygdom?.
SSP-samrådets årsmøde 2015 – onsdag d. 18. marts 2015
Psykoedukation skizofreni
Psykoedukation skizofreni
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten Alkoholkoordinator / Afd. for sundhedsfremme og forebyggelse,
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Drives af LOKK (landsorganisationen af kvindekrisecentre) Rådgivning for unge, fagfolk og forældre – alle kan være anonyme Oplæg og undervisning Hotline.
Unge og mobning Sarah Amann Mortensen 1.
Post traumatisk belastningsreaktion
Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse
Læge Poul Lundgaard Bak
Post traumatisk belastningsreaktion
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp
Præsentationens transcript:

Etniske minoriteter Ung og anderledes - eller som danskere er flest Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Odense den 20. marts 2013 Interessegruppen for Socialpsykiatrimedarbejdere

Godt nyhedsstof… Etniske unge gør oprør Etnisk Ung, en åben rådgivning under Landsorganisationen af kvindekrisecentre Unge nydanskere træner til politiskolen Fra dr nyheder Fra andengenerations indvandrer til førstegenerations håndværker www.orbicon.dk

Migration

Hvorfor flytte? Frivillig migration Pull factor Bedret livskvalitet – varmere klima Bedre levestandard - løn- og/eller arbejdsvilkår Bedre sociale forhold – offentlige ydelser Familie, venner, ægtefælle

Hvorfor flytte? Tvungen migration Push factor Naturkatastrofer Krige, etniske udrensninger Flugt fra forfølgelse Hungersnød

Migration Integrationsmåder Assimilation Fuldstændig i den nye kultur Begge kulturer Marginalisation At leve isoleret Segregation Den ”gamle” kultur

Migration Integration Assimilation Segregation Marginalisation At forene til et hele Assimilation At leve fuldstændig i et lands kultur Segregation Adskillelse af befolkningsgrupper Marginalisation

Migration - faser mellem kaos og frigørelse 1. fase - Honey moon Fortrøstningsfuld, ser muligheder >< uro, krise, sorg Udviklingsopgaven: At bearbejde tab Faremomenter: overtilpasning/benægten af tab/akut psykose

Migration - faser (cont) mellem tilknytning og isolation Udviklingsopgaven: Bearbejde ambivalente følelser overfor det nye land Faremomenter: Nostalgisk fastlåsthed. Obs. evt. tilbagevenden

Migration - faser (cont) 3. fase - livslang? mellem udvikling og stagnation Udviklingsopgaven: Fremtidsorientering (forblive i det nye land) Faremomenter: Resignation

Migration Pre-migrationen Rolle, status Arbejde Mad Hjem Økonomi Sprog Kernefamilie Storfamilie Venner Samfundsmæssigt delte sociale værdier Hjemegn Politisk og religiøst tilhørsforhold

Post-migration Marginaliseret sprog Kernefamilie Marginaliserede sociale værdier Religiøst tilhørsforhold At føle sig velkommen i det nye land

Migration At navigere i ”System-Danmark” Nyt sprog Nye kulturelle værdier Arbejde

Migration Stress - sårbarhed Mange undersøgelser - ikke endeligt konklusive Udvandring af særligt sårbare individer eller er det de robuste og sunde, som emigrerer? Bosættelse i værtslandet Sproglig forskelle = belastning Talmæssigt beskedne grupper = belastning

Tilpassede eller utilpasede unge Fra familier med social problematik, ikke specielt med anden etnisk baggrund end dansk Unge fra traumatiserede familier Samfundets strategi i forhold til de unge Integration, assimilation, separation og rejektion De unges strategi i forhold til samfundet og forældrene Integration, assimilation, separation og marginalisering

PTSD

PTSD PTSD kan ramme alle Ens symptomerne ved primær og sekundær PTSD Primær PTSD: Den det konkret går ud over Sekundær PTSD: Familie, venner, behandlere, lærere, kontaktpersoner... Ens symptomerne ved primær og sekundær PTSD

PTSD - symptomer Der skal være et traume, som er en ekseptionel svær belastning af katastrofekarakter Dog: Ikke alle udvikler PTSD efter et/flere traumer Nogle får PTSD symptomer, selv om traumet er af ”mindre karakter”

PTSD - symptomer (2) Genkalder sig traumet/påtrængende erindringer Amnesi Flash back På alle sanser Ikke psykotisk Giver angst/ubehag ”Kommer pludseligt”

PTSD - symptomer (3) Ind- eller gennemsovningsbesvær, mareridt Irritabilitet eller vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Øget alarmberedskab Øget støjfølsomhed Isolationstendens Mistro Føler sig som ”levende død” Overlevelsesskyld

PTSD - symptomer (4) Fysiske skader efter tortur Somatiske klager Smerter Hovedpine, smerter i fødder, ben, ryg, nakke, skulder, mave og bryst Problemer med Vejrtrækning, fordøjelse, svimmelhed, træthed, termoregulering Sociale problemer Problemer i familien, intet arbejde, dårlig økonomi, problemer med at følge med i sprogundervisning osv.

Ud over PTSD'en lever de med Sorgreaktion over tab Familiemedlemmer Ejendom Identitet Forsørgelsesgrundlag At have et liv i eksil Uafklarede forhold Økonomi Bolig Sociale forhold generelt Alt i alt: Den basale tryghed er truet

PTSD - tortur, fængsling og kontroltab Det ultimative kontroltab og en ”villet skade” Behovstilfredsstillelse Forudsigelighed I alarmberedskab Manglende tidsfornemmelse

PTSD Egenomsorg/omsorg for den professionelle Viden Supervision Erfaringsdeling Forskelligartede opgaver i arbejdet En levende fritid Se realistisk på målene med arbejdet Mødet Relationen

Der er forskel på de unge Familiesammenført Flygtning med familien Uledsaget ung Født og opvokset i Danmark Forældrenes evne til at passe på den unge

Det at være ung… Muligheder og åbenhed Sårbarhed og udsathed Mange arenaer og –skift Kroppen ændrer sig, seksualitet, følelsesliv Selvforståelse og identitet Arbejde/uddannelse Venner, familie, netværk

At være ung i Danmark At falde mellem to kulturer Hjemme Skole, fritid, venner/netværk Hvem passer ”de gamle”? Et ønske om uddannelse >< kan forældrene klare sig selv? Hjælp fra familien eller Plejehjem Er der relevante tilbud til forældrene i den offentlige sektor

Undersøgelsen om trivsel og mistrivsel 6,2 % med én eller to forældre fra ikke-vestligt land (indvandrere eller efterkommere) Typisk opvokset/levet det meste af deres liv i DK Næsten 50 % fra Tyrkiet eller Mellemøsten Forældrene : Mor grundskole = 33,2% (men 11,2% hos oprindeligt etnisk danske) – ikke korte eller længerevarende udd. men ofte længerevarende

Undersøgelsen om trivsel og mistrivsel De etnisk unge fordeler sig på uddannelserne som de oprindeligt etnisk danske – men betydelig social mobilitet Skelsættende begivenheder i barndommen – der er forskel på én parameter: Ikke mange etnisk ikke-danske unge har oplevet alkohol problemer i hjemmet

Undersøgelsen om trivsel og mistrivsel Livet lige nu og selvtillid Ingen forskel Overvejelser om selvmord Flere blandt unge kvinder med anden etnisk baggrund (31 %) mod 19,5% blandt alle unge kvinder Følelsen af isolation Ingen sammenhæng Selvskade – cutting Alkohol Lidt tvetydigt, flere kvinder med minoritetsbaggrund, men også flere helt uden alkohol brug/misbrug Kriminalitet Ca. 13,5 % med minoritets baggrund mod 6,1 % har erfaring med alvorligere kriminalitet

Undersøgelsen om trivsel og mistrivsel Mobning 18,9% af alle unge er blevet mobbet (9,3% for anden etnisk baggrund – særligt drengene er ikke) Popularitet Flere med anden etnisk baggrund end dansk føler sig hhv. mere og mindre populære Stress Øget tilbøjelighed – især hos kvinderne Vurdering af helbred Ingen forskel Kropsproblematiker Over 50 % af kvinder med anden etnisk baggrund tænker ofte eller altid over vægten Anaboliske steroider Flere med anden etnisk baggrund overvejer eller har taget (mændene)

Kilder (til inspiration) Alberdi F, Nørregaard C, Kastrup M et al: Transkulturel Psykiatri. Hans Reitzels Forlag. 2002 Christensen LB, Sundby A. Tandsundhed blandt børn med forskellig etnisk baggrund. Københavns Kommune (2008) Jensen HE, Holstein BE: Sundhed og trivsel blandt indvandrere, efterkommere og etniske danskere i 5., 7. og 9. klasse. Statens Institut for Folkesundhed (2010). Singhammer J. Etniske Minoriteters Sundhed. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland (2008) Nielsen JC, Sørensen NU, Osmec MN: Når det er svært at være ung i Danmark – unges trivsel og mistrivsel i tal (2010)

Har vi nu svaret?? Ung og anderledes – eller som danskere er flest? Alle skal behandles forskelligt – i øjenhøjde, hvor han/hun er… Hvor stor betydning har baggrunden? Hvad skal vi gøre? Racist eller halalhippie? Racist: person, som mener man kan rangordne andre – så nogle er overlegne Hahalhippie: person som er overdrevent, nærmest ukritisk tolerant over for flygtninge og indvandrere