Afkobling af stivelsesstøtte

10 kr. 3 kr. 27 kr. Afregningen for kartofler til stivelse består af ”udligningsbeløb”, ”ligevægtspræmie” og prisen som fabrikken reelt giver for kartoflerne.

Hvem får ”tillægget”? Den avler som har ”dyrkningskontrakten” i 2011, får tildelt ”afkoblingen” som ”tillæg” til sine egne (ejede) betalingsrettigheder i 2012 Tillægget beregnes ud fra den kontrakt man laver med melfabrikken i 2011 Altså reelt uafhængig af mængden i leverer!! Har man ”udlejet” sin kontrakt i 2011 – ja så har man IKKE ret til tillægget !

Forskelle fabrikkerne imellem Der er forskel på de enkelte fabrikker Ens for alle: – leveringskontrakten bliver lig grundtegningen i 2011 Karup regner med 19 % stivelse → dette medfører at de 13 kr reelt bliver til 14,50/hkg kontrakt Brande og Langholt regner med 17 % → så her er beløbet 13,00/hkg

Hvor meget??

Hvor meget??

Hvad skal vi? Afkoblingen finder først sted 1/7 2012. For at få den afkoblede støtte lagt på betalingsrettighederne – så skal man indsende et ”ansøgningsskema” inden 1. oktober 2011 Enkeltbetalingsansøgning 2012 – man skal indsende en ansøgning med mindst 2 ha Behøver IKKE dyrke kartofler i 2012

Hvor meget er dét? 450 tdr./ha -- kartofler hvert fjerde år (1/4 af arealet) og ¼ af sit areal er forpagtet. 450 tdr á 13 kr = kr 5.850,- De lægges ned på de tre ha som vi selv har betalingsrettigheder til – det giver kr 1.950,- pr ha. Den forpagtede ha får ingen tillæg.

Ligevægtspræmien og udligningsbeløbet ”afkobles” og lægges ned Hvis vi regner med 450 tdr./ha og har kartofler i ¼ af sit areal – Og 1/4 af jorden er forpagtet Ligevægtspræmien og udligningsbeløbet ”afkobles” og lægges ned på de betalingsrettigheder som producenten ”ejer”

Ligevægtspræmien og udligningsbeløbet ”afkobles” og lægges ned Hvis vi regner med 450 tdr./ha og har kartofler i ¼ af sit areal – Og 3/4 af jorden er forpagtet Ligevægtspræmien og udligningsbeløbet ”afkobles” og lægges ned på de betalingsrettigheder som producenten ”ejer”

Ingen ”kartoffelpensionister” Belært af historien sættes der loft på beløbet – en betalingsrettighed kan højest få værdi svarende til 5.000 Euro (ca. kr 37.200) Hvis ikke der er andre tillæg (kvæg og mælk) så kan vi få tillægget fra ca 2.600 hkg på hver ha.(35.000 delt med 13,-) Man kan altså IKKE få tillægget fra f.eks. 10.000 tdr. kartofler lagt ned på 1-2 ha. Hvis IKKE man ejer betalingsrettigheder – så får man ”særlige betalings-rettigheder” (max 5.000 Euro) - disse kan man få ”udbetalt” uden at selv at eje rettigheder – der skal dog fremover indsendes enkeltbetalingsansøgning med areal svarende til mindst det antal særlige rettigheder man har. Vi behøver IKKE dyrke kartofler. Særlige rettigheder kan ikke handles – så lægges de på jord.

Hvad gør udlejer? Eneste ”sikre og retfærdige” løsning er, at hver især selv opfylder sin kontrakt i 2011. Sælg tegningerne før dyrkningsåret 2011 – så er man da sikker på ingenting at få fremover – men tror vi på prisen stiger? Ellers kan der ”handles” om tillægget – dvs. man kan forsøge at spå om hvad tillægget er værd fremover??? Vi ved slet ikke hvor længe vi kan regne med at EU vil give os støtte??? (kun sikkert i 2012) Hvad er tegningerne værd ”bagefter”?

Eksempel 1: ”ombytning” Landmand A lejer 3500 tdr tegning af landmand B – som gjort i mange år. Når året er omme – regner vi ud hvor meget B kan tilkomme i ”tillæg” – og derefter bytter A og B rettigheder så B får sit. Tillægget er 3500 tdr á 13,- = 45.500. A har fra ejede og lejede tegninger fået tillæg på f.eks. 2.200,-/ha 20,68 rettighed af 2.200 giver 45.500 Altså bytter A og B 20,68 rettighed. Men skal det være helt retfærdigt - så skal de være uden ”tillæg” fra mælk og kvæg Man skal stole på hinanden Skat?

Eksempel 2: pasningsaftale A plejer at leje 3.500 tdr tegning af B B vil gerne selv dyrke kartoflerne i 2011 – så får han støtten lagt på sine rettigheder. B lejer A til at passe kartoflerne. B skal være økonomisk ansvarlig (risiko) – ellers er det omgåelse af reglerne B skal jo så købe ALLE læggekartoflerne ind til sit areal i 2011, (hvis ikke man allerede er forberedt fra 2010)

Eksempel 3: Fortsat leje A lejer 3.500 tdr tegning som han plejer. --- De kan så lave forskellige aftaler om ”prisen” Man kan jo aftale at lejen fremover skal svare til den afkoblede støtte – men hvad vil vi ellers gi for tegninger??

Eksempel 4: ”afbetaling” A har hidtil lejet 3.500 tdr tegning af B A betaler f.eks. Kr 10,-/tdr i leje om året i fem år – herefter er tegningen hans. Herved finansierer B tegningen for A B vil måske ha en femårig bankgaranti? – og hva hvis en af dem ”lukker”? A kan jo osse købe den her og nu – og betale f.eks. Kr 10,-/tdr i afdrag om året i fem år – herefter er tegningen hans. Herved finansierer B tegningen for A Hvornår er der ”handlet”?

Hvilke betalingsrettigheder ejer jeg? Har rettighederne været tilbage hos ejerne efter 2005? Pas især på kommuner, stat og andre offentlige ”ejere” samt evt. familierelationer Vi kan sagtens nå at rette op på ”ejerskaberne” Rettighederne skal ”varigt” overdrages til udlejer – og derefter midlertidig til forpagteren igen Hvis man har ”for mange” rettigheder – ja så går tilæggene jo til spilde. SKAT?

Rettigheder i ”eha”

Oversigt over betalingsrettigheder

Hvad vi tror vi mere ved! Har man udlejet en stor del af sine betalingsrettigheder – og man opfylder sin kontrakt – så bliver tillægget også lagt ned på de betalingsrettigheder som er udlejet. Selskaber f.eks. I/S. - her vil Direktoratet finde frem til interessenterne - og herefter fordele tillægget til deres ejede rettigheder. Der kommer garanteret sammensætninger/spørgsmål som vi slet ikke forudser!!!! ?