Peter Nedergaard: Hypotesetest Dagsorden Hvad er hypoteser? Hypotesernes funktion Kvantitative og kvalitative undersøgelser Spørgsmål vedr. øvelsesopgaven

Hypoteser = Forventninger Propositions Tæt på problemstillinger, men mere præcise end disse Bindeleddet mellem teori og empiri

Resultatet af en tragtform: litteratur forskningsspørgsmål (RQ) problemstilling hypotese

Formålet med hypoteser: sikre, at fremskaffelsen af viden sker både systematisk og vidensforøgende kan anvendes på både kvantitative og kvalitative kilder redskab til at strukturere den videnskabelige proces

Durkheim Et eksplicit formuleret udsagn udledt logisk af den eksisterende teori Klassisk eksempel: hypotese hos Durkheim: H: Selvmordsraten er højere for protestanter end for katolikker

Hypotese – definition: En påstand om virkeligheden, som man undersøger for at finde ud af, om den er sand eller falsk. Afprøves i forhold til udvalgte observationer af virkeligheden = empiri = data = kilder

Hypoteser – induktion/deduktion Deduktion = fra hypotese til empirisk undersøgelse   Induktion = fra empiriske data/kilder og tildannelsen af teori og evt. hypoteser

Konservativ test eller most likely design? Konservativ test: hvis et resultat fås her, kan man forvente lignende resultater andre steder. Hypotesen har odds imod sig. Most likely test: Hypotesen har let spil. Kan alligevel være interessant at afdække, hvis det ikke er sket før.

Teori og hypoteser Hypotesers funktion: Konkretisere den eksisterende litteratur til noget, som faktisk kan undersøges empirisk. Undersøgelser bør designes, således at der i hvert fald er mulighed for, at påstande kan falsificeres. Hvis hypotesen er gennemtænkt, bliver man klogere, uanset om ens hypotese afvises eller accepteres.

Teori = eksplicitte, intersubjektivt overførbare forestillinger om virkeligheden, der er på et vist abstraktionsniveau og under anvendelse af definerede begreber indeholder påstande om sammenhænge.

Hvorfor hypotesetest: Kan virkeligheden ikke tale for sig selv? Nej, den præsenterer sig ikke på et sølvfad. Især ikke i statskundskaben, hvor begreber som stat, folk, identitet osv. ikke kan iagttages.

Hypoteser Tvinger os til at præcisere de vigtigste begreber. Afgrænser også, hvad vi kan studere. Emnemæssigt og tidsmæssigt. Vi kan lave en stringent afrapportering, som er gennemskuelig for andre.

Valg af hypoteser Testbarhed Vovede – ”bold” – Vælg den stærkeste hypotese, der ikke er blevet falsificeret En meget sikker hypotese kan derimod være uinteressant Simpelhed – Ockhams ragekniv Man skal ikke knytte alle mulige betingelser til.

Kvantitativ versus kvalitativ hypotesetest Samme logik, men forskellige konventioner Kvantitativ: Mange tests bygger på, at man skal være mere end 5 pct. sikker på, at resultaterne kan generaliseres.

Kvalitativ hypotesetest Klargøre kriterier for, hvornår en hypotese afvises hhv. accepteres: 1) Triangulering: tiltroen til en hypotese øges, hvis den testes ved hjælp af flere teoretiske vinkler, metoder, datakilder og begreber. 2) Dokumentation: man skal dokumentere, hvad man gør.

Kvalitativ hypotesetest 3) Datagrundlag: Det skal tydeligt fremgå, hvad der ligger til grund for datavalget. 4) Konklusioner: Skal være tydelige. 5) Overraske: Fokus på det usete. Ny viden. 6) Informanter: kan validere, men må ikke ændre kritiske konklusioner.

Planlægning af hypotesetest Vedvarende møde mellem teori og empiri En iterativ proces Vekselvirkning mellem teori, forskningsspørgsmål og svaret på disse.

Fællestræk mellem kvantitative og kvalitative undersøgelser Hypotesetest gælder begge steder Vekselvirkning mellem induktion og deduktion

Spørgsmål vedr. øvelsesopgaven