BØRN GØR DET RIGTIGE HVIS DE KAN

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Livet i familien, hvor spiseforstyrrelsen er flyttet ind.
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Handleplan for trivsel og dialog på Firkløverskolen
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Set i forældreperspektiv
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Læge Poul Lundgaard Bak Århus Universitet
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Lærings- og praksisfortællinger:
ADHD I PRAKSIS Aut. Cand psyk. Silas Charlotte Houlberg Tlf.:
Generelt om det for tidligt fødte barn
Psykoedukation til unge i OPUS
Forståelse og pædagogisk praksis
Problemskabende adfærd
Bokstav børn.
Specialpædagogisk massage
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Vejledningsforløb med læringskontrakt
DANSK SELSKAB FOR SPISEFORSTYRRELSER Årsmøde 12. og 13. april 2010
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Temadag i Aulum Program: d. 10/4-2010
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
Udviklingen i Nalunnguarfiup Atuarfia Nalunnguarfiup Atuarfia Atuarfimmik inerisaaneq QANOQ ? SOOQ ? KIMUT ? KIKKUT ? Skoleudvikling HVORDAN? HVORFOR ?
Inklusion og inkluderende processer
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
 H står for  U står for  L står for  E står for  N står for  HUMOR  UDELIV  LEG  EMPATI  NÆRVÆR.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
FORÆLDREINDDRAGELSE - I DAGBEHANDLING AF BØRN OG UNGE MED SPISEFORSTYRRELSE Ved sygeplejerske John Dietz, psykolog Anne Lydolff og forælder Eva Elle.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Er foreningerne for alle – eller bare for de fleste?
DEN GODE LEDER FTF REGION NORDJYLLAND Aalborg den 2. november 2009
Søskende til børn med AD/HD
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Hvordan påvirkes familien af en hjerneskade?
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
MODTAGELSE AF FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN ODSHERRED Dagplejepædagog Tina Veron.
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Patientundervisning 6. Session Unipolar depression Håndtering af kognitive vanskeligheder.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
LANDSKONFERENCE 2006 Hvordan kan kommunerne hjælpe børn med særlige behov bedst muligt fra start? Børn med særlige behov - og dagplejen V/ John Andersen,
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Forældreundervisning for forældre/pårørende til børn/unge indlagt på BU1.
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
Følelser… hvad for noget?. Rammen for i aften Følelsernes ABC Hvordan støtter vi en positiv følelsesmæssig udvikling hos børn? Vulkanen Formen Lytte,
ADHD..
Psykoedukation skizofreni
Guide til flygtningeforældre i asylfasen
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d
Præsentationens transcript:

BØRN GØR DET RIGTIGE HVIS DE KAN Ross W Greene Lektor i psykologi USA

ÅRSAGER TIL ADHD Arvelighed Graviditeten Komplikationer under fødslen Rygning under graviditeten, alkohol- og stofmisbrug Børn der er født for tidligt

Forekomst 2-3 % af alle skolebørn har ADHD Der ses flere drenge end piger med diagnosen Drenge /piger : 3/1

Udredning Henvisning fra PPR / egen læge Netværksmøde (Forældre, skole, SFO,PPR, sagsbehandler, BUC) Barnets udviklingshistorie Psykologisk undersøgelse Funktionsneurologisk undersøgelse Skole – observation Intern konference - konklusion / evt. medicin Tilbagemelding til forældrene Netværksmøde

Tidlig start Normal graviditet, mor har røget Født til tiden – fin længde/ vægt Langvarig fødsel, grønt fostervand Apgar tal lave, men retter sig hurtigt Svært ved at fastholde øjenkontakt Det tager tid at få amningen etableret Vanskelig at regulere mht. søvn og spisning Urolig, grædende, vanskelig at stille tilfreds Sensitiv, ift. lys, lyde og berøring Trives bedst i vante omgivelser

Beskrivelser af barnet Fra vuggestuen/dagplejen, børnehaven, skolen og SFO Barnet trives bedst i en forudsigelig hverdag Barnet kræver en særlig opmærksomhed Barnet har det vanskeligt ift. børn/voksne Højt konfliktniveau, udad reagerende adfærd Svært ved at blive i leg – politimand Omkringfarende / urolig / koncentrations- vanskeligheder Motoriske vanskeligheder Ser ikke egen andel af konflikten - sårbar

Tiltag i barnets hverdag Forældresamarbejdet I skolen afprøvning af forskellige metoder over tid (PPR): - Afskærmning Pauser Afgrænsede opgaver Høre-bøffer / noget i hænderne Hjælp til det sociale ( politimand, frikvartererne, legetime mm) Belønning

Overvejelser vedr. fremtiden Skoletilbud – støtte PPR Aflastning – voksenven – barnepige ordning Familie konsulent Kursus – foredrag ADHD – foreningen Videre forløb med BUC

Søskende Det er SVÆRT at være søskende! Relationen vil blive påvirket Der opstår søskende jalousi Forældre har dårlig samvittighed

Søskende Søskende har mange modsatrettede følelser Søskende vil opleve at barnet med ADHD får mere opmærksomhed Søskende vil påpege den problematiske adfærd ”Hvorfor må han, når jeg ikke må?” ”I kan meget bedre li` ham end mig”

Handlemuligheder Tal med søskende om ADHD barnets vanskeligheder Give søskende ret ( ja det var pinligt, han er bøvlet, at føle sig hørt ) Forældrene skal påtage sig ansvaret (lave aftaler) Hvad kan søskende sige til andre børn Frirum til søskende Alene tid med forældrene Søskendekurser/ søskendegrupper

Udfordringer i familien

Hvad skal der til? Bedre forståelse af baggrunden for ADHD-barnets udfordrende adfærd. Proaktive metoder til at hjælpe børnene fremfor reaktive. Børn gør det rigtige, hvis de kan Ross W. Greene

Overbliksvanskeligheder Nedsat evne til planlægning, strukturering og organisering. Svært ved at føre en idé ud i livet og efterfølgende vurdere handlingen ift. målet Mangler ”dirigenten i orkesteret” Nedsat evne til refleksion samt nedsat arbejdshukommelse Dermed nedsat evne til at lære af erfaringer

Affektsmitte Følelser og stemninger smitter. Børn med ADHD har sværere end andre ved at skelne mellem egne og andres følelser. Reagerer ofte på vrede med vrede, derfor fungerer skæld-ud ikke. Tilstræb at mindske de store følelser. Sørg for at smitte barnet med din ro.

Når kravene er for store ift: Selvstændig organisering, vedholdenhed, planlægning, valg og overblik Reagerer barnet med: - uro - aggressivitet - tilbagetrækning - stress

Pædagogiske strategier Sig hvad du vil have, fremfor hvad du ikke vil have. Anvisende og guidende tilgang. Gentagelser, rutiner, regler. Skemaer til struktur. På sigt større selvstændighed. Indlæring af strategier i fredstid. TÅLMODIGHED: Magter ikke at overføre erfaringer samt svingende funktionsniveau. Justere forventninger. Øve, øve og øve.

TAK FOR I AFTEN Karen Hove og Gitte Rasmussen