Forståelse og pædagogisk praksis

Præsentationer af emnet: "Forståelse og pædagogisk praksis"— Præsentationens transcript:

1 Forståelse og pædagogisk praksis
ADHD Forståelse og pædagogisk praksis

2 Om programmet Den bagvedliggende forståelse og pædagogiske tilgang til børn med ADHD. Tilrettelæggelse af dagligdagen og pædagogiske indsatser omkring disse børn.

3 Program ADHD Baggrundsviden og forståelse. Pause Pædagogisk praksis
Struktur – forudsigelighed –Relation -Tilhørsforhold og sociale kompetencer –Samarbejde-Forældresamarbejde - konflikthåndtering Gruppearbejde ud fra case Opsamling og afrunding

4 Børn gør det rigtige, hvis de kan
Ross Green ”Det eksplosive barn”

5 Først barn, så diagnose Børn er forskellige, også børn med samme diagnose.

6 aktør kontekst adfærd individ

7 Nationale ADHD-handleplan
ADHD kan betragtes som en bio-psyko-social problematik, der opstår i et komplekst samspil mellem biologiske/genetiske, psykologiske/personlige og sociale miljømæssige faktorer. F.eks. Medfødt sårbarhed, der kan påvirkes af forhold i omgivelserne og på baggrund heraf udvikle sig.

8 ADHD – hvad står bogstaverne for?
Attention-Deficit/Hyperactiv Disorder, der betyder dysfunktion vedrørende opmærksomhed og hyperaktivitet – dette er kernesymptomerne i ADHD. Betegnelsen har sin oprindelse i USA og stammer fra de amerikanske diagnostiske kriterier for ADHD. I Danmark hedder det også hyperkinetisk forstyrrelse

9 Opmærksomhed - AD Hvad er opmærksomhed? Og hvad er koncentration som ofte nævnes i forbindelse med opmærksomhed? Opmærksomhed er bevidsthedens fokusering på noget. Koncentration er at holde fokus over tid.

10 Opmærksomhed - AD 4 opmærksomhedstyper beskrives. Det er ikke sikkert barnet med ADHD har opmærksomhedsvanskeligheder på alle 4 områder. opmærksomhedsformerne er delt op for overblikkets/forståelighedens skyld, i det virkelige liv flyder de mere sammen.

11

12 Selektiv opmærksomhed
At selektere er at udvælge. At kunne udvælge det væsentlige i en given situation. Når der er vanskeligheder med denne funktion, vil barnet hele tiden blive afledt af alt, der foregår rundtomkring, og have svært ved at udvælge det væsentlige.

13 Fleksibel opmærksomhed
Denne opmærksomhedsform har med fleksibilitet at gøre modsat rigiditet (ubøjelighed). At være i stand til at skifte fokus, når situationen kræver det. Børn der har vanskeligheder med fleksibel opmærksomhed, kan f.eks. have problemer med hyppige skift fra minus til plus i regnebogen. Børnene har svært ved at skifte fokus, hvis de bliver afbrudt.

14 Vedholdende opmærksomhed
At være i stand til at holde fokus så længe, der er brug for det. Dette er en proces, der gør, at man kan blive ved med at koncentrere sig over længere tid. Børn der har vanskeligheder med vedholdenhed, kan være hurtige til at klare de første opgaver, men lige så snart det bliver rutinepræget kan de ikke bevare energien.

15 Samtidig opmærksomhed
Handler om evnen til på samme tid at kunne beskæftige sig med flere ting eller at kunne kapere flere forskellige informationer. Mange børn med ADHD kan højst kapere en aktivitet eller en information ad gangen, har f.eks. svært ved at modtage en besked, hvis man er i gang med en opgave.

16 Hyperaktivitet og impulsivitet - HD
Omkringfarende – forlader ofte sin plads. Mere stillesiddende – rastløs, sidder uroligt. Impulsivitet: Handlerettet – handler inden man har fået tænkt sig om. Verbale – taler hele tiden uden situationsfornemmelse, afbryder andre.

17 Arbejdshukommelse Sammenligne episoden med tidligere episoder
Når man kan holde en episode fast i arbejdshukommelsen bliver det muligt at: Sammenligne episoden med tidligere episoder Analysere mulige konsekvenser Regulere sine følelser Reagere overvejet

18 Arbejdshukommelse Er fanget i nutiden Er ”blinde” i forhold til tid
Problemer omkring arbejdshukommelsen gør at børn med ADHD i højere grad end andre: Er fanget i nutiden Er ”blinde” i forhold til tid Er præget af ”ude af øje – ude af sind” Er påvirkelige af belønninger nu og her Har svært ved at finde den viden frem, de skal bruge her og nu

19 ADHD og intelligens Mange mennesker med opmærksomheds-forstyrrelser har et godt intelligensniveau. Kløften mellem deres potentiale og deres faktiske præstationer giver dem selv og deres omgivelser mange frustrationer.

20 Øvelse Hvilke overvejelser/tanker giver denne viden dig?
Er der noget du bliver optaget af?

21 Syn på barnets adfærd: barnet er allerede motiveret for at gøre det rigtige, men dets eksplosive adfærd er udtryk for en udviklingsmæssig forsinkelse – en slags indlæringsvanskelighed – hvad angår evnerne til at være fleksibel og håndtere frustrationer.

22 Ligesom andre former for utilpasset adfærd opstår det eksplosive udbrud når de kognitive krav, som stilles til en person, overstiger denne persons evne til at reagere hensigtsmæssigt.

23 Isbjerget Urolig klodset spytter slår kravafvisende grænseoverskridende råber river bander provokerer kommer i konflikt Adfærd Underliggende vanskeligheder Ringe udholdenhed Svært ved at automatisere Impulsstyret Dårlig social vurdering Angst, usikkerhed Ringe evne til at overføre erfaringer

24 Motiveret for egne interesser
Glad Ønsker samarbejde Tillidsfuld Omsorgsfuld God kammerat Umiddelbar Motiveret for egne interesser Optaget af dyr Optaget af PC Urolig klodset spytter slår kravafvisende grænseoverskridende råber river bander provokerer kommer i konflikt Adfærd Underliggende vanskeligheder Ringe udholdenhed Svært ved at automatisere Impulsstyret Ringe social vurdering Angst, usikkerhed Ringe evne til at overføre erfaringer

25 Pause

26 National ADHD-handleplan
Det afgørende er ikke diagnosen i sig selv men at opnå et nuanceret og helhedsorienteret billede af personens udfordringer, støttebehov og faktorer som har indflydelse.

27 National ADHD-handleplan

28 Pædagogisk praksis Overordnede guidelines: Struktur
Forudsigelighed og forberedelse Relation Tilhørsforhold Samarbejde forældresamarbejde

29 De 8 H`er HVAD SKAL VI LAVE? INDHOLD
HVORFOR SKAL VI LAVE DET? SKABE MENING HVORNÅR LAVER VI DET? TIDSPUNKT HVOR SKAL VI LAVE DET? PLACERING HVEM LAVER VI DET MED? VOKSNE, BØRN HVORDAN LAVER VI DET? METODE HVOR LÆNGE LAVER VI DET? TIDSPERSPEKTIV HVAD SKAL VI LAVE BAGEFTER? INDHOLD

30

31 Ydre påmindelser Gøre regler synlige i det ydre rum Lave skemaer
Synliggøre tiden (æggeur)

32 Brug evt. telefonen Kalender Påmindelser Noter

33 Undgå spontanitet Når alt kommer bag på børnene, og når de har svært ved at strukturere og planlægge, må der være faste rutiner Barnet må forberedes på afvigelser fra strukturen Barnet må forberedes på nyt

34 Tilrettelæggelse af dagen
Resursesyn på barnet Vælg tilpas lavt niveau. Nærmeste udviklingszone Sæt små konkrete mål og gør dem synlige Strukturer alt friere arbejde for barnet Find successikre arbejdsområder Vær konkret i din hjælp – vis hvordan Sig hvad barnet skal – ikke hvad det ikke skal.

35 Pædagogiske anvisninger
Enkle, tydelige regler og anvisninger Klare beskeder Gentagelser Positiv forstærkning Afledning Personskift

36

37 Struktur i det faglige arbejde

38 At tage en fornuftig beslutning

39 Problem og valg af strategi

40 Relation Afgørende for udviklingen af selvbillede.
Vi lærer og udvikler os i relationen. Børn med ADHD er sårbare og kan nemt blive misforstået, og mødt negativt. Grundlaget for samarbejde.

41 Tilhørsforhold og tilegnelse af sociale kompetencer
Omkringfarende Svært ved at udvælge det væsentlige Vanskeligt at skifte fokus Vanskeligt at bevare fokus/opmærksomhed Vanskeligt at fastholde flere informationer samtidigt Der er brug for de voksne til at understøtte det sociale tilhørsforhold. Struktur i ”det frie”. Løbende guidning, samtaler, evt. aftale om bagdør. ikke bare udstede regler – skab mening og undervis i hensigtsmæssige handlinger f.eks. At foregribe og hjælpe - de små ”selvfølgelige” ting.

42 Team-samarbejdet og LP
Sikrer flere perspektiver, nuancerer billedet. Barnet oplever hurtigere mestring hvis fælles fokus og indsats.

43 Skole/hjem samarbejde
Daglig kontakt (bog) – sammenhæng mlm. Skole og hjem. anerkende forældrene. værdier/normer kan være forskellige. forståelse/accept af elevens funktionsniveau/vanskeligheder. Resurser – potentialer. LØFT. Kontinuerlige møder. Tværfaglighed. Fælles fokus og indsats. Udarbejd handleplaner.

44 Det er børnenes opfattelse af en situation, som bestemmer hvordan de reagerer følelsesmæssigt og handlemæssigt, ikke situationen i sig selv

45 Konflikt- og stressforståelse og håndtering
Ved konflikt – følelsesmæssig frustration. Ikke konfronterende, ikke diskutere. Undgå affektsmitte. Lad eleven få ro (ikke det samme som at barnet får sin vilje, men du giver barnet plads til at falde til ro.) Aflede, tale om noget helt andet, handle uventet.

46 Samarbejdsbaseret problemløsning – Ross Green
Plan A Jeg bestemmer Plan C Barnet bestemmer Plan B Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejder om at finde løsninger som tilfredsstiller både barn og voksen.

47 Hvordan plan B Proaktivitet Samtalestruktur: Empati Definer problemet
invitation

48 Gruppearbejde ud fra case.
Hvilken adfærd og hvilke underliggende vanskeligheder ser i, hvilke resurser? (individ/isbjerget) Hvilke faktorer kan der arbejdes med i miljøet? (kontekst/aktør) Hvordan ville I gribe arbejdet an, og hvad ville I have for øje?

49 ADHD og fortællingen Ved at have fokus på og fortælle de positive fortællinger (om børn). Forstærkes det positive hos og omkring barnet.

50 Det lille tiltag kan gøre den store forskel!
Du gør en forskel

51 Hjemmesider, litteratur og mobilapps.
”Det eksplosive barn”, Ross Greene ”fortabt i skolen”, Ross Greene ”Veje til inklusion – af børn og unge indenfor autismespektret”, Joy Beaney og Penny Kershaw. ”Det kommer ikke af sig selv- om at undervise børn med socialkognitiv vanskeligheder i sociale færdigheder” National ADHD-handleplan, socialstyrelsen. Tlf.app: autiplan.dk