Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder 9.september 2012.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kollegavejledning i teori
Advertisements

Erfaringer med kollegavejledning i skolen
Undervisningens medialisering - en udfordring på mange måder
Funktionelle perspektiver på mediebrug
Digitalisering og medialisering – en udfordring på mange måder
Digitalisering og medialisering på pædagoguddannelsen
Digitalisering og medialisering
Design för lärande i en digital, multimodal lärmiljö
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Interaktion med Digitalisering af læringsrummet, august 2013 Charlotte Højrup, EF Digital.
Læringscentret og nye vejledningsformer
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Lektor Rasmus Fink Lorentzen
Mediepædagogik og didaktik
Nye teknologier og digitale læremidler - dansk
Udvikling af mediepædagogisk praksis – med fokus på film og levende billeder 6. Marts 2012.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Undervisningens medialisering og ny mediepædagogisk praksis
Mediepædagogisk vejledning
Ny mediepædagogik og didaktisk praksis i et innovativt læringsmiljø
Digitalisering, medialisering og skoleudvikling 13. marts 2012.
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Udgangspunkt • Hvorfor taler alle om it, når det i virkeligheden handler om kultur, medier og læring? • Hvorfor er fælles mål og progression så populære,
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Unge og undervisningens medialisering
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
UNDERVISNINGENS MEDIALISERING - en udfordring på mange måder
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Mediepædagogik og didaktik
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
Hensigtsmæssigt (e)læringsdesign
Mål og metoder i filmpædagogisk arbejde. Den filmpædagogiske trekant.
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
EU Kids Online arch/EUKidsOnline/Home.aspx.
LÆREMIDLER I EN PRAKSIS. Vurdering af Filmlinjen.dk Giv en vurdering af denne ressource Inspiration: Martin Brandt-Pedersen: Filmfagligheden der blev.
Vejledning af elever og kolleger – en udfordring for alle Kolding, 3. oktober 2012.
Gendering ICT in everydaylife ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderi ngictineverydaylife/
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Medialisering og organisationsudvikling 25. April 2012.
Unges mediekultur 25. April 2012.
Unge og undervisningens medialisering
Børns og unges mediekultur Hørsholm, Børn og unges mediekultur Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes.
Undervisningens medialisering Hørsholm,
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Digitalisering og medialisering
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
PROGRAM Udgangspunkt Digitalisering og medialisering
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
PLC og mediepædagogisk vejledning Taarnby, 25. september 2012.
Kollegavejledning i praksis Eksempler til diskussion.
SKOLE og PLC 23. Oktober Medier som vinduer og rammer.
Digitalisering og medialisering Flakkebjerg,
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Udvikling af det mediepædagogiske håndværk 13. marts 2012.
MEDIEPÆDAGOGISK VEJLEDNING. Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – Efter år 1: Barrierer: kan… ingen vejlederkultur og for meget brandslukning.
Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling 7. Maj 2012.
”Filmen er et af vor tids vigtigste kulturelle udtryk
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Præsentationens transcript:

Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder 9.september 2012

GiveMeFive

Udgangspunkt • Billedmedier er en grundlæggende måde, hvorpå vi forstår og navigerer i verden • Billedmedier er særlige udtryksformer, sprog og fagligheder • Billedmedier er synsmåder, fortolkninger og læringsmønstre • Fokus skal rettes mod de enkelte genrer, æstetik og formsprog • Der skal udvikles et helt andet udsigtspunkt, som sikrer en bred mediebaseret kultur- og læringsforståelse

Mediepædagogik … defineres som et dynamisk begreb, der til stadighed reflekterer over sammenhængen mellem børn, unge og medier, og som udvikles i spændingsfeltet mellem mediepædagogisk praksis, mediepædagogisk empiri og mediepædagogisk teori … (Læring med levende billeder, s. 60)

Perspektiver

0( )/EUKidsOnlineIIReports/Final%20report.pdf

Børns og unges mediebrug • Digitale og mobile medier er i fokus • Medier, formater og aktiviteter blandes - konvergens • Primær og sekundær mediebrug - kulissemediebrug • Kommunikation, information og oplevelse • Lukkede og åbne platforme og sociale sites • Mediering og remediering • Medialisering: Indirekte og direkte

Den pædagogiske dagsorden udfordres LærerElev Mediepædagogisk udfordring Undervisning Skolens læringskultur Fagdidaktisk projekt Uformelle læringskompetencer

De fem benspænd … • Hvordan understøttes pædagogisk praksis? • Hvordan udfordres den pædagogiske dagsorden? • Hvordan udfordres fagforståelsen? • Hvordan udvikles nye måder at lære på? • Hvilke særlige ressourcer er levende billeder i den forbindelse?

De fem udfordringer…

UNDERVISNINGENS MEDIALISERING Det mediepædagogiske håndværk Undervisningsdesign (lærer) Læringsdesign (lærer+elever)

Mediedidaktik Fagdidaktik Almen didaktik

Filmdidaktik Fagdidaktik Almen didaktik

Håndværk, æstetik og formsprog Teknik og udstyr Pædagogisk praksis MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK

Martin Brandt-Pedersen: Læring med Levende billeder, kap.4

Ny praksis? VidensformerIscenesættelserPraksis Digitale medier supplement Håndtering af software og hardware, (kontekstfjerne) kurser Kvalifikationer Digitale medier som integration Erfaringer med medier i en undervisningskontekst, understøttelse af pædagogisk praksis Kompetencer Digitale medier som udfordring Fag og fagligt indhold planlægges, gennemføres og evalueres på nye måder, udfordring af medie- pædagogisk og didaktisk praksis Eksperimenter Digitale medier som kultur Samfundets og undervisningens medialisering, hverdagskultur Kultur

Det filmpædagogiske håndværk • Eksperimenter med fokus på æstetik og formsprog • Eksperimenter med brug af enkelt og funktionelt udstyr • Eksperimenter med fokus på håndværket: analyse, dokumentation og produktion

Hva’ med zig-zag modellen?

Analyse af medieproduktion Medieproduktion Analyse af elevproduktion Elevproduktion (øvelser)

Analyse / Produktion 4. Analyse af professionelle produktioner: - vurdere - tolke - forstå - drøfte - opleve 3. Elevproduktioner: Analyse ift. genre, fortælleteori, målgruppe. Selvevaluering 2. Analyse af professionelle produktioner - vurdere - tolke - forstå - drøfte - opleve 1.Elevproduktioner: Elementær analyse ift. genre, fortælleteori, målgruppe. Selvevaluering Den mediefaglige kanon -Kommunikation og medier -Mediehistorie og –institutioner -Mediemodtagerer -Medietyper og medietekster -Elevproduktion

Andreas Binggeli, Christina Jørgensen og Lasse Remmer: Filmværktøjskassen – en mediefaglig førstehjælpskasse, Den pædagogiske diplomuddannelse, 2008

UDVIKLINGSPROJEKTET SVENDBORG KOMMUNE Hver skole bedes indsende 1 til 3 korte, uredigerede videooptagelser (af max. 5 min. varighed), der belyser arbejdet med de udvalgte digitale værktøjer sammen med elever og lærere. Vigtigt: Hver video indledes med en meget kort præsentation af: skole, matrikel, klassetrin og tema (fag/emne/projekt). Video(erne) kan optages på mobiltelefon, videokamera eller iPad. Gør hvad der er nemmest for jer. Jeres video streames direkte på den fælles private Bambuserkanal. Det er således kun deltagerne i projektet samt Ole og jeg der kan se jeres optagelser. Giv filen en titel der indeholder skolens navn og temaet. Videoerne benyttes som udgangspunkt for en senere vejledning sammen med Ole og Merete. Deadline: d. 3.februar 2012 Opskrift: Gå ind på log på med fælleskoden: Username:xxxxx Password:xxxxx Installer en BambuserApp på en smartphone, eller brug videokamera eller…, optag, læg jeres video som Privat.

Visuelle værktøjer Faglig læsning Projektorganiseret undervisning

SPØRGSMÅL (I) • Hvordan skal filmpædagogisk arbejde udvikles (kultur, medier og læring) ? • Hvordan skal filmpædagogisk arbejde organiseres (tid, sted og rum) ? • Hvilke former for vejledning skal udvikles (roller og relationer)?

• Hvorledes iscenesættes filmpædagogisk arbejde (øvelse, produktion, analyse, dokumentation)? • Hvorledes arbejdes filmpædagogisk i en digitaliseret og netbaseret kultur (digital kultur, film 2.0)? • Hvorledes sikres filmfagligheden i en pædagogisk praksis? • Er progression som begreb brugbart i den forbindelse? SPØRGSMÅL (II)

• Hvorledes iscenesættes mediedidaktisk arbejde i dansk (øvelse, produktion, analyse, dokumentation)? • Hvorledes arbejdes mediedidaktisk i en digitaliseret og netbaseret kultur (digital kultur, film 2.0)? • Hvorledes sikres mediefagligheden i en danskfaglig praksis? • Hvorledes udvikles det innovative læringsperspektiv? SPØRGSMÅL (III)