Martin Mikkelsen Planteproduktion Efterafgrøder i majs Martin Mikkelsen Planteproduktion

Disposition Majs og optagelse af kvælstof Forsøg med majs og efterafgrøder Konklusion Udfordringer

Tidsbegrænset optagelse af kvælstof N optagelse fra 1. juni til 1. sept. Efter 1. september stort set ingen N-optagelse Kilde: SP ber. 1741

Effektiv og ingen luksusopt. af N 2 forsøg 2009 Kg uorg. N pr. ha Pct. protein I tørstof Hkg tørstof pr. ha Kg N pr. ha høstet høstet-tilført 76 7,7 168,1 207 131 134 8,3 12,7 240 106 194 8,9 25,3 275 81 Kilde: Oversigten 2009

Hvorfor snakker vi så efterafgrøder i majs? Fordi majs ikke samler mineraliseret kvælstof op fra beg. sept. til dec. (2-3 mdr.) Majs dyrkes typisk med med tilførsel af husdyrgødning og ofte efter kløvergræs

Landsforsøg med efterafgrøder i majs 19 forsøg, 1998-2002 Pl. bestand efterafgr. kar. 0-10 Udb. og merudb. majs, hkg tørstof pr. ha Kg N pr. ha ca. 1/11 Høstet i efterafgrøde N-min Ingen efterafgrøde 127,7 - 68 Rødsvingel 7 -7,5 37 47 Alm. rajgræs 0,6 19 50 Kilde: Oversigten 2002, side 320

Landsforsøg med efterafgrøder i majs 4 forsøg, 2009 Udb. og merudb. majs, hkg tørstof pr. ha Kg N pr. ha ca. 1/11 Høstet i efterafgrøde Forfrugt majs Ingen efterafgrøde 155,8 - Rødsvingel -25,5 54 Alm. rajgræs -2,6 15 LSD 15,2 Forfrugt kløvergræs 116,7 1,1 34 0,7 10 ns Kilde: Oversigten 2009

Svagere rødsvingel efter majs med forfrugt kløvergræs

Kraftig rødsvingel efter majs med forfrugt majs

Alm. rajgræs efter majs med forfrugt kløvergræs

Landsforsøg med efterafgrøder i majs 8 forsøg 2001-2002 Pl. bestand efterafgr. kar. 0-10 Udb. og merudb. majs, hkg tørstof pr. ha Kg N pr. ha ca. 1/11 høstet i efterafgrøde N-min Ingen efterafgrøde 150,8 - 8268 Rødsvingel 6 -4,2 19 60 Alm. rajgræs -0,3 14 62 Hybridrajgræs -2,4 20 58 LSD ns Kilde: Oversigten 2002, side 320

Landsforsøg med efterafgrøder i majs 2 forsøg 2000 Pl. bestand efterafgr. kar. 0-10 Udb. og merudb. majs, hkg tørstof pr. ha Kg N pr. ha ca. 1/11 Høstet i efterafgrøde N-min Ingen efterafgrøde 111,3 - 68 Rødsvingel 10 -8,3 38,4 61 Alm. rajgr.+rødkl. 7 7,0 8,2 64 Vinterrug 3 3,7 Vinterraps 5 5,2 8,9 59 Cikorie 1,0 5,7 48 LSD 7,3 Kilde: Oversigten 2000, side 303

Foto: Ib S. Kr.

Bl. 22 m. hvidkløver Foto: Ib S. Kr.

Vinterraps Foto: Ib S. Kr.

Farvervaid Foto: Ib S. Kr.

Vinterrybs Foto: Ib S. Kr.

Cikorie Foto: Ib S. Kr.

Foto: Ib S. Kr.

Konklusion alm. rajgræs Normalt ingen udbyttetab Har reduceret N-min i rodzonen med 18 kg N pr. ha ca. 1. nov. (19 forsøg, 1998-2002) Sås 10. – 15. juni (1 uge efter anv. af MaisTer) 6-8 kg frø pr. ha Såning Landfingerharve med frøsåkasse Radrenser m. frøsåkasse

Konklusion rødsvingel Risiko for udbyttetab i majs efter en lang kølig maj og juni Har reduceret N-min i rodzonen med 21 kg N pr. ha ca. 1. nov. (19 forsøg, 1998-2002) Sås 15. maj 6-8 kg pr. ha Såning Landfingerharve med frøsåkasse Radrenser m. frøsåkasse

Eksempler på nye udfordringer Nye typer af efterafgrøder Effekt på udbytte og udvaskning af N Udsædsmængde og såtidspunkt Ukrudtsmidlers indvirkning på fremspiring Teknik til etablering (både i konv. og øko. dyrkningssystemer) Vekselvirkning med typer af majssorter

Tak for opmærksomheden Foto: Ib S. Kr.