Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier At være eller ikke være – danske kunstneres placering på arbejdsmarkedet Maria da Paz Campos Lima Lissabon Universitet (USCTE) Carsten Jørgensen FAOS, KU Insiders og outsiders – den danske models rækkevidde Sociologisk Institut, KU, 11. oktober 2011 Sted og Dato

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Disposition 1. Hvad er en freelancer. Fri fugl eller daglejer? 2. Hvad forstås ved det kulturelle arbejdsmarked? En definition 3. Beskæftigelsen i den kulturelle sektor 4. Kunstnernes arbejdsmarked i Danmark 2008 i forhold til jobstatus, arbejdstid og sidebeskæftigelse 5. Kunstnerne og den danske model 6. Spørgsmål - kan kunstnerne overhovedet sikres bedre i deres beskæftigelse? Sted og Dato

Freelancer. Fri fugl eller daglejer Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Freelancer. Fri fugl eller daglejer Hvad er en freelancer? En selvstændig uden ansatte Hvor arbejder freelancerne? Freelanceren og den danske model Kunstnerne versus andre freelancere Kunstnere er insidere på enkelte områder Fri fugl eller daglejer? Sted og Dato Dias 3 3

Definition på kulturel beskæftigelse Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Definition på kulturel beskæftigelse ”Totaliteten af aktive arbejdstagere, der enten besidder et kulturelt erhverv, eller arbejder med en økonomisk enhed inden for den kulturelle sektor” Sted og Dato

Definition på kulturel beskæftigelse Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Definition på kulturel beskæftigelse Den kulturelle sektor omfatter: Industrielle sektorer, der producerer kulturelle produkter med henblik på masse reproduktion, masse-formidling og eksport (for eksempel en bog, en film, en lydoptagelse, video) Ikke-industrielle sektorer, der producerer ikke-reproducerbare varer og tjenesteydelser, hvis formål er at blive ‘forbrugt’ på stedet (en koncert, et teaterstykke, et kunstværk, en udstilling). Sted og Dato Dias 5 5

Definition på kulturel beskæftigelse Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Definition på kulturel beskæftigelse Områder Sektorer Undersektorer Karakteristika Ikke industrielle sektorer Billedkunst Kunsthånd-værk Malerier m.m. Skulptur Fotografi Skabende kunst Copyright eller potentielt ophavsretligt beskyttede Værker Scenekunst Teater, dans, cirkus, gøgl Udøvende kunst Forbruges på stedet Kulturarv Biblioteker; museer, arkiv Formidlende Sted og Dato Dias 6 6

Definition på kulturel beskæftigelse Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Definition på kulturel beskæftigelse Områder Sektorer Undersektorer Karakteristika Industrielle sektorer (også kaldet kulturelle industrier) Film og video Produktioner Distribution Outputtet er baseret på copyright TV og radio Computerspil Musik Indspillet musik Indtægterne af forvaltnings-selskaberne Bøger og tryksager Skribent-virksomhed Bogudgivelser Sted og Dato Dias 7 7

Beskæftigelsen i den kulturelle sektor 2004 i EU25 og Danmark Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Beskæftigelsen i den kulturelle sektor 2004 i EU25 og Danmark I Danmark er andelen af selvstændige i den kulturelle sektor (12,6%) meget lavere end EU25 gennemsnittet (28,8%) Andelen af midlertidigt ansatte er også lavere i Danmark (13,3%) end i EU (17,0%) Andelen af deltidsjob er højere i Danmark (31,0%) end i EU (25%), ligesom andelen af sidebeskæftigelse, som er på 19,2% i Danmark og 6,0% i EU Andelen af højtuddannet arbejdskraft er højere i Danmark (51,5%) end i EU som helhed (46,8%) Væsentlige forskelle – mest markant hvor ? Sted og Dato Dias 8 8

Beskæftigelsen i den kulturelle sektor 2004 i EU25 og Danmark Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Beskæftigelsen i den kulturelle sektor 2004 i EU25 og Danmark Hvad angår uddannelse, selvstændigt arbejde og midlertidigt arbejde står Danmark derfor som et land, hvor kulturelle arbejdere har mindre sandsynlighed for at blive outsidere, end kunstnere i EU25 - mens de har større sandsynlighed for at blive outsidere, hvad angår andelen af deltidsarbejde og sidebeskæftigelse. Derimod er kulturelle arbejdere i Europa mere tilbøjelige til at være outsidere, hvis man tager vægten af selvstændigt arbejde og midlertidigt arbejde i betragtning. Hvilken vej går udviklingen? Sted og Dato Dias 9 9

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Kunstnernes arbejdsmarked i Danmark 2008 i forhold til jobstatus, arbejdstid og sidebeskæftigelse Danmarks statistiks inddeling af kunstnernes arbejdsmarked NACE rev 2; og Branchekode 2007 Kode/aktivitet 59.11.10 Produktion af film og videofilm 59.11.20 Produktion af tv-programmer 59.12.00 Aktiviteter, der udøves efter produktion af film, video- og tv-programmer 90.01.10 Teater- og koncertvirksomhed 90.01.20 Selvstændigt udøvende scenekunstnere 90.02.00 Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst 90.03.00 Kunstnerisk skaben Sted og Dato Dias 10 10

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Kunstnernes arbejdsmarked i Danmark 2008 i forhold til jobstatus, arbejdstid og sidebeskæftigelse Konklusion i forhold til insider/outsider problematikken i forhold til jobstatus, arbejdstid og sidebeskæftigelse Intern differentiering: Jobstatus Delsektorer, hvor arbejdstagerne har større sandsynlighed for at blive outsidere pga. at selvstændigt arbejde dominerer: Selvstændigt udøvende scenekunstnere og Kunstnerisk skaben Delsektorer, hvor arbejderstagerne har større sandsynlighed for at blive insidere pga. at lønmodtager arbejde dominerer: Teater- og koncertvirksomhed og Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst og Produktion af film og videofilm og Produktion af tv-programmer og Aktiviteter, der udøves efter produktion af film, video- og tv-programmer Sted og Dato Dias 11 11

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Kunstnernes arbejdsmarked i Danmark 2008 i forhold til jobstatus, arbejdstid og sidebeskæftigelse Arbejdstid Delsektorer, hvor arbejderstagerne har større sandsynlighed for at blive outsidere pga. en høj forekomst af deltidsarbejde: Teater- og koncertvirksomhed og Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst Bijob Delsektorer, hvor arbejderstagerne har større sandsynlighed for at blive outsidere pga. en høj forekomst af sidebeskæftigelse: Alle (ca. hver fjerde) undtagen Udøvende og Skabende kunstnere – statistisk set I alt er der er flere bijobbere end deltidsjobbere – 25% mod 16% Sted og Dato Dias 12 12

Kunstnerne og den danske model Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Kunstnerne og den danske model Ét er intern differentiering, fordi… Der er flere medlemmer i kunstnernes forbund end der er kunstnere i statistikken: Det betyder anden sidebeskæftigelse og perioder mellem jobs for alle - undtagen en kerne af fastansatte musikere, dansere og skuespillere på nationalscenerne Gennemsnitskunstneren er freelancer med mange jobs Hvad betyder det for kunstnernes placering i forhold til den danske model? Sted og Dato Dias 13 13

Kunstnerne og den danske model Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Kunstnerne og den danske model Fagforeningsmedlemsskab: Ikke dækket Kunstnerne er alligevel i høj grad medlemmer. Hvorfor det? Overenskomster: Ikke dækket Kunstnernes aftaler er baseret på tariffer Sociale goder som i overenskomster og funktionærloven: Ikke dækket - Kunstnernes placering mellem lønmodtager og selvstændig – vigtig for hele forståelsen af kunstnerne og den danske models rækkevidde Sted og Dato Dias 14 14

Kunstnerne og den danske model Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Kunstnerne og den danske model Efteruddannelse: Ikke dækket På egen bekostning - eller legater A-kasse: Ikke dækket På egen bekostning, men jobstatus er afgørende Lønforhold: Ikke dækket af et lønsystem - Et virvar af indtægtskilder: A-indkomst, honorarer, royalties og legater Sted og Dato Dias 15 15

Kunstnerne og den danske model Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Kunstnerne og den danske model Centralt spørgsmål: Kan kunstnerne blive omfattet af den danske model – kan de på en eller anden måde sikres i deres beskæftigelse? Hvad skulle der i givet fald til – forhindringer og muligheder: - i forhold til fagforeningsdækning og OK-dækning? - i forhold til lovgivningen? - hvad kunne kunstnerne selv gøre ved situationen? Sted og Dato Dias 16 16