Steffen Røjskjær, cand.phil Velkommen til workshoppen ”Samtidig behandling af nikotin- og alkohol-afhængighed” Steffen Røjskjær, cand.phil Udviklingsleder, Ringgården Steffen@ringgaarden.dk Vejle, d. 18.11.10

Ringgården Selvejende, nonprofit institution, der laver alkoholbehandling i døgnregi efter Sundhedslovens §141 Afd. for forskning og formidling laver forskning for praksis

Rygning og alkoholbehandling Behandling af Alkohol- Samt Tobaks- Afhængighed Basta interj nu kan det være nok!, holdt! It. basta, af bastare være nok, strække til. Støttet af: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Novartis Healthcare

Så meget ryges der 93% af Ringgårdens klienter er rygere Tre ud af fire storrygere har haft forældre, der røg meget Tre ud af fem har haft et eller flere seriøse forsøg på rygestop det seneste år (Kilde: BASTA-undersøgelsen 2007)

alkohol alkohol nikotin nikotin

To hypoteser om rygning og ædruelighed Coping-hypotesen: at holde op med at ryge gør det vanskeligere at holde sig ædru (”én ting ad gangen”) Priming-hypotesen: fordi rygning og drikning ofte følges ad, kan rygning øge trangen til alkohol. Et rygestop under eller efter behandling for et alkoholproblem forøger chancerne for at forblive ædru Coping=mestring; Priming=”tændsats-funktion”

To mus holder gang i trædemøllen Nikotin påvirker samme områder i hjernens belønningssystem som alkohol Rygning er udtryk for en psykologisk afhængighed (dvs en særlig måde at tænke, føle og handle på), som er meget lig den psykologiske afhængighed af alkohol: når du ryger under alkohol-behandling øver du dig i (alkohol)-misbrug, dvs vedligeholder afhængigheds-skabende tanker, følelser og handlinger) Alkoholmus Vikarierende Nikotin mus

To sider af samme sag ”Når du under behandlingen for alkohol-problemer samtidig eksperimenterer systematisk med at reducere tobaks-rygning, så arbejder du indirekte med den fælles faktor (afhængigheden), som er involveret i både dit forhold til alkohol og til tobak”.

Osteklokke-syndromet Vi får adgang til trang, lyst, automatiske tanker og adfærd knyttet til afhæn-gighed, som beboerne kan ”øve” sig i at mestre …også selvom alkoholen er (midlertidig?) sendt på pension og hverdagens trængsler er laaangt væk

De 4 søjler Tilhørende behandlingselementer I. Kortlægning, registrering og feedback Spørgeskema om rygning Nikorisk50 Rygefunktionsskema Daglig rygeregistring ved hjælp af mærkater II. Reframing af afhængighed visualisering/ankring af afhængighed af tobak på den ene hånd og uafhængighed/selvkontrol på den anden hånd III. Psykoedukation almen oplysning om fysiske og psykiske sundhedsaspekter ved rygning; herunder rusmiddel-fysiologi forbindelsen mellem nikotin og alkohol er krydsafhængighed (priming-hypotesen) fordele-ulempe-skema; ønsker og målsætning; nyttige erfaringer med rygestop IV. Signaleksponering og responshæmning Cue Exposure Therapy/signaleksponering og responshæmning – almen træning bio-feedback ved hjælp af Freeze Framer (Puls-/hjertekurve under signaleksponering og træning af responshæmning) (Childre 1998) samling af personlige ”holde ud-”strategier

Sagt på en anden måde har vi arbejdet med: Overordnede behandlingsprincipper: Omsat i praksis ved at arbejde med: Bevidstgørelse (om rygevaner og signaler på trang) Motivation og psykoedukation Selvkompetence Selvkontrol/impulskontrol Viden (om sammenhæng mellem rygning og alkoholafhængighed) Adfærdseksperimenter Forståelse (for handle-muligheder og konkrete redskaber)

To af træningsøvelserne Freeze Framing ved signaleksponering og responshæmning Visualiering/Ankring

Forskelle ved udskrivning i BASTA er der flere end i kontrolgruppen, der nedsætter deres tobaksforbrug under behandlingsforløbet i BASTA ses større reduktion af scoren for nikotinafhængighed end i kontrolgruppen i BASTA er der flere klienter end i kontrolgruppen, som ændrer syn på rygning (overvejer at ændre rygevaner og opfattelsen af, hvor vigtigt det er, er øget) i kontrolgruppen har flere klienter end i BASTA oplevet en stigning i vigtigheden af at ændre alkoholvaner

Gennemsnitligt tobaksforbrug ved indskrivning, udskrivning og opfølgning (for de klienter, der deltager i opfølgningen; BASTA n= 19; Kontrolgruppen n=23)

Ændringer i rygemønster

Virker det så…? Undersøgelsen kan ikke bekræfte, at fokus på nikotinafhængighed på sigt vil medføre kontrol med afhængigheden af alkohol og dermed forstærke effekten af alkoholbehandlingen Undersøgelsen understøtter ikke antagelsen om, at man kan forebygge tilbagefald til alkoholmisbrug med samtidig rygeafvænning eller rygefokusering. Det betyder ikke, at undersøgelsen som sådan er et argument imod den gryende forskning på området, der peger på, at rygning øger tilbagefald til alkoholmisbrug, og at kombination af alkoholbehandling og rygeafvænning rummer et effektpotentiale.

Hvorfor virker det ikke bedre? ”Doseringen” af rygefokus har måske været for lav (20% af tid/energi er viet til rygeafvænning og 80% til alkoholbehandling) Man kan ræsonnere på den måde at vi havde for ringe omfang og styrke i ryge-afvænningsdelen til at få fuld effekt på både alkoholafhængigheden og rygningen, det i stedet er ”gået lidt ud over” alkoholbehand-lingsdelen, som jo mister 20% omfang/styrke uden at få den supplerende effekt fra BASTA elementerne.

Hold nallerne fra vores smøger! Lad gå med at jeg sætter flasken, men smøgerne…det er for nederen! Motivationel ambivalens var udtalt og blev trigget massivt trods lavmælt behandlerstil Metoderne indebar konfrontation med tobaksvaner og nikotin-afhængighed. Supplerende fokus på rygning trænger nogle klienter op i et hjørne i forhold til den sidste rest af deres afhængigheds-adfærd, rygningen  modstand!

Vi kan dæmme op for den kendte øgning i rygning under alkoholbehandling Vi får beboerne i tale på en mere direkte måde omkring trang, automatiske tanker osv. Vi har gjort gode erfaringer med delmetoder (kortlægning, freeze framing, cue-exposure, responshæmning m.v.) Vi har oparbejdet viden og psykoedukativt materiale Men vi kan ikke aktuelt dokumentere gennemslag i form af forbedret alkoholkontrol …ét forsøg er sjældent nok! Konklusion