Undgå smitte Forebyg stikuheld www.stikboksen.dk

Undgå smitte - forebyg stikuheld De vigtigste emner Hyppighed af stikuheld Risiko for smitte Årsager til stikuheld Forebyggelse af stikuheld Når uheldet er sket www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse www.stikboksen.dk

Resultater fra forskellige spørgeskemaundersøgelser* Hyppighed af stikuheld Resultater fra forskellige spørgeskemaundersøgelser* Antal stikuheld pr. person om året Sygehusansatte læger 3,00 Praktiserende læger 0,66 Bioanalytikere 0,24 Sygeplejersker 0,16 Medicinstuderende 1,05 Selvom stikuheld bør anmeldes til sikkerhedsrepræsentanten og man bør få foretaget blodprøve m.m. viser erfaringen at mange ikke anmelder uheldene. En anden måde at skaffe viden på er via spørgeskemaundersøgelser. Nelsing S et al. Erhvervsbetinget blodeksposition blandt danske læger. Ugeskr læger 1997;159:6216 - 21. Omhandler en landsdækkende retrospektiv spørgeskemaundersøgelse blandt sygehusansatte læger. 6005 svarende til 64 % af lægerne deltog i undersøgelsen.Lægerne blev bedt om at beskrive hvor mange uheld de havde haft de foregående 3 mdr. Søndergaard J et al. Stik- og snitlæsioner blandt alment praktiserende læger i Fyns Amt. Ugeskr læger 1998;160: 1781-84. Prospektiv spørgeskemaundersøgelse af stikuheld blandt praktiserende læger. Lægerne indsendte et spørgeskema for hver uheld de oplevede i 6 mdr. Kaczan E et al. Arbejdsskade med risiko for transmission af blodbåren smitte. En opgørelse af et toårsmateriale i Holstebro Centralsygehus. Ugeskr læger 1994;156:4360 - 64. Artiklen beskriver en opgørelse af anmeldte stikuheld. Der foretages en supplerende retrospektiv spørgeundersøgelse blandt laboranter og sygeplejersker som sammenholdes med de anmeldte uheld. Den oplyste hyppighed er baseret på resultatet af spørgeskemaundersøgelsen. *Nelsing et al 1997, n= 6005; Søndergaard et al 1997, n = 125; Kaczan et al 1994, n = 50; Kaczan et al 1994, n = 525 Jepsen et al. 2003, n = 406 www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse www.stikboksen.dk

Uheld behandlet på Glostrup skadestue Hyppighed af stikuheld Uheld behandlet på Glostrup skadestue Antal stikuheld pr. person om året Jordemødre 0,11 Læger 0,09 Bioanalytikere 0,08 Sygeplejersker 0,07 Sygehjælpere 0,03 Portører 0,02 Hospitalsmedhjælpere 0,02 Både stikuheld (93%) og uheld med blod på slimhinder, i øjne eller hud med sår eller rifter (7 %). Pedersen EB. Potentielt smittefarlig blodeksposition blandt sygehuspersonale. En retrospektiv undersøgelse af systematisk registrerede ekspositioner i perioden 1990-94. Ugeskr læger 1996;158:1807-1811. Undersøgelsen er baseret på journaler på personer behandlet for stikuheld i skadestuen og medicinsk ambulatorium, og her får vi information om flere faggrupper - bl.a. har jordemødrene hyppigt uheld. Uheldshyppigheden fremkommer ved at sammenholde antallet af uheld med antal fuldtidsansatte. Opgørelsen omfatter både stikuheld og mukokutan blodeksposition (blod på slimhinder, i øjne og på hud med sår eller åbne rifter). Begge dele indgår i uheldshyppigheden. Bemærk at den uheldshyppighed man kommer frem til er betydelig lavere end når man spørger folk ved spørgeskemaundersøgelser. www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse www.stikboksen.dk

www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse Risiko for smitte Risiko for smitte ved stikuheld Ved udsættelse for blod, som med sikkerhed er inficeret Hiv 0,3 % Hepatitis B 6 - 30 % Hepatitis C 2 % Tallene er gennemsnittal og risikoen for smitte afhænger bl.a. af mængden af blod og koncentrationen af virus i det blod man udsættes for. Vedr. hepatitis B er risikoen højest (ca. 40 %) når patienten er HBe- antigen-positiv hvilket er udtryk for høj virusmængde i blodet og lavest når patienten kun er HBs-antigen-positiv. Risikoen for smitte med hiv efter udsættelse i øjne, slimhinder, åbne sår og rifter er i gennemsnit under 0,1 % www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse www.stikboksen.dk

Instrumenter der ofte sker stikuheld på Årsager til stikuheld Instrumenter der ofte sker stikuheld på Suturnåle Skalpeller Injektionskanyler Stiletter fra Venflons Kanyler til blodudtagning A-punkturkanyler Lancetter Knoglesplinter - ved ortopædkirurgi www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse www.stikboksen.dk

Der er ofte flere medvirkende årsager Årsager til stikuheld Der er ofte flere medvirkende årsager Uopmærksomhed Påsætning af hætte på kanylen Opsamling af brugte instrumenter som er efterladt Adskillelse af instrumenter Stik under kassering i kanylespand Stik på instrumenter som midlertidigt er lagt til side www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse www.stikboksen.dk

www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse Årsager til stikuheld Typiske årsager Urolige patienter Akutte procedurer Manglende erfaring Især under operative indgreb og suturering: Ringe plads og oversigt i operationsfeltet Brug af fingre fremfor instrumenter Stik forårsaget af kollega www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse www.stikboksen.dk

Sikre arbejdsrutiner før proceduren Placer kanyleboksen umiddelbart ved siden af patienten. Check at der er plads i den. Hav alt hvad du skal bruge klar og inden for rækkevidde. Vær fortrolig med proceduren - nyansatte introduceres grundigt. Overhold de procedurerelaterede retninglinier: Brug konsekvent handsker, maske og øjenskærm, hvis der er relevant risiko for blodsprøjt - uanset hvem patienten er. www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse www.stikboksen.dk

Under proceduren generelt Sikre arbejdsrutiner Under proceduren generelt Koncentrér dig! Få assistance til urolige patienter Informer patienten både før og under proceduren Sørg for god kommunikation når flere arbejder sammen Hold altid hænderne bag nålespidsen Anvend sikkerhedsinstrumenter hvis muligt www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse www.stikboksen.dk

Under proceduren - især kirurgi Sikre arbejdsrutiner Under proceduren - især kirurgi Så få hænder ad gangen som muligt i operationsfeltet. Brug altid instrumenter fremfor fingre hvor det kan lade sig gøre. Brug stumpe instrumenter hvis muligt. Vær varsom med blind palpation i operationsfeltet, når der er instrumenter eller knoglefragmenter i feltet. Undgå direkte overrækning af skarpe instrumenter. Opret neutrale- eller sikre zoner. Ad neutrale-/sikre zoner. Er et bord el.lign. Hvor skarpe instrumenter der skal genbruges lægges. Kirurgen og operationssygeplejersken samler selv instrumentet op og lægger det på bordet igen www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse www.stikboksen.dk

www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse Sikre arbejdsrutiner Efter proceduren Sæt ALDRIG hætten på kanylen efter brug Engangsinstrumenter skal altid direkte fra patient til kanyleboks UDEN mellemstationer. Undgå så vidt mulig at adskille instrumenter før kassering . Hvis det er nødvendigt så undlad at gøre det med fingrene. RYD OP Tabte instrumenter samles op med pincet, tang eller lignende. Pres aldrig affaldsposer sammen med hænderne www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse www.stikboksen.dk

Procedure når uheldet er sket 1. Vask læsionen med vand og sæbe. Pensl to gange med hospitalssprit. Ved udsættelse i sår, rifter, øjne eller slimhinder: Skyl grundigt. 2. Opsøg læge med henblik på: - Risikovurdering og eventuel forebyggende behandling mod hiv-smitte (PEP), ved udsættelser for sikkert hiv-smittet blod. PEP skal gives hurtigst muligt og senest 24 timer efter uheldet. - Blodprøver for hiv og hepatitis - Eventuelt vaccination mod hepatitis B 3. Test eventuelt patienten for hiv og hepatitis 4. Anmeld uheldet til arbejdsmiljørepræsentanten www.stikboksen.dk - et ressourcested om stikuheld på sygehuse www.stikboksen.dk