Klodens tilstand og klimaforandringernes konsekvenser for verdens fattigste Kirsten Auken

Ringe i vandet… - filmklip Tekstside 1 spalte Ringe i vandet… - filmklip

”Underlig” sommer i Danmark… Tekstside 1 spalte ”Underlig” sommer i Danmark…

Status på klimaforandringerne Tekstside 1 spalte Status på klimaforandringerne Temperaturen i verdenshavene er steget med 0,74 grader Tørke og oversvømmelser 250 millioner risikerer at blive klimaflygtninge de næste 30-40 år Over 1 milliard risikerer vandmangel Hurtigst muligt – mindst 5 procent om året

Årsager til klimaforandringerne Tekstside 1 spalte Årsager til klimaforandringerne Klimaet forandrer sig fordi vi udleder større og større mænger CO2 og andre drivhusgasser hvert år Samtidig rydder vi verdens skove => CO2’en bliver ikke neutraliseret som tidligere Selvforstærkende effekter: Isen smelter => mørk overflade samler mere varme Frigørelse af metangasser fra permafrost => meget stærk drivhusgas Havstrømme svækkes/flytter sig

Klimaforandringernes konsekvenser Tekstside 1 spalte Klimaforandringernes konsekvenser Vandstanden i verdenshavene stiger pga. mere og varmere vand Jordens overfladetemperatur stiger Vand de forkerte steder eller på de forkerte tidspunkter Nogle får for meget (Bangladesh, Stillehavet, Danmark(?)) Andre får for lidt (Afrikas horn, for foden af Kilimanjaro og Himalaya, Sydeuropa(?)) Mere uroligt klima: Flere og kraftigere naturkatastrofer, cykloner, storme, el niño, skybrud

Hvad betyder det? Miljøødelæggelser og uddøde dyreracer Tekstside 1 spalte Hvad betyder det? Miljøødelæggelser og uddøde dyreracer Ødelagt høst der skaber hungersnød Vandressourcer tørrer ud – enorme områder bliver ubeboelige Konflikter om brugbart land mellem befolkningsgrupper

Tørke på Afrikas Horn Hungerkatastrofe Tørreste periode i 60 år Tekstside 1 spalte Tørke på Afrikas Horn Hungerkatastrofe Tørreste periode i 60 år Næsten 12 millioner mennesker truet Somalia, Sydsudan, Sudan, Etiopien, Kenya, Tanzania, Burundi, Uganda, Eritrea, Rwanda og Djibouti. Stadigt sværere ved at klare den konflikter, befolkningsvækst, fattigdom og overudnyttelse af jorden

Tekstside 1 spalte Bangladesh Et udsat land: 30-70 % oversvømmes hvert år. 133 mio. mennesker. 1209 pers pr km2. 75% i landområder. Årstider forsvinder - > oprindelig 6 årstider. Mere sommer/regntid, mindre vinter/forår Saltvand fra Bengalske bugt trænger ind i landbrugsjorden. > 830.000 ha land skadet. 6 mio udsat. 2050: 14.8 mio mennesker udsat. Ændret regnmønster => mindre høst (ris + hvede). Rammes hårdt af generelt højere vandstand og hyppigere cykloner. 10 procent af landet ligger under 1 meter over havet. 2050: 33 mio. mennesker risikerer at skulle flytte fra deres land. Men hvor skal de tage hen? (2030; 186 mio indbyggere)

Stillehavsregionen Små lavtliggende ø-samfund Tekstside 1 spalte Stillehavsregionen Små lavtliggende ø-samfund Indtrængende saltvand – forurener ferskvand Koralrev dør og køkkenhaver oversvømmes Carteret Islands i Papua Ny Guinea – 1,5 m over havet. 2.600 indbyggere ved at flytte. Oversvømmet i 2015 => Papua Ny Guinea tager imod dem. Tuvalu. Højeste punkt: 5 m over havet. Ellers 1m. Regeringen kører oplysningskampagne overfor befolkningen. Maldiverne. 1,2 m over havet. 70.000 indbyggere i hovedstaden overvejer at flytte. Præs. Mohamed Nasheed vil opkøbe land i Indien, Sri Lanka og Australien…

Tekstside 1 spalte Det går den gale vej… IEA: CO2-udslippet steg i 2010 med godt 5 procent. Kan vi toppe i 2015? Gigaton-hullet: UNEP: Max 2 grader: Udslippene skal mindskes med 12 gigaton CO2 . Nuværende ambitioner: 3-7 gigaton. Der mangler 5-9 gigaton (hvis løfterne holdes) 4 graders temperaturstigning er meget sandsynlig: Op til 20 procent Kortere vækstperioder for afgrøder på Afrikas Horn, 20 prc mindre udbytte fra majs og 50 prc mindre fra bønner Færre og dårligere græsningsområder for hyrdefolk – rammer kød og mælkeproduktionen

Forskere: Vi får aldrig det 20. århundredes vejr tilbage! Tekstside 1 spalte Forskere: Vi får aldrig det 20. århundredes vejr tilbage! Vi skal lære at leve med nyt og mere uforudsigeligt klima – ikke noget der kommer og går, men noget der er! Afrikas Horn: tørke er blevet hyppigere tilbagevendende. Kenya Food Security Group og lokale hyrdefolk: Tørkerelaterede chok plejede at komme cirka hvert tiende år. Nu kommer de hvert femte år eller hyppigere. 5 Borana-samfund I Etiopien kan rapportere at de tidligere blev ramt af tørke hvert 6.-8. År, men nu rammes de hvert eller hvert andet år. Fra 1960-2006 er temperaturen steget med 1 grad i Kenya og med 1,3 grader i Etiopien. Og der er et voksende antal varme dage i begge lande. Meget sandsynligt at temperaturen i regionen vil stige med 3-4 grader i 2080-2099 I forhold til 1980-1999.

CO2 udslip per person (2004) USA: 20,4 tons Australien: 16,3 tons Tekstside 1 spalte CO2 udslip per person (2004) USA: 20,4 tons Australien: 16,3 tons Danmark: 10-11 tons Kina; 3,84 tons Indien 1,2 tons Malawi: 0,08 tons Samoa 0,82 tons

Tekstside 1 spalte Klimaretfærdighed? De fattigste lande bærer det mindste ansvar – rammes hårdest og har mindst modstandskraft. Danmark: Vi har penge og ressourcer. Det er dyrt og irriterende – rigtig ærgerligt med vand i kælderen. Men vi klarer den. Vi kan måske endda tjene på at eksportere viden og teknologi Afrikas Horn, Bangladesh, de små østater? Ikke samme modstandskraft, færre ressourcer Hjælp til tilpasning: Opsamling af regnvand, modstandsdygtige afgrøder, varslingssystemer, kystbeskyttelse, Eller til at flytte sig ? – klimaflygtninge…

Hvis der var retfærdighed til… Tekstside 1 spalte Hvis der var retfærdighed til… Folkekirkens Nødhjælp har beregnet at Danmarks del af det globale ansvar svarer til at mindske CO2-udslippet med 90 procent inden 2020. Heraf 40 procent i Danmark Danmark: Vi har penge og ressourcer. Det er dyrt og irriterende – rigtig ærgerligt med vand i kælderen. Men vi klarer den. Vi kan måske endda tjene på at eksportere viden og teknologi Afrikas Horn, Bangladesh, de små østater? Ikke samme modstandskraft, færre ressourcer Hjælp til tilpasning: Opsamling af regnvand, modstandsdygtige afgrøder, varslingssystemer, kystbeskyttelse, Eller til at flytte sig ? – klimaflygtninge…