Individuel deklaration 2006 Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Miljøforhold for el leveret til forbrug Brændsler anvendt til elfremstilling Miljøforhold.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bioenergiressourcerne tænkt anderledes og med kommende nye Teknologier
Advertisements

EDISON projektet MKDs seminar om elbiler, batterier, strøm og ladning
Indvandrere og efterkommere i grundskolen Niels Egelund, professor, dr
Fremtidens energiplanlægning
Foredragsholder: Hans Henrik Hansen, Teknologisk Forskningsleder.
13. Ikke-finansielle rapporter
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Det globale ressourceforbrug
Klima og bæredygtighed
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
1 DSB og Bibliotekerne Personlige interview foretaget 20. til 25. januar respondenter Holdning til evt. ny portal.
VE-anlæg Introduktion.
Smart Grid - IT møder Energi v/Göran Wilke, Exergi Innovation og rådgivning
3. møde – Risikoanalyse og pre-cutover
Målsætninger på klima- og energiområdet
DONG Energy 85/15 Jakob Askou Bøss Vice President DONG Energy
12. Virksomhedens miljøforhold – virksomhedens miljøbelastning
GRØNNE JOB JESPER LUND-LARSEN, 3F
Københavns fjernvarmesystem
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Energioptimering af boliger
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Og andre klimafænomener
Værdi gennem partnerskaber
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Den menneskeskabte drivhuseffekt. Den menneskeskabte drivhuseffekt Menneskets aktiviteter har i stigende omfang påvirket Jordens klima: 1.Dels ved at.
REAKTIONSLIGNINGER.
AffaldPlus & Klimaet Oplæg ved AffaldPlus’ bidrag til Klimafestivallen 30. september 2012 ”Mere genbrug - mindre skybrud!” ”Mere genbrug - mindre skybrud!”
Bæredygtighedskriterier for flydende biobrændsler og biobrændstoffer
Klimaskærm Introduktion.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Status og perspektiver for energiforsyningen i Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1Strategisk Energiplan Fredericia - Erhvervsforeningen 12. november.
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
Hvad er ”procesvarme” i afgiftslovgivningen?
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
1 Planlægning for biogasanlæg. 2 Spørgsmålet er….. Restprodukter fra produktion og forbrug skal minimeres og genanvendes Fremtidens biogasanlæg kan fremstilles.
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Udledninger og råderum
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Morgendagens varmeforsyning samspil og fleksibilitet i energisystemet TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS.
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Biodiesel and bioethanol
REAKTIONSSKEMAET Reaktionen mellem gas (methan) og
Ole Dall Seniorkonsulent, Cand. Techn. Soc. Syddansk Universitet Center for Energi- og Miljøeffektiv teknologi Miljønetværkernes klimatjek.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
Christian Ege, sekretariatsleder Biogas og bæredygtighed N&L-kommissionen Det Økologiske Råd.
Energilandskabet ændres, så hvornår skal vi spare på energien? Energilandskabet ændres, så hvornår skal vi spare på energien? Stine Leth Rasmussen.
Danmark er mere afhængig af omverden end omverden er af Danmark Energiens Topmøde 2014 Charlotte Søndergren Dansk Energi.
BNP, CO 2 og bruttoenergiforbrug Indeks 1988=100.
Hvor i energisystemet skal bioenergien bruges? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Bæredygtige biobrændsler Konference, onsdag den 26. november 2014, kl.
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
85/15 Omstilling til en fossilfri fremtid ENERGIPOLITISK KONFERENCE 30. september 2010.
Individuel deklaration 2016
Generel deklaration 2016 Firma logo
Generel deklaration 2017 Firma logo
Generel deklaration 2015 Firma logo
Individuel deklaration 2017
Individuel deklaration 2018
Generel deklaration 2018 Firma logo
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

Individuel deklaration 2006 Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Miljøforhold for el leveret til forbrug Brændsler anvendt til elfremstilling Miljøforhold ved forbrug af 1 kWh VE-elektricitet, der omfatter el fremstillet fra vind, vand, sol, biogas, biomasse og den bionedbrydelige andel af affald, er kendetegnet ved ikke at medføre CO 2 - emission. Elfremstilling på baggrund af vind, vand og sol er helt emissionsfri, imens der ved anvendelse af biomasse, affald og fossile brændsler dannes en række emissioner til luften og restprodukter. Tab i elnettet er ikke indregnet i den individuelle deklaration. En samlet beskrivelse af alle miljøforhold kan læses i den årlige Miljørapport fra Energinet.dk, der findes på nedenstående hjemmeside. Den individuelle deklaration viser fordelingen af de brændsler, der er anvendt til elfremstillingen suppleret med oplysninger om de tilhørende miljøpåvirkninger. Til sammenligning er angivet den gennemsnitlige brændselsfordeling og miljøpåvirkning for elfremstillingen til forbrug i det pågældende elsystem. Elmærkningen er dokumenteret med oprindelsesgarantier, der garanterer produktion af den angivne mængde el på vedvarende energi (VE), og som sikrer, at den samme mængde ikke tillægges nogen anden mærkning. Vil du vide mere? Besøg Beregning af miljøforhold og brændselsfordeling er baseret på retningslinier fra Energinet.dk. Besøg hjemmesiden og læs mere om forudsætningerne. Firma logo Individuel deklaration 2006Gennemsnit Vestdanmark 2006 Emissioner til luften CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) 0484 CH 4 (Metan) 00,36 N 2 O (Lattergas) 00,007 Drivhusgasser (CO 2 ækv.) 0493 SO 2 (Svovldioxid) 00,09 NO x (Kvælstofilte) 00,83 CO (Kulilte) 00,19 NMVOC (Uforbrændte) 00,08 Partikler00,02 Restprodukter Kulflyveaske014,7 Kulslagge01,9 Afsvovlingsprodukter06,1 Slagge (affaldsforbrænding) 0 7,6 RGA (røggasaffald) 01,3 Bioaske00,4 Radioaktivt affald0- g/kWh Ved forbrug af 1 kWh fremkommer Deklaration 2006 Gennemsnit 2006 g/kWh

Individuel deklaration 2006 Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Miljøforhold for el leveret til forbrug Brændsler anvendt til elfremstilling Miljøforhold ved forbrug af 1 kWh VE-elektricitet, der omfatter el fremstillet fra vind, vand, sol, biogas, biomasse og den bionedbrydelige andel af affald, er kendetegnet ved ikke at medføre CO 2 - emission. Elfremstilling på baggrund af vind, vand og sol er helt emissionsfri, imens der ved anvendelse af biomasse, affald og fossile brændsler dannes en række emissioner til luften og restprodukter. Tab i elnettet er ikke indregnet i den individuelle deklaration. En samlet beskrivelse af alle miljøforhold kan læses i den årlige Miljørapport fra Energinet.dk, der findes på nedenstående hjemmeside. Den individuelle deklaration viser fordelingen af de brændsler, der er anvendt til elfremstillingen suppleret med oplysninger om de tilhørende miljøpåvirkninger. Til sammenligning er angivet den gennemsnitlige brændselsfordeling og miljøpåvirkning for elfremstillingen til forbrug i det pågældende elsystem. Elmærkningen er dokumenteret med oprindelsesgarantier, der garanterer produktion af den angivne mængde el på vedvarende energi (VE), og som sikrer, at den samme mængde ikke tillægges nogen anden mærkning. Vil du vide mere? Besøg Beregning af miljøforhold og brændselsfordeling er baseret på retningslinier fra Energinet.dk. Besøg hjemmesiden og læs mere om forudsætningerne. Firma logo Individuel deklaration 2006 Emissioner til luften CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) 0617 CH 4 (Metan) 00,17 N 2 O (Lattergas) 00,009 Drivhusgasser (CO 2 ækv.) 0624 SO 2 (Svovldioxid) 00,33 NO x (Kvælstofilte) 00,78 CO (Kulilte) 00,16 NMVOC (Uforbrændte) 00,05 Partikler00,02 Restprodukter Kulflyveaske020,0 Kulslagge03,0 Afsvovlingsprodukter09,4 Slagge (affaldsforbrænding) 0 7,9 RGA (røggasaffald) 01,6 Bioaske00,9 Radioaktivt affald0- g/kWh Ved forbrug af 1 kWh fremkommer Deklaration 2006 Gennemsnit 2006 g/kWh Gennemsnit Østdanmark 2006